Troels Lund Poulsen

Beskæftigelsesminister - for den arbejdende dansker

debatindlæg

22. maj 2018



Tid til opgør med parallelsamfund

AF Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister.

Bragt i JV, HSFO, Stiften, Fyens Stifts, 18-20 maj 2018

Danmark er et samfund bygget på tillid, åbenhed, frihed under ansvar og demokrati. Desværre kan vi konstatere, at der i dag er huller i kortet, hvor helt andre værdier og regler gælder. Hvor offentlig forsørgelse er normen, og hvor resten af samfundet bliver set som en fjende snarere end et fællesskab. Det har længe været kendt, og vi har på Christiansborg desværre ladet stå til i alt for mange år. Måske i håbet om at tingene løste sig, men så alvorlige problemer forsvinder ikke bare af sig selv.

Derfor har regeringen nu lavet en bred politisk aftale, der for alvor tager fat om problemerne. Aftalen er et politisk nybrud, der for første gang indfører lovgivning, som afhænger af, hvor i landet man bor. Sådan plejer vi ikke at gøre i Danmark, men det er desværre nødvendigt at bruge nye og skrappe metoder. Også på beskæftigelsesområdet, som jeg har ansvaret for. Her indfører vi et direkte forbud mod, at mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse kan flytte til landets hårdeste ghettoer.

Vi skylder ganske enkelt at gøre tingene ordentligt. Når over 800 personer på offentlig forsørgelse sidste år flyttede til de hårdeste områder, hvor fire ud af 10 ikke er i arbejde, og som samlet koster staten 2,5 mia. kr. om året i overførselsindkomster, så kan vi ikke længere lade stå til. Alene sidste år flyttede der i alt næsten 100 borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse til Korskærparken i Fredericia, Finlandsparken i Vejle og Sundparken i Horsens.

Vi skal have stoppet tilflytningen, der år efter år sender mennesker på forsørgelse i stor stil til de hårdeste ghettoer, hvis vi for alvor skal gøre noget ved situationen. Udviklingen skævvrider samfundet og er en trussel mod sammenhængskraften og de værdier, vi sætter så højt i Danmark. Derfor skal vi gå så radikalt til værks.

Kritikerne siger, at boligerne ikke er der. Der er over 500.000 almene boliger i landet, og så er ambitionen, at vi fjerner ghettoerne, og at flere kommer i job og kan forsørge sig selv og deres familier.

Aftalen er endnu et led i den målrettede politik, vi har ført fra dag et for at få flygtninge og indvandrere bedre integreret. Vi har med arbejdsmarkedets parter lavet en integrationsgrunduddannelse, som nu er i gang med at give langt over 1000 flygtninge nye kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er begyndt at stille krav til vores nye medborgere om at stå til rådighed for job med det samme, og vi kan heldigvis se, at langt flere i dag er i job efter tre år i Danmark end for bare få år siden. Senest har vi foreslået 20 nye initiativer for at sikre, at det har klare konsekvenser, hvis ikke man står til rådighed for sin kontanthjælp.

Nu tager vi så fat på at opløse parallelsamfundene. Børn i Danmark skal kunne dansk, og overførselsindkomst må aldrig blive normen. Det er vi glade for, at et bredt flertal i folketinget bakker op om.


Det går så godt som aldrig før med beskæftigelsen

Bragt i Horsens Folkeblad 11. maj 2018

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, V

Det er ikke kun fordi foråret endelig er over os, at alting synes at lyse grønt. I beskæftigelsespolitikken lyser alle lamper nemlig grønt i disse dage. Det skal de blive ved med, så vi ikke pludselig må bremse op for rødt. Derfor arbejder regeringen på nye initiativer, der skal sikre flere hænder.

Vi sætter netop nu Danmarksrekord i lønmodtagerbeskæftigelse. Siden regeringen trådte til i juni 2015 er den private lønmodtagerbeskæftigelse steget med 129.300 personer. Samtidig er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse højere end i 2008, hvor den sidst toppede.

Vi oplever også en historisk lav ledighed i Danmark på 4,1 procent af arbejdsstyrken. Også langtidsledigheden er faldet markant over de seneste år, og internationale sammenligninger viser, at Danmark er europamester i at få folk i job. Det kan vi være stolte af.

Men der er mere at glæde sig over. For de gode tider betyder, at flere mennesker, der før har stået på kanten af arbejdsmarkedet, nu får fodfæste. Det er godt for samfundet, men det er også godt for den enkelte, der bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det gælder ikke mindst gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvor 40.000 flere er kommet i arbejde på tre år. Det svarer til en tredjedel af den samlede stigning i beskæftigelsen i perioden.

Det er en medvirkende årsag til, at der siden regeringen tiltrådte er kommet 49.200 færre personer på offentlig forsørgelse. Det betyder årlige besparelser i milliardklassen til offentlig forsørgelse.

Men de gode nyheder stopper ikke her. For også kontanthjælpskurven er knækket. Fra april 2016 til januar 2018 er der 21.500 færre personer i kontanthjælpssystemet.

Den positive udvikling er naturligvis hjulpet på vej af de gode konjunkturer, men regeringen har med integrationsydelse, kontanthjælpsloft, trepartsaftale om integration og flere andre initiativer styrket den gode udvikling.

Kunsten er nu at give opsvinget flyvelængde, og her bliver det afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, som der er brug for. Ellers må virksomhederne takke nej til ordre og dermed går Danmark glip af arbejdspladser.

Regeringen vil derfor i den kommende periode præsentere en række initiativer, der skal bidrage til at skaffe flere hænder, bl.a. ved at forebygge flaskehalse og styrke mulighederne for at ansætte relevant udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil ligeledes lancere et handicappolitisk udspil, så flere mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsfællesskabet.


Hjælp os med at få mere sund fornuft i arbejdsmiljøreglerne

Bragt i Børsen 5. april 2018

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

I Danmark har vi et solidt værn af arbejdsmiljøregler, der sikrer et godt arbejdsmiljø. Der findes mere end 300 vejledninger og bekendtgørelser om alt fra brug af sikkerhedssko til mobning og seksuel chikane.
Arbejdsmiljøreglerne er utroligt vigtige. De udgør rygraden i et sundt arbejdsliv, og de er med til at sikre, at vi kan gå trygt og sikkert på arbejde.

Men ifølge en undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur oplever hver femte danske virksomhed, at kompleks lovgivning gør arbejdsmiljøarbejdet svært. Nogle undrer sig over regler, som ikke giver mening, og i medierne har flere sager vakt opsigt.

Nogle husker måske den 70-årige mand fra Svendborg, der malede byens gadeskilte på eget initiativ. Tvivl om arbejdsmiljøreglerne betød, at kommunen stoppede hans arbejde, for hvad nu, hvis han kom galt af sted og f.eks. faldt ned fra sin stige? Heldigvis viste det sig, at arbejdsmiljøreglerne ikke umiddelbart står i vejen for det frivillige arbejde, som skiltemaleren udfører.

Eksemplet viser, at der er brug for klarere regler og ikke mindst - mere sund fornuft. Regeringen vil derfor forbedre arbejdsmiljøreglerne, og udgangspunktet er klart: Reglerne skal give mening og være til at forstå. Og det skal være lettere for virksomhederne at få den daglige arbejdsmiljøindsats til at glide samtidig med forretningen.

Som led i arbejdet vil jeg gerne opfordre alle til at hjælpe til og melde forslag til bedre regler ind på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, bm.dk/bedreregler. 

Regeringen har allerede nedsat et ekspertudvalg, der gentænker arbejdsmiljøindsatsen, og som også ser på regelforenklinger. Men vi har brug for input fra borgere, virksomheder og organisationer til at spotte de regler, der ikke fungerer godt nok.

Lige fra min første dag som beskæftigelsesminister har jeg været optaget af at forbedre arbejdsmiljøreglerne, og arbejdet er derfor allerede i gang.

Bedre og enklere regler er også et strategisk fokuspunkt for Arbejdstilsynet, der lige nu er i gang med at rydde op i de mange interne procedurer og krav, der stilles til Arbejdstilsynets medarbejdere. 

Målet er, at knap hver tredje interne instruks skal skæres væk, så de tilsynsførende kan bruge kræfterne bedst muligt på at fremme et godt arbejdsmiljø ude i virksomhederne.

Når vi forbedrer reglerne, er det vigtigt at huske på én ting: Regler skal ikke være til for reglernes skyld. De skal være til for danskernes skyld. Jeg håber, at mange vil hjælpe til.


Mangel på arbejdskraft er ikke en myte

Bragt i Jyllands-Posten 4. april 2018

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)


Danmark er midt i et opsving, rekordmange er i arbejde, og det skal vi glæde os over. Men det er vigtigt at kigge fremad. Når jeg besøger virksomheder rundt om i landet, er der for mig ingen tvivl om, at der er rekrutteringsudfordringer i visse brancher og områder, og den vurdering deler de økonomiske vismænd og andre dele af fagbevægelsen i øvrigt også.

I et debatindlæg forleden skrev LO-formand Lizette Risgaard, at det er en myte, at Danmark snart løber tør for arbejdskraft, og at hun ikke gider høre ét ord mere om det. Men jeg vil ikke være med til at forsøge at tie udviklingen ihjel. Det vil ramme os som en boomerang.

Jeg er enig med LO-formanden i, at vi skal udnytte væksten til at få flere med, og regeringen bidrager i den grad til at give både arbejdere og de arbejdsløse et løft. Sidste efterår indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale til 2,5 mia. kr. Her bliver voksen-, efter- og videreuddannelse styrket markant. Vi har blandt andet også sendt over en kvart mia. kr. ud i kommunerne med projektet ”Flere skal med” for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.

Men det er mere langsigtede løsninger, som mange virksomheder ikke kan vente på – de har brug for arbejdskraft i dag og i morgen. Derfor er det nødvendigt at gøre det nemmere at hente arbejdskraft fra udlandet, for hvis virksomhederne først mangler kvalificerede hænder, så flytter de i sidste ende ordrer og arbejdspladser ud af Danmark.


Mennesker med handicap skal have bedre muligheder for at komme i arbejde

Bragt i Horsens Folkeblad 1. april 2018

Af TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, VENSTRE

2.728.800 - så mange mennesker gik i januar på arbejde i Danmark. Det er rekord. For aldrig tidligere har så mange lønmodtagere haft et arbejde. Alene siden sommeren 2015, hvor regeringen trådte til, er der skabt 127.100 private jobs i de danske virksomheder.

Det er en fantastisk nyhed for den enkelte, der har fået et job at stå op til. Men det er også en fantastisk nyhed for det danske samfund. For når flere bliver en del af det arbejdende fællesskab, så skaber det vækst og velstand, som er med til at finansiere vores velfærd i Danmark. Det er svært ikke at glæde sig over som beskæftigelsesminister.

Derfor er det nu afgørende at sikre, at vi har de nødvendige hoveder og hænder til rådighed på arbejdsmarkedet, så vi kan holde fast i de gode tider. Vi skal så at sige udnytte opsvinget til at få alle med.

I efteråret 2017 indgik regeringen en trepartsaftale på 2,5 mia. kroner med arbejdsmarkedets parter om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Kort efter lancerede regeringen også en flaskehalspakke på over 90 mio. kroner, der skal hjælpe ledige i arbejde. For vi har brug for alle, der kan og vil.

Derfor vil regeringen til sommer lancere et handicappolitisk udspil med initiativer, som kan realisere potentialet blandt mennesker med handicap. Virksomhederne har hårdt brug for arbejdskraften, og vi skylder de mange mennesker med handicap, at vi ser deres ressourcer og muligheder.

For kampen om arbejdskraften er i fuld gang. Og faktum er, at danske virksomheder risikerer at gå glip af nye ordrer, fordi de mangler hænder og hoveder til at følge med efterspørgslen. Her kan udenlandsk arbejdskraft bidrage til at holde fast i opsvinget. Derfor vil regeringen styrke virksomhedernes adgang til kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft.

Samtidig skal det kunne betale sig at arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse. Derfor indførte V-regeringen integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet måned for måned, og de seneste tal viser, at vi nu har 18.700 færre i kontanthjælpssystemet.

Det er ligeledes afgørende, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor lancerede jeg tidligere på måneden et initiativ, der skal styrke kontrollen med offentlige ydelser og skærpe sanktionerne for dem, der ikke følger reglerne. Det er kun ret og rimeligt.


For mange ledige siger nej til tilbud - og det skal have mærkbare konsekvenser

Bragt i Horsens Folkeblad 14. marts 2018

Af TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, VENSTRE

Vi har et sundt og godt grundprincip i Danmark, som vi skal værne om: Vi hjælper folk, der står uden arbejde og i en periode ikke kan forsørge sig selv. Men vi kræver til gengæld, at når man modtager en ydelse fra det offentlige som f.eks. kontanthjælp, og man kan arbejde, skal man også stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, man skal tage imod hjælp til at komme i job, og man må ikke opholde sig i udlandet i længere tid.

Jeg vil bestemt ikke skære alle over en kam. Langt de fleste står til rådighed og gør alt, hvad de kan for at komme i job. Men der er ledige - og for mange ledige - der ikke altid møder frem til et praktikophold i en virksomhed, til en samtale i jobcentret, til danskundervisning eller noget helt fjerde. Vi har også eksempler på, at ledige siger nej til et anvist jobtilbud, som jobcentret ellers vurderer, den ledige kan varetage. Det går ikke.

Regeringen vil derfor skærpe sanktionerne for ledige i kontanthjælpssystemet, så de kan mærke det på pengepungen, hvis de ikke tager imod et anvist jobtilbud eller udebliver fra fx et aktiveringstilbud, og hammeren skal falde hurtigere end i dag. Vi vil også skærpe sanktionen for folk, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget en ydelse fra det offentlige, mens de har opholdt sig i udlandet.

Men det er ikke tilstrækkeligt kun at skærpe sanktionerne. Kommunerne har i dag store problemer med at administrere de regler, der skal sikre, at ledige bliver sanktioneret, hvis de uden rimelig grund ikke står til rådighed. Derfor lægger regeringen nu op til at gøre sanktionsreglerne mere enkle, så kommunerne får lettere ved at bruge dem og begår færre fejl. Vi politikere har heller ikke gjort det nemt for kommunerne. I dag er der 74 sanktionssatser alene på kontanthjælpsområdet - alt efter hvilken ydelse, man modtager, og hvilken forseelse, man har begået. Det siger sig selv, at der er behov for et mere enkelt system. Vi vil derfor reducere de 74 satser til fire.

Vi har brug for handling - ellers går det ud over opbakningen til vores velfærdssamfund. Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis man ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Og det skal være tydeligere for alle, hvor meget det koster, når man ikke følger reglerne. Regeringen har lagt et udspil frem - efter givtige input fra KL - og nu håber jeg på opbakning fra Folketingets partier, så vi kan holde Danmark på sporet.


Bryd tabuet på arbejdspladsen: 

#MeToo-fortællingerne er et wake up call til os alle

Bragt i Horsens Folkeblad 26 februar 2018

AF LIGESTILLINGSMINISTER KAREN ELLEMANN, BESKÆFTIGELSESMINISTER TROELS LUND POULSEN, VICE ADM. DIREKTØR I DA PERNILLE KNUDSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I FA, Mariane Dissing og vice administrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.

#MeToo-fortællingerne er et wake up call til os alle. Der er brug for at sætte seksuel chikane på dagsordenen - også på de enkelte arbejdspladser. Vores fælles opfordring til alle arbejdspladser er ganske enkel: Bryd tabuet. På danske arbejdspladser anno 2018 må seksuel chikane ikke være omfattet af berøringsangst.

Vores opfordring gælder alle på arbejdspladsen: Ledere har et ansvar, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter har et ansvar og medarbejderne har et ansvar. I Danmark skal alle trygt kunne gå på arbejde uden at bekymre sig om at blive udsat for seksuel chikane.

Både arbejdsgivere og medarbejdere kan blive bedre til at understøtte en arbejdspladskultur, hvor alle bliver mere bevidste om, hvad der er god omgangstone. Hvor man sammen sikrer, at der er klare, kendte og tidssvarende retningslinjer for håndtering af uacceptabel adfærd - og at det håndhæves.

#Metoo-debatten har vist, at vi skal sikre, at vi holder fast i den åbne dialog omkring kultur og adfærd på virksomhederne. Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at hjælpe hinanden med at holde en ordentlig tone med respekt for hinandens grænser. Den generelle omgangstone på en arbejdsplads må aldrig være en dårlig undskyldning for ikke at gribe ind. Vi skal evne at kombinere det danske frisind med respekt.

Eller for at skære det ud i pap: Arbejdspladsen skal aktivt forebygge seksuel chikane. Det kræver åbenhed og de rette redskaber. Der vil altid være forskel på tonen og omgangsformen fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det er helt naturligt. Det afgørende er derfor at skabe fælles og velkendte normer og værdier for omgangsformen og tonen. Det gælder både for, hvilken adfærd der forventes, og i særdeleshed for hvilken adfærd som ikke tolereres på den enkelte arbejdsplads. Svarene er ikke altid indlysende. Hvor går grænsen for eksempel for de "lumre" bemærkninger på arbejdspladsen? Eller hvor tæt må man egentlig danse til julefrokosten? Og må man kramme en kollega? Derfor er dialogen så vigtig.

Endelig bør arbejdspladsen have tydelige retningslinjer for, hvor medarbejderne kan få hjælp og klage, hvis de oplever seksuel chikane. Mange virksomheder gør allerede en stor indsats for at forebygge og undgå seksuel chikane på arbejdspladsen. Og udgangspunktet er heldigvis i orden: Vi har i dag en lovgivning og et effektivt system, der både kan forebygge mod krænkelser og håndtere dem, hvis de allerede er sket. Så det handler i vid udstrækning om at bruge de eksisterende redskaber. Det er vigtigt at understrege. Men alligevel har #Metoo vist os, at vi kan gøre det bedre.

Vi har alle et ansvar. Men som arbejdsgivere, ledere og politikere har vi et særlig ansvar. Vi skal gå forrest og vise, at vi i fællesskab tager ansvar for at komme seksuel chikane til livs.

Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor retningslinjer for uacceptabel adfærd håndhæves, og hvor det bliver taget alvorligt, hvis de ansatte henvender sig om seksuel chikane. Vi får aldrig medarbejdere, der føler sig trygge ved at bryde tabuet og bede om hjælp, hvis ikke vi har lagt fundamentet for en tillidsfuld dialog.

Det er bestemt ikke nemt, det her. Men den tid, hvor vi derfor lader det ligge som hensigtserklæringer i skufferne, er med #MeToo for længst forbi. Viden forpligter. Og ingen kan vist længere påstå ikke at have opdaget, at problemerne har langt større omfang, end vi anede.

Vi håber, at både ledere, virksomheder og offentlige institutioner i Danmark vil bidrage til, at seksuel chikane ikke forbliver et tabu på arbejdspladsen. Derfor modtager alle danske arbejdspladser i disse dage også en direkte henvendelse om at tage problemet op. Vi glæder os samtidig til en masse input, når der i begyndelsen af april er en offentlig høring om emnet.

Seksuel chikane er aldrig i orden og må aldrig blive den enkeltes ansvar. Vi er alle sammen ansvarlige for at sikre sunde og gode rammer, hvor de ansatte kan føle sig trygge. Det hele begynder med, at vi tage ansvaret på os og taler om det.

Ligestillingsminister Karen Ellemann, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, vice adm. direktør i DA Pernille Knudsen, administrerende direktør i FA, Mariane Dissing og vice administrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.


Bragt i Børsen 22. februar 2018.

Af Kent Petersen, formand, Finansforbundet, Thomas Krogh Jensen, adm. direktør, Copenhagen Fintech, og Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

DEBAT - De fleste kender nok Mobilepay fra deres hverdag, når de handler i butikker eller på nettet. Den digitale betalingsform er et af de bedst kendte eksempler på de muligheder, som den teknologiske udvikling inden for den finansielle sektor - også kaldet fintech - har bragt med sig.

Netop erfaringer fra fintech-sektoren er noget af det, vi kan tage ved lære af, når vi skal se på, hvordan vi bedst ruster Danmark til den digitale fremtid. Derfor besøger medlemmer af Disruptionrådet i dag Copenhagen Fintech, der er base for mere end 50 fintech-virksomheder.

Danmark står overfor en digital transformation, der rækker lige fra industri til detailhandel og fra serviceerhverv til den finansielle sektor.

Det kan for nogle virke som en trussel, da det forstyrrer vores vante måde at tænke og gøre tingene på. 

Men med de rette kompetencer og den fornødne omstillingsparathed kan vi udnytte digitaliseringen som en strategisk fordel og gøre det til en kæmpe gevinst for Danmark.

Det er bl.a. de emner, som regeringens Disruptionråd løbende drøfter for at skubbe udviklingen i den rigtige retning. 

Netop fintech er i kraftig vækst både i Danmark og i resten af verden. Stadig flere af de klassiske bankopgaver kan i dag løses digitalt. Senest har perspektiverne inden for kryptovalutaer, herunder bitcoin, fået megen opmærksomhed.

Særligt teknologien bag bitcoin, nemlig blockchain, er der masser af muligheder i, også for andre vækstbrancher. 

Ifølge tal fra analysevirksomheden Fintech Global er de danske investeringer i nye fintech-virksomheder steget fra ca. 40 mio. kr. i 2014 til godt 300 mio. kr. i 2016 - altså ca. otte gange så mange på tre år. 

Dertil forventer Copenhagen Fintech, at branchen i perioden 2015-2020 kan skabe yderligere godt 5000 job i Danmark.

Det er et godt eksempel på, hvad teknologien giver Danmark, hvis vi forbereder os, samarbejder og griber mulighederne.


Postnummeret må ikke afgøre førtidspension

Bragt i Jyllands-Posten 19. februar 2018

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Syge borgere skal ikke sendes i ressourceforløb, hvis der ikke er udsigt til, at de kan udvikle deres arbejdsevne. Og det må aldrig være postnummeret, der er udslagsgivende for, om man kan få førtidspension.

Flere kommuner har givet udtryk for, at reglerne på området er for upræcise. Og det kan jeg ikke sidde overhørig. Vi har derfor fået undersøgt området til bunds, og en evaluering bekræfter nu, at flere kommuner har fortolket reglerne strammere end andre, og derfor har de sendt borgere i ressourceforløb, som de slet ikke burde være i.

Derfor ændrer jeg sammen med partierne bag reformen af førtidspension og fleksjob nu loven, så to helt centrale ting bliver præciseret.

For det første må der ikke herske nogen som helst tvivl om, at borgere kun skal have et ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at de kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle deres arbejdsevne. Kommunerne må ikke sætte et ressourceforløb i gang med det ene mål at dokumentere, hvad borgeren ikke kan. Det er perspektivløst.

For det andet skal kommunerne ikke pr. automatik have afprøvet alle indsatser i praksis, heller ikke ressourceforløb, for at kunne dokumentere, at borgeren skal have førtidspension. Ressourceforløb er fortsat udgangspunktet, men det er ikke et ufravigeligt krav. Vejen til en førtidspension går nemlig ikke altid via et ressourceforløb.

Vi kommer ikke til at udvide retten til førtidspension med den nye lov. Vi præciserer reglerne og forventer, at flere kommuner fremover vil ændre praksis og give nogle borgere førtidspension på et tidligere tidspunkt.

Det er også vigtigt for mig at slå fast, at vi som samfund aldrig må opgive mennesker, som har et udviklingsperspektiv. De skal have den bedst mulige hjælp og støtte, så de forhåbentligt på sigt kan blive en del af arbejdsmarkedet og i højere grad forsørge sig selv.

Ressourceforløb er derfor meget afgørende for mange menneskers ve og vel – og derfor har indsatsen i ressourceforløb min fulde opmærksomhed. Jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med yderligere ændringer. Det tager jeg stilling til, når jeg ser den samlede evaluering af hele reformområdet, som er på trapperne.

Mit hovedfokus er at sikre, at syge borgere får den bedst mulige hjælp til at blive en del af arbejdsmarkedet, og at de får tilkendt en førtidspension, hvis udviklingspotentialet ikke er der. For selvfølgelig skal man kunne få førtidspension – og det gælder, uanset hvor man bor. Det er centralt i vores velfærdssamfund, at vi tager hånd om de mennesker, der på ingen måde kan forsørge sig selv.


Danmark er klar til disruption

DANMARK OG DEN DANSKE MODEL HAR MANGE TING FOR SIG I FORHOLD TIL MANGE ANDRE LANDE, NÅR DET GÆLDER DEN TEKNOLOGISKE REVOLUTIONS MØDE MED ARBEJDSMARKEDET. 

Bragt i Jyllands-Posten den 28. januar 2018

AF Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister | Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri | Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal

Som medlemmer af regeringens disruptionråd diskuterer vi løbende, hvordan Danmark er rustet til at gribe mulighederne i en verden, der forandrer sig. Den fjerde industrielle revolution er allerede over os med robotteknologi, 3D-print, data og digitalisering, der bliver en mere og mere integreret del af produktionen og de produkter og services, vi sælger. Det er det, der bliver kaldt industri 4.0. Også det danske arbejdsmarked er naturligvis til debat, og fra tid til anden hører vi debattører og meningsdannere tale om, at nu er det på tide, at vi får Flexicurity 4.0 eller Den danske model 4.0. Men heldigvis har den danske model allerede vist, at den er tilpasningsdygtig til at håndtere de forandringer, vores arbejdsmarked har undergået – og kommer til at undergå.

Selvfølgelig skal vi ikke hvile på laurbærrene og opfatte vores arbejdsmarkedsmodel som hugget i granit. Men det ligger i den danske models natur, at vi aldrig kan blive ved med at gøre, som vi plejer. Den danske model er født som et dynamisk redskab, som arbejdsmarkedets parter løbende skal føre ajour, og som konstant er i forandring.

Det er vores vurdering, at vi i Danmark har gode forudsætninger for at implementere nye teknologiske landvindinger, fordi vi har en dynamisk arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder pragmatiske og smidige løsninger, der tilgodeser både virksomheder og medarbejdere. I mange andre lande tyer man til lovgivning, og afhængigt af hvordan de politiske vinde blæser, løber enten arbejdsgivere eller lønmodtagere af med en – dog ofte kortsigtet – sejr. Prisen er konflikt, mistillid og et ødelagt samarbejdsklima, som koster konkurrenceevne og innovationskraft.

Verden har tidligere set tre industrielle revolutioner. Den første fandt sted, da traditionelle håndværk i løbet af 1800-tallet kunne suppleres med industriproduktion. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede fulgte den anden industrielle revolution. Her gav kemikalier, elektricitet, samlebånd, jernbanedrift, telefon- og radiokommunikation og mange andre nybrud også nye banebrydende muligheder. Endelig blev den tredje industrielle revolution en realitet i årtierne efter Anden Verdenskrig. Elektronik og tidlige computersystemer skabte grundlag for de første store automatiseringsløsninger, og robotterne gjorde deres indtog.

Med den igangværende fjerde industrielle revolution er tidligere teknologiske gennembrud suppleret med nye, banebrydende muligheder. Kogt ind til benet er det mest afgørende bidrag, at digitaliseringen endegyldigt integreres i den fysiske verden. Robotter bliver selvoptimerende. Data bruges til at forudsige produktionsstop, som dermed kan afværges, inden de finder sted. 3D-printere gør det muligt at producere mindre emner, som før ville have været dyre eller krævet masseproduktion. Alt er forbundet i netværk, kommunikationen på tværs af landegrænser er hurtigere end nogensinde.

Alle de industrielle revolutioner har naturligvis påvirket arbejdsmarkedet. Nogle fag er døet ud, mens andre er opstået. Som da typograferne blev afløst af grafikere i løbet af ganske få år.

Den væsentligste strukturelle forandring, som i dag kendetegner vores arbejdsmarked, indtraf, omtrent samtidig med at den anden industrielle revolution rullede henover verden. I 1899 blev grundstenen lagt til den danske model i form af Septemberforliget, der ofte omtales som arbejdsmarkedets grundlov. Forliget fastslår, at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens lønmodtagerne har ret til at organisere sig og føre deres forhandlinger kollektivt.

En altafgørende fordel ved vores arbejdsmarkedsmodel er netop aftalernes dynamiske natur. Evnen til løbende tilpasning er årsagen til, at vi allerede i dag har, hvad der kan betegnes som den danske model 4.0, fordi vores fælles model fordrer, at de ansvarlige repræsentanter for arbejdsmarkedets parter fylder rammerne ud og forhandler nye kompromiser og løsninger, når verden banker på, samfundet forandres og behovene på arbejdsmarkedet ændrer sig.

Den korte forklaring på vores arbejdsmarkedsstrukturs langtidsholdbarhed er især de løbende overenskomstforhandlinger – men også vores tradition for trepartsforhandlinger. Nedenfor følger konkrete eksempler på, hvordan begge forhandlingstyper i praksis nutidssikrer og gavner samfundet.

Overenskomstforhandlingerne gennemføres med få års mellemrum og sikrer, at nye behov absorberes i den danske model, fordi de bringes ind til forhandlingsbordet af henholdsvis tillidsrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter. Lad os give et par konkrete eksempler.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere har de senere år erkendt, at der er et stigende behov for, at flere tilegner sig nye kompetencer, så dansk erhvervsliv kan gribe mulighederne i de nye teknologier. Det var blandt andet derfor, vi ved overenskomstforhandlingerne i 2017 forbedrede uddannelsesmulighederne markant. Industriansatte med læse- og skriveudfordringer får bedre mulighed for at blive løftet, ufaglærte kan videreuddannes til faglærte, og faglærte og funktionærer kan løftes til videregående niveau.

Når det gælder trepartsforhandlinger, så løser staten i fællesskab med arbejdsmarkedets parter centrale udfordringer for samfundet. Mest kendt er aftalen, som har sikret hovedparten af de danske lønmodtagere en arbejdsmarkedspension som følge af Fælleserklæringen fra 1987.

Men også i de senere år har trepartssamarbejdet løftet vigtige opgaver. I 2016 indgik parterne en aftale om bedre integration af flygtninge, herunder en såkaldt Integrationsgrunduddannelse (IGU), som sluser flygtninge mere effektivt ind på arbejdsmarkedet.

I sensommeren 2016 blev der indgået en trepartsaftale, som skulle forebygge rekrutteringsudfordringer bl.a. med bedre opkvalificeringsmuligheder for ledige og sikre op mod 10.000 flere praktikpladser, så flere unge motiveres til at tage en erhvervsuddannelse.

Senest indgik parterne i efteråret 2017 en aftale, der styrker mulighederne for, at flere lønmodtagere kan blive opkvalificeret, så de kan imødekomme de krav, som nye, avancerede produktionsteknologier stiller til medarbejderne. Trepartsaftalen rummer initiativer for ca. 2,5 mia. kr. over fire år til efter- og videreuddannelse.

Den danske model har vist sig tilpasningsdygtig gennem alle ”revolutionerne” og er det også i dag.

Danmark vil i år formentlig nå et rekordhøjt niveau for vores beskæftigelse – med flere arbejdspladser end nogensinde før. Samtidig er arbejdsløsheden lav – for unge såvel som ældre.

Her skiller vi os ud fra mange andre lande, hvor meget rigide regler for at ansætte og afskedige gør, at arbejdsgiverne ofte er tilbageholdende med at ansætte ikke mindst de unge i et fast job.

Fleksibiliteten i den danske model betyder også, at vi har langt flere tidsubegrænsede, faste ansættelser i Danmark sammenlignet med andre lande – og det har relativt nye fænomener som platformsøkonomi faktisk ikke ændret på.

Endelig har det danske arbejdsmarked også været karakteriseret ved, at danske lønmodtagere på alle niveauer de seneste år har oplevet en fremgang i deres realløn i kraft af de overenskomster og lokale aftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået.

Fortsat succes kræver naturligvis, at alle parter bakker op om den århundrede lange tradition for forhandlingsvilje og indgåelse af kompromiser. En tradition, vi kan være stolte af, fordi vi frem for at revolutionere med bål og brand i stedet har reformeret vores arbejdsmarked i fællesskab, når nye behov opstod.

Vi har et ansvar for at værne om vores forgængeres arv til at udvise tillid og villighed til at forhandle og søge kompromiser, for den tilgang har i årtier sikret udvikling, velstand og gode arbejdspladser i Danmark.


Udflytning gør Danmark lidt mindre skævt

Bragt i Århus Stiftstidende 22 januar 2018

AF: TROELS LUND POULSEN (V), BESKÆFTIGELSESMINISTER

Jubel og lidt jammer. Det er vel den korte version af modtagelsen af regeringens beslutning om, at flytte yderligere 4.000 nye arbejdspladser ud af hovedstaden og ind i resten af vores dejlige land.

Jubel hos de borgmestre, borgere og virksomheder, der nu kan se frem til, at Danmark bliver lidt mindre skæv, når det gælder fordelingen af de statslige institutioner og myndigheder, som vi alle bruger og betaler til over skatten. Også udbredt glæde over, at vi i denne runde har besluttet også at flytte en række eftertragtede uddannelser ud til ti nye byer.

Naturlig bekymring hos de medarbejdere, der nu skal beslutte, om de skal give familien en ny start et andet sted i landet, eller om de skal søge et nyt job på et arbejdsmarked, der heldigvis lige nu er i rivende udvikling.

Jeg forstår begge reaktioner. Og derfor gør regeringen også ekstra meget ud af, at de berørte medarbejdere skal behandles ordentligt og fair. Det glæder mig, hvis de vil flytte med, men det er ikke et succeskriterie for udflytningen af statslige arbejdspladser.

Aarhus er med 306 nye arbejdspladser blandt de byer, hvor der er grund til brede smil. I hele region Midtjylland etableres der 1.082 nye arbejdspladser. Det glæder mig, at det er lykkedes at tilgodese det midt- og østjyske område. En velfortjent ekstra vitaminindsprøjtning.

Realiteten er, at Danmark gennem en længere årrække blevet trukket skævt. Det har skiftende regeringer ansvaret for. En række strukturreformer og en global trend med vandring fra land til by har tømt lokalområder for offentlige arbejdspladser. Det vil regeringen rette op på. Vi ønsker et Danmark i bedre balance.

Jeg er helt bevidst om, at udflytning af arbejdspladser ikke er et tryllemiddel, der i sig selv skaber vækst. Men erfaringen fra udflytningen af de første 3.900 job, som stadig er i gang, er, at det er med til at skabe ny optimisme og tro på fremtiden. Det betyder noget, at et lokalområde får flere akademiske arbejdspladser, fordi det giver nye muligheder for dem, der allerede bor i området, men også mulighed for at tiltrække nye indbyggere fra nær og fjern, nu hvor både mor og far har flere karrieremuligheder.

Sammen med alle de andre initiativer - ny planlov, en offensiv turismestrategi og bedre vilkår for iværksættere - vil det betyde, at vi kan forhindre, at Danmark bliver opdelt i områder med udvikling og områder med afvikling.

Nu går arbejdet i gang. Erfaringen fra første runde, hvor jeg selv stod i spidsen, er, at dygtige folk overalt i landet kommer til at stå i kø for at søge de mange nye job. 49 byer får i denne omgang nye arbejds- og uddannelsespladser. Samlet har regeringen nu lagt planer for udflytning af i alt 8.000 statslige arbejdspladser til byer udenfor hovedstaden. Det fortjener de - og det fortjener Danmark.


Nu skal de svage med ud på arbejdsmarkedet. Der skal ruskes op i systemet

Bragt i Horsens Folkeblad 14. december 2017

AF Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister.

Et år er ikke lang tid i historisk perspektiv. Men det forgangne af slagsen vidner alligevel om, at har man vilje, kan man nå langt. I trekløverregeringen glæder vi os i hvert fald over, at vi på blot et år har lavet 55 vigtige politiske aftaler, svarende til én om ugen i snit. Som beskæftigelsesminister er jeg særligt stolt over at have stået i spidsen for en historisk trepartsaftale om opkvalificering til danskerne, nye dagpengeregler, som passer til fremtidens nye arbejdsformer og senest et udspil til en omfattende oprydning i de meningsløse regler for ledige og kommuner - for nu blot at nævne nogle.

Men det jeg glæder mig mest over er, at arbejdsmarkedet oplever den største fremgang siden finanskrisen.

Derfor er der heller ingen tvivl om, at det frem til det kommende folketingsvalg har topprioritet for os at tage det afgørende greb om én af vor tids store udfordringer, nemlig at få flere af vores svageste borgere ind på arbejdsmarkedet, herunder flygtninge og indvandrere, hvor integrationen har fejlet i årtier.

Og vi tror på, at det kan lade sig gøre. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet måned for måned, og seneste melding er, at vi nu har 14.700 færre i systemet end for bare halvandet år siden. Beskæftigelsen har ikke været højere siden krisen, og væksten var sidste år den højeste siden 2006. Konjunkturerne er altså med os. Men vi tror også på, at politik kan trække udviklingen i den rigtige retning. Vi tror, at det har en betydning, hvilke love og regler, vi laver for danskerne. Og her har regeringen turde træffe svære beslutninger, trods hård kritik fra blandt andet Socialdemokratiet. V-regeringen indførte et kontanthjælpssystem med klare krav til de ledige og et loft over, hvor meget man samlet kan få fra det offentlige. Netop nu arbejder vi så på at lette skatten for dem med de laveste indkomster. Alt sammen for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde - også i job til en løn i den lavere ende af lønskalaen. Samtidig vil vi holde kommunerne benhårdt op på, at de tilbyder de ledige de rigtige tilbud, som kan bringe dem tættere på job.

Og her et år efter vi vedtog reglerne kan vi blot konstatere, at oppositionens skræmmebillede ikke har vist sig at holde stik. Tværtimod forlader flere kontanthjælpen, og der er heller ikke flere, som bliver sat ud af deres bolig. Danskerne har i øvrigt stadig ikke fået svar fra oppositionens leder på, om hun vil rulle reglerne tilbage, hvis hun skulle blive statsminister efter næste valg. Men regeringen er ikke i tvivl. Politik gør en forskel. Og trods de gode resultater er der grund til at gøre mere. Vi har fortsat godt 686.000 på offentlig forsørgelse, og desværre er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret.

De grupper kan og skal vi fortsat hjælpe og tage alvorligt. Det handler både om det enkelte menneske og om samfundet. For hvis vi skal undgå, at luften går ud af opsvinget, kan vi ikke bare læne os tilbage. Med gode tider kommer nemlig en ny udfordring: mangel på kvalificering arbejdskraft. En udfordring, som ikke bliver mindre af, at de store årgange er på vej på pension, og at vi i fremtiden ikke længere kan tage for givet at få hjælp udefra. Senest har den polske ambassadør sagt, at Polen arbejder på at få deres borgere i udlandet til at rejse hjem igen, for også Europas østlige del kommer til at mangle hænder i fremtiden.

Det er blandt andet derfor, at vi har indgået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, som skal styrke danskernes kompetencer. Omkring 600.000 danskere mangler læse-skrive- og regnefærdigheder og vil have svært ved at begå sig på fremtidens arbejdsmarked, hvis ikke vi gør noget. Parallelt har vi siden foråret mødtes i regeringens Disruptionråd, hvor vi sammen med eksperter diskuterer, hvordan Danmark og ikke mindst den nuværende lovgivning bliver klar til en fremtid med nye teknologier. Så sent som i efteråret fremlagde vi et deleøkonomisk udspil, som blandt andet skal sikre klare regler om skatteindbetalingerne fra de nye platformsvirksomheder. Mere er på vej.

Desuden har jeg som beskæftigelsesminister fornylig afsat midler til, at vi her og nu kan styrke jobcentrenes service overfor virksomheder og samtidig opkvalificere de ledige inden for områder, hvor der nu er begyndende mangel på arbejdskraft. Og jeg tør godt løfte sløret for, at flere initiativer er på vej. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få alle i job i de gode tider og håber, at resten af Folketinget deler den målsætning.


Historisk udspil fjerner bureaukrati og frigør tid til at hjælpe ledige i job

Det skal være nemmere for virksomheder at byde ind med praktikpladser, løntilskudsjob og voksenlærlinge.

Bragt i Jyllands-Posten 8. december 2017

Af Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Regeljunglen for ledige har taget overhånd og gør livet surt for mange. Kommuner, virksomheder, ledige og den enkelte medarbejder i jobcentrene oplever unødvendigt bureaukrati, mistro frem for tillid, og et hav af besværlige og uforståelige regler. Det var også det klare budskab til mig, da jeg i foråret efterlyste forslag til, hvad der kan forenkles i beskæftigelsesindsatsen. Hundredvis af konstruktive indspark er det blevet til. De har banet vejen for et historisk udspil fra regeringen, der skal rydde op i regeljunglen, fjerne bureaukrati og frigøre vigtige ressourcer til at hjælpe folk i arbejde.

Regeringen vurderer, at udspillet betyder, at kommunerne årligt vil blive aflastet for administrative opgaver for omkring en halv mia. kr. Det svarer til op mod 1.000 fuldtidsansatte. Medarbejdere, der frigøres fra administration til velfærd og til at lave det, der skaber mest værdi: nemlig at hjælpe ledige i job. Vi skal have alle med – og det har vi alle tiders mulighed for netop nu, hvor det går godt på arbejdsmarkedet. Bureaukratiske øvelser må ikke blokere vejen til job. Danmark har brug for en mere enkel og effektiv beskæftigelsesindsats.

Ledige skal mødes med fair krav og forståelige regler. De skal mødes af sagsbehandlere, der har tid til dem, og som kan hjælpe dem i job. Vi kan også se, at de steder, man investerer i indsatsen til især de mest udsatte, ser pengene ud til at komme mere end igen. Det gælder f.eks. i Aabenraa, Silkeborg, Hjørring og Ballerup, og det er noget, flere kommuner med fordel kan lade sig inspirere af.

Det er også vigtigt, at vi får fjernet et rigidt krav om jobsøgning for ledige.

Har man et job på hånden og inden for kort tid starter i jobbet, så skal det ikke længere være et krav, at man skal søge job – heller ikke vikarjob – de sidste seks uger.

Det skal være nemmere for virksomheder at byde ind med praktikpladser, løntilskudsjob og voksenlærlinge.

Vi ved, at det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen er, når ledige bliver en del af en arbejdsplads. Derfor er det så vigtigt, at virksomheder bidrager og ikke skræmmes væk af bureaukratiske øvelser. Mere end 180.000 ansøgninger fra virksomheder om løntilskud og virksomhedspraktik kan – og skal derfor – automatiseres, så virksomheder slipper for unødvendig og tidskrævende administration.

Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Min grundholdning er, at det er den enkelte kommune bedre til end vi politikere på Christiansborg. Kommunen kender sine borgere, virksomheder og ved bedst, hvad der virker lokalt. Derfor skal kommunen have friere rammer for at planlægge, hvornår der skal holdes samtaler med ledige. Og der vil alene være ét krav til, hvornår ledige skal i aktivering. Herefter er det op til kommunerne i dialog med de ledige at planlægge indsatsen. Det skal ikke længere dikteres fra centralt hold.

Jeg vil gerne understrege, at når regeringen vil fjerne krav til indsatsen, så betyder det ikke, at kommunerne skal skrue ned for hverken kontakten til ledige eller aktiveringen.

Det betyder kun, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge den indsats, de vurderer, er den bedste for den enkelte. Det er frihed under ansvar. Med friheden følger også ansvaret for at sikre, at ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende for mig, at ingen bliver overladt til sig selv på passiv forsørgelse. Jeg vil derfor løbende måle, hvordan kommunerne håndterer den større frihed, vi lægger op til, og det skal have konsekvenser, hvis der er kommuner, der ikke lever op til ansvaret.

Udspillet fra regeringen er ambitiøst, og det er vores bud på, hvordan vi kan fjerne bureaukrati og skabe en enkel og mere effektiv beskæftigelsesindsats. Vi skylder ledige, kommuner, virksomheder og den enkelte medarbejder i jobcentret, at vi sætter os ved forhandlingsbordet og bliver enige om at rydde godt og grundigt op i regeljunglen.

Tåbelig regel afskaffes. Ledige med job skal ikke søge job inden første arbejdsdag


Bragt i Århus Stiftstidende 29. november 2017


AF: TROELS LUND POULSEN, V, BESKÆFTIGELSESMINISTER

Ledige: Bureaukrati, uforståelige regler og rigide krav til ledige har taget overhånd og gør livet surt for mange. Det er på tide, at der for alvor ryddes op i regeljunglen. Regeringen har derfor fremlagt et historisk udspil til, hvordan vi kan fjerne bureaukrati og skabe enkle og forståelige regler. Og én ting står urokkeligt fast: Ledige skal mødes med fair krav og regler, der kan forstås og forklares.

Udspillet bygger på mange givtige input, som jeg blandt andet har fået ind via min postkasse "Ryd op i regeljunglen". Og noget, som går igen er reglen om, at man skal søge job, også selv om man snart skal på efterløn, på barsel eller har fået et job, hvor man inden for kort tid skal starte.

Jeg kan godt forstå, at mange undrer sig over kravet og finder det bureaukratisk. Der må være en vis rimelighed i reglerne. Med udspillet lægger regeringen op til, at det ikke længere skal være et krav, at ledige med job på hånden eller som snart skal på efterløn eller barsel skal søge job - heller ikke vikarjob - de sidste seks uger.

Regeringen er ambitiøs. Vi vurderer, at udspillet betyder, at kommunerne årligt vil blive aflastet for administrative opgaver for omkring en halv milliard kroner, som kan bruges i kommunerne og anden offentlig service. Penge, som for eksempel kan investeres i beskæftigelsesindsatsen for udsatte, som vi blandt andet har set i Aabenraa, der har fået langt mere ud af det, end de har investeret.

Denne gang skal det lykkes at skabe en langt mere enkel og effektiv beskæftigelsesindsats. Jeg håber, at Folketingets partier er lige så ambitiøse. Vi skylder alle - ikke mindst de ledige - at vi sætter os ved forhandlingsbordet og bliver enige om at rydde godt og grundigt op i regeljunglen. Ingen er tjent med bureaukrati og rigide krav.


Trepartsaftale løfter danskernes kompetencer

600.000 voksne mangler basale læse- og skrivefærdigheder.

Bragt i Jyllands-Posten 10. november 2017

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en vigtig trepartsaftale, der styrker danskernes kompetencer og sikrer, at landets virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi er enige om, at bruge knap 2,5 mia. kr. de næste fire år på initiativerne i aftalen. Det er vigtigt, at danske medarbejdere løbende kan tilegne sig kompetencer og omstille sig i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig.

Målet for regeringen er meget klart. Vi skal have alle danskere med. De helt store udfordringer er, at 600.000 voksne mangler basale læse- og skrivefærdigheder. Næsten hver anden ufaglært finder det ikke nødvendigt at tage efteruddannelse, og vi kan se, at stadig færre bruger offentlig voksen- og efteruddannelse. Jeg er derfor glad for, at det lykkedes at få en ambitiøs aftale på plads, der tager hånd om disse udfordringer.

Lad mig fremhæve nogle af de initiativer, der kan gøre en afgørende forskel. Vi forbedrer mulighederne for læse-, skrive- og regneundervisning, så vi får løftet danskernes basale kompetencer. Det er helt afgørende i en tid, hvor ny teknologi og digitalisering stiller stadig større krav til vores kompetencer og evner til at omstille os. En del af det handler om, at læse-, skrive- og regneundervisningen i højere grad målrettes den enkelte virksomhed. Vi ved dog, at hvis vi for alvor skal sætte skub i undervisningen, så skal både virksomheder og medarbejdere være opmærksomme på udfordringen og motiverede til at tage hånd om det. Derfor har vi afsat 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der kan få flere virksomheder til at arbejde systematisk med at forbedre deres medarbejderes læse- og regnefærdigheder.

Vi bruger 400 mio. kr. på en omstillingsfond, der giver ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig. Det bliver med andre ord gratis for dem at tage efteruddannelse, så de kan få opkvalificeret deres kompetencer eller helt skifte spor.

Trepartsaftalen er den tredje aftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået inden for mindre end to år. Tidligere har vi lavet trepartsaftaler om integration og skabt grundlaget for, at 8.000 til 10.000 flere unge kan få en praktikplads. Arbejdstagerne og arbejdsgiverne igen har taget ansvar, vist samfundssind, handlekraft, og at den over 100 år gamle danske arbejdsmarkedsmodel lever i bedste velgående. Danmark har også brug for, at vi tager fælles ansvar og sammen finder løsninger på de udfordringer, vi står over for, så vi får alle danskere med.

Flere kontanthjælpsmodtagere tager småjob efter indførelsen af 225-timersreglen

Reglen er sammen med kontanthjælpsloftet med til at sikre, at der er forskel på at forsørge sig selv og at blive forsørget af det offentlige

Bragt i Jyllands-Posten 9. september 2017.

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Langt flere kontanthjælpsmodtagere arbejder i småjob efter indførelsen af 225-timersreglen i oktober 2016.

Det er en særdeles positiv udvikling, som en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der ser på kontanthjælpsområdet, peger på.

I juli 2016 arbejdede omkring en af 25 kontanthjælpsmodtagere, som senere i oktober 2016 blev berørt af 225-timersreglen. I december 2016 var der hele en af 10 kontanthjælpsmodtagere, der var berørt af 225-timersreglen, som arbejdede.

Det er utroligt positivt, at vi efter indførelsen af 225-timersreglen på så kort tid ser en så markant stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har småjob.

Det er godt at få – selv et spinkelt – fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi det øger chancerne for at kunne forsørge sig selv og sin familie på den lange bane.

Med selv få timers arbejde i en virksomhed bliver man en del af et arbejdsfællesskab, hvor kolleger og chefer forventer noget af en – hvor der er noget at stå op til om morgenen. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Der kan være flere årsager til, at kontanthjælpsmodtagere, der er berørt af 225-timersreglen, i højere grad arbejder i småjob – blandt andet bedre konjunkturer. Men jeg er personligt ikke i tvivl om, at de nye regler også er en del af forklaringen. Man indretter sig efter reglerne. Det er sund fornuft.

Med 225-timersreglen stiller vi krav til borgere på kontanthjælp om, at de skal stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Kravet gælder naturligvis kun de kontanthjælpsmodtagere, som efter kommunernes vurdering er i stand til at arbejde.

I praksis betyder det, at man som kontanthjælpsmodtager skal arbejde 225 timer om året – det svarer til knap fem timer om ugen eller godt seks ugers sæsonarbejde.

Gør man ikke det, er man siden oktober 2016 blevet trukket i sin ydelse. Hvis man f.eks. er for syg til at arbejde, ja, så er man selvfølgelig undtaget fra reglen. Det er kun rimeligt.

225-timersreglen er sammen med kontanthjælpsloftet med til at sikre, at der er forskel på at forsørge sig selv og at blive forsørget af det offentlige.

Det skal kunne mærkes på budgettet, om man er i arbejde eller på kontanthjælp, og hvis man er på kontanthjælp, skal man gøre en indsats for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og her kan nogle få timers arbejde ved siden af kontanthjælpen være et skridt på vejen.

Derudover kan vi også se, at der er 10.800 færre personer i kontanthjælpssystemet, et år efter at vi indførte jobreformen i april 2016. Det er endnu en god nyhed.


Alle skal med ind i fremtiden

Bragt i Horsens Folkeblad og Avisen Danmark 19. juni 2017

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER,(V)OG NIELS B. CHRISTIANSEN, KONCERNCHEF, DANFOSS

I Sydjylland går det godt. Ledigheden er lav. Der skabes mange nye arbejdspladser - gode og produktive arbejdspladser, der er med til at skabe vækst og udvikling. Faktisk ligger produktiviteten her i landsdelen højere end landsgennemsnittet, og stigningen i produktiviteten ligger markant højere. En af de gode arbejdspladser, nemlig Abena i Aabenraa, besøger Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid - i dag, når regeringens Disruptionråd mødes i Sydjylland. Men hvis det går så godt - hvorfor så et Disruptionråd? Hvad kan det bidrage med?

Historisk set har vi i Danmark været dygtige til at gribe nye muligheder. Vi har et omstillingsparat erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager i høj grad robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Men vi kan ikke forlade os på, at fremtiden automatisk bliver lys. Vi er mere ambitiøse på Danmarks vegne. Vi skal være frontløbere i den digitale og teknologiske udvikling, så vi slår vores konkurrenter og styrker Dan­mark som produktionsland. Og vi skal for alt i verden have alle danskere med, når kompetencer og omstillingsparathed kommer til at betyde mere og mere.

Det er netop baggrunden for Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid. Rådet skal hjælpe med at finde svar på, hvordan vi udnytter mulighederne i den teknologiske og digitale udvikling bedst muligt. Vi ved, at den teknologiske udvikling stryger afsted og ændrer vores hverdag og arbejdsliv på en måde, vi ikke har kendt tidligere. OECD skønner, at i hvert tredje danske job kan halvdelen af arbejdsopgaverne automatiseres. McKinsey har offentliggjort en analyse, der viser, at ca. 40 pct. af arbejdstimerne i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den teknologi, vi kender i dag.

Vores budskab er, at den teknologiske udvikling giver os nye muligheder - og skaber nye job - hvis vi griber dem. En oplagt gevinst er, at digitalisering og robotter kan styrke Dan­mark som produktionsland. Det giver os mulighed for lettere at konkurrere med lande, der har lavere lønomkostninger end os. Robotter er ikke vores fjende, men vores ven, når det gælder om at skabe vækst i virksomheder. Men flere robotter og mere automatisering af vores produktion kan kun blive en succes, hvis medarbejderne føler sig trygge ved udviklingen.

Den danske arbejdsstyrke er generelt omstillingsparat, velkvalificeret og positiv overfor digitalisering og ny teknologi. Danskerne har stor tiltro til fremtiden. Vi har mod på forandring. Undersøgelser viser, at mere end ni ud af ti danskere ikke frygter, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af den teknologiske udvikling. Men samtidig må vi også erkende og anerkende, at nogle er bekymrede og usikre. Har jeg kompetencerne til at fastholde en plads på arbejdsmarkedet? Eksisterer min arbejdsplads eller mit job i fremtiden? Vi forstår godt bekymringen, og vi tager den alvorligt.

I Disruptionrådet har vi fokus på at sikre, at alle kommer med. For det er kun, når vi har alle med, at vi som land kan omstille os med den hastighed, det kræver at blive en digital frontløber.

I dag mødes Disruptionrådet i Kolding, hvor de vigtigste tendenser inden for teknologiudvikling er på programmet. Her skal vi blive klogere på de mange muligheder, der udspringer af den teknologiske udvikling, så vi kan bidrage til at sikre, at Danmark trygt kan gå fremtiden i møde. Det kræver blandt meget andet et dynamisk erhvervsliv - et erhvervsliv, der bliver ved med at skabe vækst og velstand i hele Danmark.


Sådan skal mit Disruptionråd arbejde

Bragt i Børsen 8. juni 2017

Af Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

Danmark er mulighedernes land, og den teknologiske udvikling giver os nye muligheder. Men det kræver, at vi er klar til at gribe dem. Så hvordan ruster vi bedst danskerne og danske virksomheder til fremtiden - med mere digitalisering, flere robotter og mere kunstig intelligens? 

De spørgsmål har regeringen sat på dagsordenen, og vi henter hjælp til både at stille de rigtige spørgsmål og til at få de rigtige svar hos Disruptionrådet. Disruptionrådet er bredt sammensat af arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, akademiske kapaciteter og repræsentanter fra det øvrige samfundsliv. 

Vi skal sammen arbejde for, at danskerne trygt kan gå fremtiden i møde, at vi skaber gode arbejdspladser, og at vi fremmer et dynamisk erhvervsliv, der kan blive ved med at skabe vækst og velstand i Danmark.

En oplagt gevinst er, at digitalisering og robotter kan styrke Danmark som produktionsland. Det giver os mulighed for lettere at konkurrere med lande, der har lavere lønomkostninger end os. 

Mulighederne er mange

Et fleksibelt arbejdsmarked kan sikre, at vi hurtigt kan omstille os og udnytte de muligheder, som ny teknologi giver. Nye og flere job kan opstå i både gamle og nye brancher. Og nye måder at være beskæftiget på kan give større fleksibilitet og flere muligheder i arbejdslivet. Mulighederne er mange, hvis vi griber dem. 

En ting er i hvert fald sikker: Historisk set har vi været dygtige til at bruge de nye muligheder, der hele tiden dukker op. Det skal vi også være i fremtiden, og vi har et rigtigt godt afsæt. Vi har et omstillingsparat erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager mere og mere robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Lige så vigtigt er det, at danskerne har tiltro til fremtiden. 

Vi har mod på forandring. Undersøgelser viser, at mere end ni ud af ti danskere ikke frygter, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af den teknologiske udvikling. 

Danmark er også det land i EU, hvor flest borgere har et positivt syn på globaliseringen. Tre ud af fire danskere mener, at globaliseringen giver mulighed for øget vækst. Men skal vi have det fulde udbytte af de teknologiske muligheder, og skal vi have alle med, så skal danskerne og dansk erhvervsliv være rustet til fremtiden. Vi ved, at den teknologiske udvikling stryger afsted og udfordrer os på flere områder. 

Debatten angår os alle

Vækst kræver flere investeringer. Det gælder særligt i de små og mellemstore virksomheder. Kravene til vores kompetencer og uddannelser ændres. Flere skal lære gennem hele livet. Og vi skal uddanne de unge til en ukendt fremtid - til jobfunktioner, der måske ikke eksisterer endnu. 

Derfor bliver det rette valg af uddannelse, opkvalificering og omskoling endnu mere afgørende. Jeg ser meget frem til arbejdet i Disruptionrådet og ikke mindst til at komme rundt i Danmark sammen med medlemmerne af rådet det næste halvandet år. Vi skal drøfte både muligheder og udfordringer med danskerne og danske virksomheder. Debatten angår os alle - det handler om vores fælles fremtid.