Finanslovsudspillet er landet, og det forbipasser en helt essentiel mulighed for at få Danmark tilbage på sporet efter coronakrisen. Udspillet er nemlig renset for vækstinitiativer og et fokus på grøn omstilling, ligesom den økonomiske ansvarlighed er gemt godt væk, idet udspillet går helt til grænsen af, hvor stort et underskud Danmark må have.

Vi står i økonomisk grel situation. Økonomisk Redegørelse skønner et fald i BNP på 4,5 pct. i år, ligesom den skønner, at dansk økonomi først er genoprettet om flere år. Det er tal forbundet med stor usikkerhed, idet de let influeres af politiske beslutninger og udlandets skrøbelige tilstand.

Derfor gør det mig utroligt nervøs, når regeringens finanslovsudspil udelukkende er en økonomisk saltvandsindsprøjtning. For det er ikke nok, og det er ikke klogt, hvis dansk økonomi skal genoprettes, hvis vi skal skabe jobs, og hvis vi skal øge velstanden. Det er ganske enkelt et finanslovsudspil, som tænker alt for kortsigtet og i de forkerte baner.

Det er et udspil, som trækker arbejdsudbuddet i den forkerte retning, da der ikke er initiativer, som bidrager til jobskabelse eller til at løse den udfordring, som opstod med regeringens model for Arnes tilbagetrækning, som betyder, at raske danskere trækkes ud af det arbejdende fællesskab.

Det er et udspil, som endnu engang gør det dyrere at være virksomhed og dansker. Regeringen har allerede siden dens tiltrædelse for lidt over et år siden hævet skatter og afgifter 17 gange, og yderligere skattestigninger er på vej. Det betyder ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen, at en gennemsnitlig familie skal have hele 4.000 kr. ekstra op af lommen årligt. Det er helt forkert. Vi skal ikke have en finanslov, som igen i år giver erhvervsliv og danskere et rap over nallerne. Der skal derimod være tryghed om privatøkonomien og om dét at drive virksomhed i en usikker tid som denne, og det opnår vi kun med et skattestop.

Det er et udspil, som ikke baner vejen til grøn vækst, hvilket er et fokusområde, der lige præcis nu bør indtænkes i en finanslov. Vi bør nemlig bygge ovenpå krisen og sikre investeringer og vækst i den grønne og digitale omstilling. Desværre skal man kigge langt efter den slags prioriteringer i udspillet, ligesom en klimasatsning er lagt på hylden. Det er til trods for, at finansministeren har kaldt klimaudfordringen helt central for regeringen. Det man finder på det grønne område i udspillet er pyntegrønt og kransekagefigurer frem for en reel vej til grøn vækst.

Det er kort sagt det forkerte finanspolitiske snit, som lægges, på såvel den kortsigtede som langsigtede bane. Det er problematisk, for kun med de rette initiativer kan økonomien genoprettes. Kun med de rette initiativer, kan vi skabe fundament for vækst og velstand. Kun med de rette initiativer kan vi sikre en ambitiøs grøn omstilling og mere velfærd.

Årets finanslovsudspil vil betyde et Danmark, som bliver endnu fattigere frem for rigere. Det betyder et forslag, som udskriver regninger til højre og venstre - og til fremtidige generationer.

Det er Venstres ambition at vende skuden, så vejen mod en ansvarlig økonomisk politik, grøn vækst og jobskabelse sikres, så vi atter får flere danske arbejdspladser og mere velstand.

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

I forbindelse med afslutningsdebatten i slutningen af juni, kunne man i flere medier læse statsministeren råbe vagt i gevær i et stort opslået opråb til sine folketingskolleger. Her manede hun til ansvarlighed og ærlighed i dansk politik på den baggrund, at vi nu er nået dertil, hvor vi ikke længere kan finansiere politiske forslag med lånte penge, men i stedet må tilbage til at angive en såkaldt krone til krone finansiering.

 I Venstre kunne vi ikke være mere enige. Med politiske forslag bør følge finansieringsanvisning. En grundlæggende ansvarlighed og ærlighed er, hvad danskerne bør kunne forvente af folketingets politikere. Imidlertid er jeg nødt til at minde statsministeren om, at det i kølvandet på den opsang, hun giver, nok er en god idé, hvis regeringen selv begynder at efterleve den målsætning. For Mette Frederiksen skylder simpelthen stadig en forklaring og en finansiering.

Nu er det nemlig snart halvandet år siden, at Socialdemokratiet lancerede deres løfte om en tilbagetrækningsreform under det klingende og hyppigt gentagede ”nu er det Arnes tur”. Halvandet år. Jeg har naturligvis forståelse for, at Socialdemokratiet har fået revet nogle måneder ud af den politiske kalender set i lyset af den corona-krise, vi så småt er på vej ud af. Det til trods, virker det som ualmindeligt lang tid at lade løftet hænge i luften, uden hverken at præsentere en konkret model og uden at give en forklaring på, hvordan løftet skal finansieres.

Derfor tilbød vi i Venstre under folketingets afslutningsdebat, statsministeren en oplagt mulighed for at komme med en forklaring. Venstres folketingsmedlemmer stillede statsministeren spørgsmålet om finansiering igen og igen og igen.

Svar fik vi ikke. Til gengæld fik vi en førsteklasses lektion i kunsten at tale udenom. Det er statsministeren nemlig rigtig dygtig til. Den fik hele armen med forargelse i stemmen, hovedrysten og anklager om, at vi i Venstre er ligeglade med de nedslidte danskere. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb. Venstre er naturligvis ikke ligeglade med de nedslidte danskere. Langt fra.  Det var netop derfor, vi var med til at indføre en seniorpensionsordning, som gav muligheden for de nedslidte danskere til at få en værdig tilbagetrækning. For hvis man er nedslidt, skal man selvfølgelig ikke arbejde. Skulle der i øvrigt være nedslidte danskere, der af en eller anden grund ikke omfattes af seniorpensionen, så er Venstre selvfølgelig klar til at ordningen kan justeres, så alle dem, der bør hjælpes, bliver det.

Så meget desto mere undrer det os i Venstre, at den socialdemokratiske regering holder stædigt fast i at bruge milliarder af kroner på at sende raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. For det, de foreslår med tilbagetrækningsreformen, er en generel ret til tidlig tilbagetrækning, uanset om man er nedslidt eller ej, og det minder umiskendeligt om den efterlønsordning, som Socialdemokratiet i sin tid var med til at afskaffe.

Det er svært at finde hoved og hale i ræsonnementet bag løftet om en ny variant af efterlønnen. Det har vi i Venstre påpeget gang på gang – også før corona ramte Danmark. Nu, hvor vi står midt i en alvorlig økonomisk krise, så er det komplet uforståeligt, at regeringen fortsat ønsker at indføre en ordning, der vil svække beskæftigelsen. Men når det nu er slået fast med syvtommersøm, at det er er netop det, regeringen vil, så er det ikke for meget forlangt, at regeringen også fortæller danskerne, hvordan det skal finansieres.

Det bliver dyrt og pengene skal findes et sted. Nogle skal holde for. Det kan være i form af velfærdsforringelser eller skattestigninger til danskerne og de danske virksomheder, og Socialdemokratiet har også tidligere luftet ideen om, at det er finanssektoren, der skal bidrage til projektet.  

Et broget og meget lidt populært katalog af finansieringsscenarier, og på den baggrund forstår man vel godt, at regeringen er tilbageholdende med at komme med et klart svar på finansieringsspørsgmålet.

Men med udgangspunkt i statsministerens opsang til folketingskollegerne om ærlighed, ansvarlighed, og krone til krone finansiering, så vil jeg opfordre statsministeren til at følge sit eget eksempel. Vær ærlig og ansvarlig og fremlæg finansieringen af tilbagetrækningsreformen.

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Jeg læste forleden, at VisitJuelsminde har kastet sig ind i kampen for at lokke turisterne til Hedensted Kommune ved brug af blandt andet sociale medier. Det skal sætte Juelsminde, Tørring og Hedensted på Danmarkskortet. Det glædede mig at læse, for det er ganske enkelt et glimrende initiativ fra en proaktiv turistbranche, der øjner muligheder efter nogle hårde måneder. Og muligheder er der nemlig lige nu, for hele 49 procent af danskerne planlægger at holde ferie i Danmark, og jeg er sikker på at en stor del af dem er uafklarede med, hvor og hvordan de vil gøre det. Så hvorfor ikke på vores dejlige egn! Vi tilbyder en helt særlig oplevelse af nærvær, lokalstolthed og fantastiske oplevelser – alt fra skønne legepladser midt i skoven til gode strande. Vores egn tilbyder aktiviteter for dem, der elsker at vandre, for vandhundene, for eventyrerne og for dem, der helst bare vil ligge i hængekøjen og ikke lave noget som helst.

Vi står klar til at tage imod alle slags turister! Det er det, jeg hører fra både borgere og lokalt erhvervsliv.

Og hvor er det godt, at lokalområdet står sammen i en svær tid som denne og i fællesskab skaber nye vækstinitiativer. Jeg selv har også arbejdet på sagen på Christiansborg. Forleden landede der eksempelvis en sommerpakke, hvor Venstre har sikret markedsføringsmidler, som skal understøtte kyst- og naturturismen.

Jeg har selv været inde og like VisitJuelsmindes Facebook-side, og jeg ser frem til at følge med i vores lokalaviser hele sommeren, hvor udvalgte aktiviteter og oplevelser bringes, så jeg selv kan få inspiration til yderligere udforskning af vores skønne hjørne af Danmark.

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Regeringen har i lang tid været enerådige over blandt andet den danske turistbranches ve og vel. De har fra politisk hold truffet arbitrære afgørelser om at holde grænsen lukket, og om at turister kun må være i Danmark, hvis de overnatter uden for udvalgte storbyer og i seks dage. Beslutninger, der er truffet ud fra mavefornemmelser og ikke synes at have megen faglig substans bag sig.

Det er problematisk, at regeringen har nølet på bekostning af en vigtig stor dansk branche, som er ophav til 160.000 arbejdspladser. Oplevelsesøkonomien styrtbløder. 15.000 ud af 17.000 hotelværelser står tomme alene i København. Hjælpepakkerne løber snart ud. Der måtte handling til, og derfor trak Venstre i arbejdstøjet og sikrede seriøse forhandlinger om turisterhvervet. Regeringen ville forhandle om en sommerpakke med udgangspunkt i 200 mio. kr. Det mente vi i Venstre var uambitiøst, og vi sikrede derfor et beløb på 700 mio. kr., der kunne forhandles om.

For mig og Venstre var det afgørende, at aftalen understøttede dansk økonomi og danske arbejdspladser, og at der blev givet til alle dele af landet. Derfor er det glædeligt, at vi fik forhandlet en række stærke initiativer hjem, der skal gavne turistbranchen og kulturlivet. Venstres aftryk betyder eksempelvis et højere sommerhusfradrag, flere midler til markedsføring lige fra Wonderful Copenhagen til Dansk Kyst- og Naturturisme. Venstre sikrede lavere færgetakster til danske øer og en udvidelse af perioden for tilskuddet. Derudover holdt vi på en øget støtte til foreningsdanmark, idet Danmark hviler på den sammenhængskraft, som foreningerne skaber. Også kulturlivet har det hårdt, og derfor sikrede vi også et boost heraf.

Jeg glæder mig over de stærke aftryk, Venstre har sat på aftalen om en sommerpakke – aftryk, der trækker i den rigtige retning. Jeg er dog ikke naiv, og jeg tror derfor heller ikke, at problemet er fuldstændigt løst med aftalen, men det er en begyndelse til at hjælpe en hårdt ramt branche, som vi skal gøre, alt hvad vi kan for at hjælpe igennem en sommer med færre turister.

tro om igen - krisen kradser fortsat

Der er begyndt at sprede sig en fortælling om, at det værste er overstået, og at den økonomiske krise som følge af corona ikke bliver så slem som ventet, om at alt nok skal blive godt igen – endda forholdsvist hurtigt situationen taget i betragtning.

Det er altså ikke det indtryk, jeg får, når jeg taler med folk i den virkelige verden, som ikke befinder sig i Slotsholmens boble på den ene eller anden måde. Krisen kradser, og den slipper ikke sig tag foreløbig. Vi skal selvfølgelig være optimistiske, men vi skal ikke stikke hinanden blår i øjnene. Der er en krise, og den er ikke tæt på at være færdig. Den er næsten ikke engang begyndt, og derfor skal der stadig arbejdes hårdt fra politisk hold på at finde løsninger, især i takt med at hjælpepakkerne udfases.

Mine bange anelser bakkes op af OECD, der spår, at den danske corona-nedtur bliver langt værre, end regeringen har fremlagt i den nyeste økonomiske redegørelse. Her fremgår det, at regeringen mener, at dansk BNP vil falde med 5,3 pct. i år. OECD spår en tilbagegang på 5,8 pct. – eller endnu værre, 7,1 pct., hvis en anden bølge rammer.

Hjælpepakkerne og de mange andre tiltag, vi har gennemført, har været en tiltrængt håndsrækning, men dette ændrer altså ikke på, at meget få virksomheder og erhverv vil hente det tabte hjem før om flere år. Med andre ord kan vi sagtens være på vej ind i en dyb recession, og det må vi ikke glemme, selvom vi alle længes efter bedre tider. Jeg køber ikke narrativet om, at det hele snart er overstået.

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Troels Lund Poulsen (finansordfører) & Sophie Løhde (politisk ordfører)

Troels Lund Poulsen (finansordfører) & Torsten Schack Pedersen (erhvervsordfører)

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

En tiltrængt håndsrækning til dansk erhvervsliv

23. marts 2020 - Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Hedensted Avis

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Grundlovsceremoni. Det er bydende nødvendigt, at reglerne om håndtryk overholdes lokalt

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Spin-maskinen har taget overhånd – er gennemsigtighed en saga blot?

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

så blev også infrastrukturen sparket til hjørne

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Troels Lund Poulsen, Fatma Øktem, Britt Bager, Heidi Bank og Michael Aastrup Jensen, Folketingsmedlemmer (V) valgt i Østjylland

Væksten skal have luft under vingerne

Hvis bare socialdemokratiet 

havde leveret på deres 

valgløfte

Det bliver en dyr omgang for lokale virksomhedsejere

NOGET AF DET, der gør mig særligt stolt af at være dansker, er vores ofte uhøjtidelige tilgang til tingene. Vi er vant til at sige, hvad vi mener, og humor er - heldigvis - en stor del af hverdagen på mange arbejdspladser. De, der kender mig godt, vil da også vide, at jeg ofte selv tyer til humoristiske bemærkninger, når store og svære opgaver skal løses.

Men desværre er vi ikke altid gode nok til at stoppe, mens legen er god. En grov bemærkning om vores udseende, at ens chef taler alt for hårdt til eller måske om sine medarbejdere eller tilmed mobber vedkommende for ikke at have løst sine opgaver godt nok, kan gøre det til en pine at gå på arbejde. Oveni kommer de eksempler på chikane, som # MeToo-bevægelsen har løftet sløret for, og som har vist, at vi også i Danmark har brug for endnu mere klare rammer for, hvordan vi skal omgås hinanden. Det kan vi naturligvis ikke acceptere i et land som Danmark.

Derfor besluttede jeg sidste år at udvide Arbejdstilsynets beføjelser, så de nu kan gribe ind, hvis for eksempel en ansat én gang bliver udsat for en grov krænkelse på sit job som eksempelvis et seksuelt overgreb. Tidligere brugte vi slet ikke begrebet krænkende handlinger i reglerne, men kunne alene gribe ind, når noget havde stået på i en længere periode og var systematisk - mobning. Og det er ikke den eneste ændring.

Tilsynet kan nu også holde samtaler med de ansatte uden chefens tilstedeværelse, og virksomheden kan ikke bruge undskyldninger som ' det var ment for sjov' eller ' vi har en særlig bramfri tone her'. Nej, man har som arbejdsgiver pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø - også det psykiske af slagsen. Til gengæld skal vi selvfølgelig forklare virksomhederne de nye regler, så de forstår dem. Senest har Arbejdstilsynet derfor offentliggjort en vejledning, som man netop kan støtte sig til i de her sager, der jo ofte er meget komplekse.

SÅ VI ER FÆLLES om opgaven, og jeg er da også glad for, at ikke bare lønmodtagerne, men også arbejdsgiverne kan se fornuften i reglerne. For det siger sig selv, at vi ikke skal ende i den modsatte boldgade, hvor vi giver hinanden mundkurv på, og ingen tør træffe beslutninger af frygt for at træde andre over tæerne. De fleste husker nok, hvordan en fest med mexicaner-tema udløste et ramaskrig på Københavns Universitet, og hvordan en underviser på CBS følt sig stødt over teksten i ' Den danske sang'. Det er ikke den slags, vi adresserer med de nye regler. Som hidtil skal der være dokumentation for, at episoden har medført en helbredsmæssig risiko, før et påbud kan komme på tale.

Til gengæld håber jeg, at ingen er i tvivl om, at vi i Danmark tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt. Desværre er vi ikke altid gode nok til at stoppe, mens legen er god.

Det handler om få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, så vi også i fremtiden kan bryste os af at have en af Europas sundeste økonomier.

Følger man med i dansk politik, er det næppe gået ens næse forbi, at danskernes pensionsalder er noget af det, vi i øjeblikket bruger mest tid på at diskutere på Christiansborg. Det er der flere grunde til. Men hvor spekulationerne mest går på valgkamp og taktik, må man ikke glemme den i mine øjne vigtigste årsag – nemlig Danmarks evne til at klare sig i en fremtid, hvor levealderen stiger, så 60-årige om bare 12 år forventes at leve næsten to år længere end i dag, og hvor store generationer på arbejdsmarkedet samtidig erstattes af små. Med det nuværende tilbagetrækningsmønster står vi med et stort økonomisk underskud i de kommende år, hvis vi ikke gør noget.

Heldigvis er problemet ikke umuligt at løse. For nylig har en rapport fra forskningscentret Vive vist, at andelen af 67-årige, som stadig arbejder, er steget fra 10 til knap 20 pct. i løbet af de sidste 15 år. For nogle handler det om at have noget at stå op til, for andre måske om at holde kontakten til gamle kolleger. Tilbage står, at vi arbejder længere, og at færre af os siger farvel til jobbet på grund af dårligt helbred. Men at tro, at problemet løser sig selv, vil være dybt uansvarligt. Derfor er regeringens seniortænketank med tidligere LO-formand Harald Børsting i spidsen i fuld gang med at undersøge, hvordan vi får flere til at udskyde pensionen.

Parallelt forhandler vi med de øvrige partier om rammerne for fremtidens tilsyn med arbejdsmiljøet, hvilket selv sagt er mindst lige så vigtigt for at nå i mål. For det er desværre ingen hemmelighed, at der – som også Vives rapport viser – i dag er ældre medarbejdere, som ganske enkelt ikke kan holde til de samme opgaver, som de startede med. De har måske haft ufaglært arbejde det meste af livet, og en dagligdag med f.eks hårdt rengørings- eller murerarbejde tærer alt andet lige mere på kroppen end en hverdag bag et skrivebord. Når kroppen ikke kan mere, skal man have ordentlige muligheder for at stoppe eller skifte spor, hvilket vi da også har konstruktive forhandlinger med de øvrige partier om i øjeblikket.

Dér, hvor vi til gengæld ikke må lade os forblænde – og hvor tankerne med rette glider hen på den forestående valgkamp – er, når Socialdemokratiet vil give nogle en særlig ret til tidlig pension. For det første ved ingen, hvad det vil koste statskassen, udover at det bliver dyrt. Og selv hvis vi kunne tillade os at gamble med dansk økonomi, er forslaget urimeligt. Teknologien vil i langt højere grad kunne klare det hårde arbejde i fremover. Ingen ved, om det i fremtiden bliver nogle helt andre grupper med helt andre udfordringer, der har brug for hjælp, end dem, der i dag er slidt ned af hårdt fysisk arbejde. For det andet risikerer vi, at en ret vil få raske danskere til at trække sig tilbage, uden de har behov for det. Det er en bekymring, som jeg har noteret, at både Harald Børsting og HK’s formand, Kim Simonsen, har givet udtryk for, og det, synes jeg, man skal lytte til.

Derfor handler det nu først og fremmest om at holde blikket rettet mod den centrale opgave, nemlig at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, så vi også i fremtiden kan bryste os af at have én af Europas sundeste økonomier. Seniortænketankens anbefalinger, som kommer til sommer, er første vigtige skridt.

LÆSERBREV: Mange unge i kontanthjælpssystemet har fået gavn af en meget målrettet indsats for at få dem i gang med en uddannelse.

Men der er også en gruppe unge, der ryger ind og ud af systemet, og som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kræver handling. Og derfor vil regeringen nu gøre op med, at reglerne desværre lidt i blinde tvinger alle unge i kontanthjælpssystemet på skolebænken.

Intentionen er grundlæggende god nok, men uddannelse fungerer bare ikke for alle unge, og det skylder vi de unge, at reglerne tager hensyn til.

I dag skal kommunen give unge et uddannelsespålæg og dermed en indsats, der er 100 pct. rettet mod uddannelse.

Det gør man først og fremmest, fordi unge, der får en uddannelse, står stærkere på arbejdsmarkedet.

Regeringen slækker heller ikke på målet om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men vi siger, at vejen til uddannelse også kan gå gennem et job.

På den lange bane tror vi på, at det vil hjælpe flere unge til at få en uddannelse.

Forslaget forholder sig til det faktum, at ca. halvdelen af de omkring 14.000 unge, der hvert år starter på en ungdomsuddannelse med et uddannelsespålæg fra kommunen, falder fra inden for det første år. Og blandt dem, der falder fra, vender omkring halvdelen tilbage i kontanthjælpssystemet.

Der er ingen grund til, at kommuner igen og igen forsøger at hjælpe unge i gang med en uddannelse, hvis motivationen mangler. I min optik giver det bare unge en masse nederlag, som de burde være foruden.

Regeringen vil derfor med sit ungeudspil give kommunerne friere rammer, så de kan sende unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet i en periode.

Det handler om at give unge nogle positive oplevelser, erfaringer og selvtillid, så de har noget at stå imod med og bedre kan vælge den rigtige uddannelse, når tiden er inde til det.

For de skal i gang med en uddannelse. Og når de først går i gang, er det lige så afgørende, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner i tæt samarbejde bliver bedre til at støtte de unge, så de både får en god uddannelsesstart og afslutter med et eksamensbevis i hånden.

Vores udspil handler ikke om at skaffe ufaglært arbejdskrafttil virksomheder, som nogen beskylder det for. Men udspillet er muligt i en tid, hvor beskæftigelsen er rekordhøj i Danmark.

Vi udnytter så at sige de gode tider til at ruste og udvikle en gruppe unge, som er godt og grundigt skoletrætte, og som har lidt nederlag efter nederlag i uddannelsessystemet.

Det handler om at opbygge de unge, så de kan få mod og lyst til at tage en uddannelse på et senere tidspunkt.

Vi er gået i gang med de politiske forhandlinger, og jeg håber på en bred opbakning til, at vejen til uddannelse ikke er snorlige for alle -og at et job for nogen kan være et skridt på vejen til en uddannelse.

det handler om at opbygge de unge, så de kan få mod og lyst til at tage en uddannelse på et senere tidspunkt.

Børsen, 14 marts 2019
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister, og Inger Støjberg, integrationsminister

DEBAT - Det går den rigtige vej. Flere flygtninge er de seneste år kommet i job og kan nu forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund på lige fod med alle andre.

Det skyldes først og fremmest, at det går godt i samfundet. Vi er dog ikke i tvivl om, at integrationsgrunduddannelsen (IGU) også spiller ind. IGU'en giver flygtninge mulighed for at kombinere praktik og skoleundervisning.

Der er tale om en god trædesten til det danske arbejdsmarked, hvor man kan komme til at tjene sine egne penge og lære det danske sprog samt danske normer og værdier at kende via sine kollegaer.

På nuværende tidspunkt er der indgået lidt over 1950 IGU-aftaler, og det vidner om, at både flygtninge, virksomheder og kommuner har taget ordningen til sig. Derfor er vi også glade for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge IGU'en, så flere kan få glæde af ordningen.

IGU'en udspringer af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter for tre år siden. På det tidspunkt var antallet af asylansøgninger alarmerende højt, og mindre end hver fjerde flygtning var i lønmodtagerjob efter tre år i Danmark. Det skreg på handling.

Aftalen vidner om, at arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen i fællesskab kan finde løsninger på store og væsentlige udfordringer for det danske samfund. Med aftalen skabte vi et gennemgribende skifte i integrationsindsatsen. Flygtninge skal ud i de danske virksomheder og bidrage i stedet for at sidde fast i passive programmer - og her er omdrejningspunktet IGU'en.

Men ét er at indgå en aftale, noget andet er at få den ført ud i livet. Her vil vi gerne anerkende de mange virksomheder, kommuner og medarbejdere, der har taget opgaven på sig. Det er og bliver en forudsætning for, at flygtninge kan komme i job.

Efter flere årtier, hvor det i den grad har haltet med at få flygtninge og indvandrere i job, sker der nu endelig noget.

I øjeblikket har beskæftigelsen aldrig været højere - alene siden sommeren 2015 er der kommet 161.400 flere private job. Det skal vi udnytte til at få endnu flere flygtninge i job, og det håber vi, at forlængelsen af IGU kan bidrage til.

Det er helt afgørende for de flygtninge, der kommer her til landet, virksomhederne og samfundet generelt, at flygtninge er i arbejde og bidrager til samfundet, så længe de er her.

Regeringen og Disruptionrådet er blevet enige om 15 sigtelinjer, der gør Danmark klar til fremtiden.

Lige fra at alle uddannelser skal være af høj kvalitet set i international sammenhæng og have fokus på at supplere de klassiske færdigheder med teknologiforståelse, til at det danske arbejdsmarked skal være omstillingsparat og klar til automatisering, digitalisering og nye beskæftigelsesformer.

Det har været spændende og udbytterigt at samle så mange gode kræfter om en fælles dagsorden.

Regeringen og Disruptionrådet har di-skuteret svære emner som dataetik, udenlandsk arbejdskraft og fremtidens kompetencer. Det foregår ikke kun internt, men også med danskerne ved debatmøder rundt i landet.

Vi har sammen besøgt en række virksomheder, der har vist, at robotter, digitalisering, automatisering og vilje til langsigtet udvikling kan gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige, skabe nye job og styrke Danmark som produktionsland.

Vi er stærkest i fællesskab

Undervejs har regeringen også fået givtige input fra Disruptionrådet til flere vigtige udspil og tiltag, der ruster os til fremtiden. Det drejer sig f.eks. om aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser, som giver unge bedre muligheder for at vælge en mere fleksibel vej gennem universitetet, der passer til skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Disruptionrådet har også givet input til erhvervs- og iværksætteraftalen, der baner vejen for, at flere danske virksomheder kan vokse sig store og udvikle sig til nye erhvervssucceser i fremtiden.

Én succeshistorie er, at 3F og rengøringsplatformen Hilfr efter en indledende dialog i Disruptionrådet har indgået Danmarks første platformsoverenskomst, der giver brugerne på platformen lønmodtagerrettigheder samtidig med, at lønnen automatisk indberettes til Skat.

Endnu en gang har vi fået bevist, at vi er stærkest, når vi står sammen og finder løsninger i fællesskab.

Vi er ikke kun verdensmestre i herrehåndbold, vi er også verdensmestre i at finde løsninger på store samfundsmæssige udfordringer i et tæt samarbejde mellem folkevalgte, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, civilsamfundet, eksperter og borgere.

Erhvervslivet er allerede rustet

Særligt ét budskab fra Disruptionrådet giver os tro på, at vi kan gøre fremtiden bedre end nutiden: Vi har et stærkt udgangspunkt for at kunne håndtere de muligheder og udfordringer, som globaliseringen og den teknologiske udvikling fører med sig.

Vi har nemlig et omstillingsparat erhvervsliv, et fleksibelt arbejdsmarked og et trygt velfærdssamfund. Danskerne er højtuddannede. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager i høj grad robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Det giver bestemt optimisme.

Vi kan dog ikke forlade os på, at fremtiden automatisk bliver lys. I en tid, hvor forandringerne går hurtigere, og den internationale konkurrence bliver hårdere, er vi nødt til at skærpe fokus og hæve ambitionerne, lyder det enstemmigt fra Disruptionrådet.

Vi skal være på forkant med globaliseringen og den teknologiske udvikling, så borgere og virksomheder får endnu mere ud af de muligheder, fremtiden fører med sig. Det kræver, at vi har en ambition om at være globalt førende inden for uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Og det er udgangspunktet for de fælles sigtelinjer.

Disruptionrådet har sat retningen for det arbejde, der nu skal gøres. Handler vi rettidigt, og gør vi tingene rigtigt, kan den teknologiske udvikling gøre os alle sammen rigere.

Regeringen er ambitiøs på Danmarks vegne. Derfor har vi besluttet at lade Disruptionrådet fortsætte deres arbejde. Vi har brug for rådet, så vi kan holde fast i kursen og gøre danskerne klar til fremtidens job. Det arbejde må ikke stoppe.

JAKOB ELLEMANN-JENSEN (V), MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER, OG TROELS LUND POULSEN (V), BESKÆFTIGELSESMINISTER

Vi er i fuld gang med at udvide E45. Og det har kun været muligt, fordi Venstre i modsætning til den tidligere regering har prioriteret det højere end så meget andet.

Socialdemokratiet i Horsens siger her i avisen 24. januar, at de skam har viljen til at prioritere E45, mens den borgerlige regering sidder på hænderne. Det er ganske enkelt forkert. Vi er i fuld gang med at udvide E45. Og det er takket være regeringen og Dansk Folkeparti. For vi har afsat en halv milliard kroner til en udvidelse af motorvejen mellem Aarhus S og Skanderborg S. Og vi har samtidig igangsat en VVM-undersøgelse af en fortsat udbygning af E45 mellem Vejle og Randers.

Vi lytter gerne til enhver kritik. Og vi forstår ønsket om, at det går endnu hurtigere. Og vi har da også noteret os, at det ikke skorter på den gode vilje hos enhver folketingskandidat, der gerne vil vælges i Østjylland. Men man skal som altid kigge på handlinger frem for ord - ord er nemlig gratis.

Vi nøjes ikke med at tale om det. Når gravemaskinerne er i gang, er det, fordi vi rent faktisk gør noget for at komme trængselsproblemerne i Østjylland til livs. Det er derfor, vi også har afsat over 20 milliarder kroner til et løft af de offentlige investeringer frem mod 2025. Det skal muliggøre, at vi kan investere i flere vigtige vejprojekter - for eksempel til en fortsat udvidelse af E45. Til sammenligning har Socialdemokratiet afsat lige præcis 0 kroner ekstra til infrastrukturen i deres 2025-plan. Hvor mange kilometer motorvej får man mon for det?

I regeringen forstår vi, at investeringer i vores fælles mobilitet øger vækst og udvikling i hele landet, samtidig med at det binder Danmark bedre sammen. Investeringer, der bidrager til, at østjyderne skal spilde mindre tid i trafikken. Faktisk kan en pendler, der dagligt kører på E45 mellem Aarhus og Skanderborg i myldretiden, spare et helt døgn i trafikken om året som følge af vores udvidelse. Det er et døgn, han eller hun i stedet kan bruge på familien.

Vi er glade for, at Socialdemokratiet i Horsens deler vores ambitioner om en fortsat udvidelse af E45. Vi ville bare ønske, at de også kunne overbevise deres partifæller på Christiansborg

31. januar 2019 - Politiken
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister, og Sophie Løhde, innovationsminister

POLITIKEN ANKLAGER i en leder 14. januar regeringen for at overdrive forskellen i sygefravær mellem det offentlige og det private. Blandt andet skriver avisen, at der er fremlagt et udspil på området, »der blandt andet skulle løse problemet med det store sygefravær, der ikke er der«. Vi er lodret uenige. Sygefraværet i det offentlige er højt og også markant højere end i det private, og det skylder vi de ansatte at gøre noget ved. Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde for offentligt ansatte - uanset om de arbejder på et sygehus, i fængsler eller i døgnplejen.

Hvis man renser de rå tal for sygefravær for en række faktorer, f. eks. typer af arbejdsfunktioner, og at der er flere kvinder ansat i den offentlige sektor, er forskellen mellem privatansatte og ansatte i kommunerne knap tre dage. Og forskellen mellem privatansatte og ansatte i regionerne er godt to dage. Det fremgår tydeligt af den analyse af sygefraværet i den offentlige sektor, som Politiken henviser til. Men betyder det så, at vi politikere ikke behøver at interessere os for sygefraværet og trivslen blandt offentligt ansatte? Vores svar er meget klart nej.

Vi har intet ønske om at overdrive, vildlede eller manipulere med sygefraværet i den offentlige sektor, eller for den sags skyld anklage offentligt ansatte for at pjække, som vi er blevet beskyldt for. Tværtimod.

Det her handler hverken om influenza eller forkølelse, som vi alle kan blive ramt af. Det handler om sygefravær, som skyldes dårligt arbejdsmiljø og vilkårene på arbejdspladsen.

Det handler om, at et langt sygdomsforløb kan føre til, at den ansatte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet.

Og i sidste ende handler det også om det offentliges evne til at levere god service til borgerne på centrale velfærdsområder. Derfor har regeringen fokus på sygefraværet blandt offentligt ansatte, og derfor har vi afsat 145 millioner kroner til at styrke arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser, forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet. Vi vil sætte ind de steder, hvor vi kan se, der er størst udfordringer med sygefravær og arbejdsmiljø. Men det er ikke nok. Vi kommer ikke uden om, at en god og kompetent ledelse udgør et vigtigt element.

Regeringen har derfor fremlagt en stor ledelsesreform i den offentlige sektor, der skal styrke og udvikle ledelse og skabe velfungerende arbejdspladser.

Hvis vi får nedbragt det gennemsnitlige sygefravær i det offentlige med bare én enkelt dag, svarer det til 2.800 flere fuldtidspersoner på offentlige arbejdspladser.

Samtidig kan det frigøre cirka 790 millioner kroner, fordi der bruges færre penge på vikarer og overarbejde.

Det, synes vi, er værd at arbejde for.

Et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær er nogle af grundstenene i forhold til at have velfungerende offentlige arbejdspladser, der gør det muligt at skabe værdi for borgerne. Uanset hvordan vi vender og drejer sygefraværstallene, skylder vi offentligt ansatte, at de kan gå på arbejde uden at blive syge af det.

Vi har intet ønske om at overdrive, vildlede eller manipulere med sygefraværet.

26. januar 2019 - Horsens Folkeblad + Avisen Danmark

 Sophie Løhde, innovationsminister, og Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

Trivsel: Er det at hænge de offentlige ansatte ud, hvis man vil forbedre trivslen, arbejdsmiljøet og sygefraværet i den offentlige sektor? Sådan lyder det i hvert fald, hvis man læser socialdemokraten Mette Nielsens indlæg i Avisen Danmark i sidste uge. Her beskylder hun os for at være både vildledende og uvidende om sygefraværet i den offentlige sektor og for at håne de offentligt ansatte.

Intet kunne være mere forkert.

Det her handler hverken om influenza eller forkølelse, som vi alle kan blive ramt af. Det handler om sygefravær, som fx skyldes dårligt arbejdsmiljø og vilkårene på arbejdspladsen. Det handler om, at et langt sygdomsforløb kan føre til, at den ansatte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Og i sidste ende handler det også om det offentliges evne til at levere god service til borgerne på centrale velfærdsområder. Vi kan simpelthen ikke se, hvordan det skulle være en hån mod de offentlige ansatte at bekymre os om, hvordan de offentligt ansatte trives.

Mette Nielsen anklager os også for at vildlede om forskellen på sygefraværet i den private og offentlige sektor. Det fremgår tydeligt af analysen, at hvis vi renser de rå sygefraværstal for en række faktorer, som f.eks. typen af arbejdsfunktioner, så er forskellen mellem privatansatte og ansatte i kommunerne knap tre dage. Og forskellen mellem privatansatte og ansatte i regionerne er godt to dage.

Betyder det så, at vi politikere ikke behøver at interessere os for sygefraværet og trivslen blandt offentligt ansatte? Vores svar er meget klart nej. Derfor har vi afsat 145 millioner kroner til at styrke arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser, forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet.

Vi vil sætte særligt ind de steder, hvor vi kan se, der er størst udfordringer med sygefravær og arbejdsmiljø. Og derudover har regeringen fremlagt en stor ledelsesreform i den offentlige sektor, der skal styrke og udvikle ledelse og skabe velfungerende arbejdspladser.

Får vi nedbragt det gennemsnitlige sygefravær i det offentlige med bare én enkelt dag, svarer det til 2.800 flere fuldtidspersoner på offentlige arbejdspladser. Samtidig kan det frigøre cirka 790 millioner kroner, fordi der bruges færre penge på vikarer og overarbejde. Det synes vi er værd at arbejde for. Og så skylder vi ikke mindst de offentlig ansatte at tage sygefraværet seriøst.

DEBAT - Ledelse kan ikke alene læres på kurser fjernt fra de medarbejdere, som man skal lede. Det er en af hovedpointerne i et debatindlæg af Signe Schack Noesgaard, ph.d. og adm. direktør i Adapto, som blev bragt her i avisen efter regeringens præsentation af en ny ledelses- og kompetencereform 15. januar.

Det er vi grundlæggende enige i. Ledelse er nemlig et håndværk, som skal læres og løbende holdes ved lige i dagligdagen tæt på medarbejderne.

Ledere i det offentlige skal naturligvis også have mulighed for at dygtiggøre sig ved f.eks. at deltage i kurser og andre former for efteruddannelse. Men det er vigtigt, at den læring, som lederne tilegner sig, kan bruges i praksis, når de vender tilbage på arbejdspladsen. Og det er ikke altid tilfældet i dag. Det er bl.a. derfor, at vi vil give de offentligt godkendte lederuddannelser et eftersyn. Vi opfordrer også alle offentlige arbejdspladser til at gå deres kompetenceudvikling efter i sømmene. I dag ved vi nemlig for lidt om, hvad vi får ud af de mere end 7 mia. kr., som der groft skønnet hvert år bruges på at udvikle kompetencerne hos offentlige medarbejdere og ledere. Vi går forrest i staten og laver et eftersyn af kompetenceudviklingsindsatserne, så vi får mere af det, der virker, og får stoppet de indsatser, der ikke virker. Og vi opfordrer regioner og kommuner til at gøre det samme.

Derudover vil vi bl.a. i samarbejde med KL og Danske Regioner igangsætte direktionsforløb for topledere fra det offentlige. Forløbene skal være med til at give ledelsesmæssig indsigt på tværs af sektorerne og dermed styrke sammenhængskraften i det offentlige. Vores ledelses- og kompetencereform har altså fokus på meget andet end "klassiske lederkurser".

Vi er i øvrigt helt bevidste om, at man ikke fra den ene dag til den anden kan styrke ledelsen i den offentlige sektor, ligesom god ledelse heller ikke er noget, vi kan lovgive om fra Christiansborg.

Men vi kan udstikke en fælles retning for vejen mod bedre ledelse og opfordre til, at alle på tværs af den offentlige sektor er med til at skabe forandring og løfte opgaven i fællesskab, så vi kan få en offentlig sektor, der er rustet til fremtiden.

24. januar 2019 - Kristeligt Dagblad

Og desværre har en rekordhøj beskæftigelse og fremgang i hele Danmark ikke hjulpet på situationen.

Status er, at hvis man har et handicap, er det svært at få foden indenfor og blive en del af vores arbejdsfællesskab. Det kræver handling, og det er netop, hvad regeringen har gjort. Med satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet har vi afsat 128 millioner kroner til at hjælpe flere mennesker med handicap i job eller uddannelse.

For alt er ikke lige nemt, hvis man for eksempel har et større hørehandicap, er blind eller har adhd, og man skal nogle gange kæmpe lidt mere for at få tingene til at lykkes.

Men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde. Mange mennesker med handicap har et brændende ønske om at bidrage til samfundet. Og det er i den grad beundringsværdigt og vidner om, at de har en stor vilje og masser at byde ind med.

Det mindste, vi kan gøre, er at give dem en hjælpende hånd, så de kan få deres drømme opfyldt og få et liv med arbejde. Alle kan ikke alt - men alle kan noget, og det er omdrejningspunktet i de tiltag, vi nu sætter i værk.

Vi vil blandt andet udvikle et koncept for et kompetencekort, som personer med handicap kan bruge til deres jobsøgning, og som mange har efterlyst. På den måde kan de give en mulig arbejdsgiver indsigt i, hvad de kan trods deres handicap, samt hvilke hjælpemidler der kan kompensere for handicappet. For der findes rigtig mange muligheder for at få hjælp. Problemet er bare, at for få kender til mulighederne.

Samtidig vil vi skabe og sprede viden om handicap og på den måde sætte ind over for de mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan. Vi vil også bekæmpe bureaukrati og fjerne ulogiske regler.

Lige nu skal personer med handicap for eksempel aflevere deres hjælpemidler, når de runder folkepensionsalderen.

Det er det samme som at sige, at de skal stoppe med at arbejde. Den regel afskaffer vi nu, så man kan fortsætte på arbejdsmarkedet, så længe man har lyst og har kræfterne til det.

Med aftalen er vi også enige om, at unge med handicap skal have bedre muligheder for at tage en uddannelse.

Vi har derfor afsat penge til at finansiere initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet.

Det er mere end ni år siden, der sidst blev sat målrettet ind på området. Skiftende regeringer har set passivt til, mens fordomme har fået lov til at lukke døre og muligheder. Nu gør vi noget ved det - og regeringens mål er klart: 13.000 personer med et større handicap skal i job frem til 2025.Troels Lund Poulsen (V) er beskæftigelsesminister.

Regeringens mål er klart: 13.000 personer med et større handicap skal i job frem til 2025.

Danskerne lever længere end tidligere generationer og er sundere, og i fremtiden forventes vi at leve endnu længere. Det er godt. Det betyder samtidig, at der er behov for, at flere seniorer, der kan, udskyder livet som pensionist, hvis vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund.

Derfor giver det god mening, at regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2019 belønner de seniorer, der tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det gør vi for samfundet og for virksomhedernes skyld.

For det første indfører vi en skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner. Præmien gives til de seniorer, der vælger at arbejde, hvad der svarer til 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år efter, at de har nået folkepensionsalderen.

For det andet forhøjer vi nu grænsen for, hvor meget man kan tjene ved siden af folkepensionen, inden det får indflydelse på, hvor meget man får i folkepension. Grænsen øges med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for par. Vi øger samtidig også grænsen for, hvor meget ægtefæller eller samlevere kan tjene, inden det får betydning for pensionsydelsen.

Desuden har det siden 1. juli 2018 været muligt for folkepensionister at få opsat pension udbetalt hurtigere og mere fleksibelt og derved få lidt flere penge mellem hænderne i de første år som pensionist. Pensionisten kan f.eks. vælge at få et engangsbeløb for det udsatte grundbeløb udbetalt, når vedkommende går på pension plus et højere pensionstillæg i 10 år.

Regeringen skruer ikke kun på økonomien. I sommer nedsatte vi sammen med

Dansk Folkeparti en seniortænketank, som skal undersøge, hvordan flere får lyst til og kan holde til at blive længere på arbejdsmarkedet. Harald Børsting, tidligere LO-formand, er i spidsen som formand for tænketanken, og jeg ser frem til at følge tænketankens arbejde.

Det er til gavn for samfundet og virksomhederne, at flere arbejder oppe i årene. Det er en stor gevinst for virksomhederne, fordi seniorerne har erfaring og værdifuld viden, ikke mindst i en tid med opsving og mangel på hænder. Jeg er også sikker på, at mange seniorer, der kan, også selv gerne vil være en del af arbejdsmarkedet. Og det vil vi gerne belønne

26. november 2018 Berlingske;
 Troels Lund Poulsen er beskæftigelsesminister (V)..

Den seneste tid har fagbevægelsen med LO i spidsen forsøgt at puste nyt liv i debatten om vores dagpengesystem med kampagnen »Styrk dagpengene«. Man kan få det indtryk, at vores dagpenge er helt til rotterne. Det er i mine øjne helt grundlæggende forkert.

LO slår på tromme for, at vi bør sætte den højeste årlige dagpengesats op med 13.400 kr. Argumentet er, at dagpengene ifølge LOs beregninger kun dækker 54 procent af en gennemsnitlig LO-arbejders løn i dag mod 63 procent i midten af 90erne.

Det er helt legitimt, at landets største lønmodtagerorganisation forsøger at påvirke os politikere. Til gengæld er det vores pligt at undersøge, om vi nu også får præsenteret det fulde billede. Og her må vi desværre konstatere, at LO er lige hurtig nok på aftrækkeren. Forholdet mellem løn og dagpenge har faktisk været stort set uændret de sidste 15 år.

LO inkluderer folks pensionsindbetalinger i sin beregning. Det får dagpengene til at virke langt lavere, end hvis man alene sammenligner med den løn, man har til rådighed hver måned. Dagpengekommissionens rapport - som LO i parentes bemærket var med til at udarbejde - ser også generelt bort fra pensionsindbetalingerne. Det har jo aldrig været meningen, at dagpengene skal erstatte et tab af en hel livsindkomst.

Dagpengene skal alene kompensere for lønnen.

Og det formål lever de altså op til. Ifølge Dagpengekommissionen er kompensationsgraden ved en gennemsnitlig indkomst højere end i Sverige og lidt lavere end i Norge og Holland. Især er det værd at bemærke, at de lavest lønnede får 90 pct. af deres løn dækket. Alligevel undlader LOs kampagne at gøre opmærksom på det.

Det faktum, at fire ud af fem lønmodtagere fortsat har valgt at forsikre sig, vidner i mine øjne også om, at dagpenge stadig er attraktive. Vi har ikke set nogen medlems-flugt fra a-kasserne, som LO hævder. Og det er heller ikke sådan, at færre tør skifte job.

Faktisk viser nye tal, at jobomsætningen aldrig har været højere. 427.993 gange blev der skiftet job i Danmark i første halvår af 2018 - det højeste antal nogensinde.

Så er det rigtigt, at et bredt flertal i Folketinget både i 1990 og i 2012 - hvor Socialdemokraterne og SF ved sidstnævnte førte an - besluttede at lade satserne stige lidt langsommere end lønningerne. Det sikrer dels, at det bedre kan betale sig at arbejde, dels at der bliver lagt penge til side i satspuljen, og dermed til de allersvageste i vores samfund.

Men jeg vil gerne slå fast, at regeringen kerer sig om den danske model, herunder vores dagpengesystem, som vi løbende har forbedret. I 2015 indgik vi en bred dagpengeaftale.

Ikke mindst gjorde vi det muligt at forlænge dagpengeperioden i op til et år ved at tage job, også af kortere varighed, og vi kan se, at færre opbruger retten.

Vi har desuden indgået hele tre trepartsaftaler, hvilket også er et udtryk for, at hjørnestenene i den danske model ligger rigtig godt fast. Så vi tager ansvar for, at den danske model - også dagpengene - vil have det godt i mange år endnu.

jyllands-posten 25.11.2018 kl. 09:30,
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Bandekriminalitet er helt uacceptabelt og en ekstraordinær trussel mod almindelige borgere og det danske samfund. Det vil vi ikke finde os i. Vi skal sætte hårdt ind mod de personer, som uden nogen form for hensyn til det øvrige samfund eller almindelige borgeres ve og vel begår grov kriminalitet og modarbejder de værdier, som vores samfund bygger på.

Derfor mener jeg, at har bandemedlemmer begået grov kriminalitet, skal de også mærke det kontant ved at ryge ned på den lavest mulige ydelse. Det glæder mig derfor, at regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti om et nyt lovforslag, der vil give dømte bandekriminelle en karantæne på tre år fra kontanthjælp, dagpenge og andre ydelser.

Karantænen betyder, at den dømte bliver udelukket fra en række ydelser, mens andre ydelser som f.eks. kontanthjælp og førtidspension nedsættes i en periode på tre år efter udstået straf. Derfor vil personen højst kunne modtage en ydelse, der svarer til integrationsydelsen.

Lovforslaget om karantæne i ydelsessystemet spiller sammen med det nyligt indførte opholdsforbud for bandemedlemmer. Det betyder, at bandemedlemmer, der idømmes en ubetinget fængselsstraf eller frihedsberøvelse som eksempelvis forvaring for en overtrædelse omfattet af bandeparagraffen, vil blive omfattet af karantænen fra ydelserne og kan samtidig få forbud mod at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i en periode.

Vi har et grundlovssikret økonomisk sikkerhedsnet, som gør, at ingen – der ikke på anden vis kan forsørge sig selv – står fuldstændig uden ydelse. Men det er i mine øjne kun rimeligt, at dømte bandemedlemmer ikke får mere end det mindst mulige beløb, når de modarbejder det samfund, som danner hele grundlaget for, at vi alle kan nyde godt af et sådan økonomisk sikkerhedsnet.

Regeringen har for nylig fremsat lovforslaget med henblik på, at karantæneordningen træder i kraft fra årsskiftet. Vi må gøre brug af særlige midler for at markere, at banders adfærd ikke er noget, vi som samfund vil acceptere

15. nov. 2018, BØRSEN

Af Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister, og Per Bremer Rasmussen, adm. direktør, Forsikring & Pension 

DEBAT - En fjerdedel danskere oplever et højt stressniveau, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Det er ikke bare et problem for den enkelte, men koster også virksomheder og samfundet dyrt pga. sygefravær i form af produktionstab, udgifter til sundhedsvæsenet og tabt arbejdsfortjeneste. Så der er nok at tage fat på, og nøglen er forebyggelse, fordi det er lettere at forebygge end at behandle, når det først er gået galt.

Her skal det private erhvervsliv og det offentlige stå sammen - ellers kommer vi ingen vegne. Alle kræfter skal i spil for at mindske stress og stressrelateret sygefravær, for det er i alles interesse, at alle har et sundt og godt arbejdsliv.

Men bliver man slået ud af stress, skal man have de bedste muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der kan være mange grunde til, at folk bliver stressede. Men det er hverken familien eller smartphonen, man melder sig syge fra. Det er arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at alle parter går sammen og skaber gode muligheder for at forebygge stress og fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Regeringen har derfor også sat stress og psykisk arbejdsmiljø højt på den politiske dagsorden. Arbejdstilsynet har bl.a. fået bedre redskaber til at tale med de ansatte og afdække problemer i psykisk arbejdsmiljø, og Arbejdstilsynets mulighed for at træffe afgørelse om seksuel chikane er blevet styrket. Men der kan og skal gøres mere.

Stress er et problem, som skal løses bredt og gennem dialog på tværs af en række samfundsområder. Derfor har regeringen også nedsat stresspanelet med eksperter og fagpersoner, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi sammen skal gribe de stigende udfordringer med stress an. Regeringen vil også se på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø som f.eks. stress. Derfor er det psykiske arbejdsmiljø også noget, vi drøfter i de politiske forhandlinger, der følger op på anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som har kulegravet arbejdsmiljøindsatsen.

I dag bidrager forsikringsselskaber og pensionskasser med vejledning, behandling, tilskud til behandling og økonomisk støtte til de stressramte. Det sker i tæt samarbejde med 60 kommuners sagsbehandlere på sygedagpengeområdet.

Der er mange, der gør noget hver især, men der er behov for en mere koordineret indsats mellem kommuner, regioner, arbejdsmarkedets parter og forsikrings- og pensionsbranchen. Vi skal styrke det gode samspil, der er mellem det offentlige og de mange gode private initiativer.

12. november 2018 Dagbladet Roskilde,
Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister 

» Værsgo, I får næsten frie tøjler -men så skal vi også se, præcis hvor gode I er til at løse opgaven « . Sådan lød min besked til kommunerne i august, hvor vi i Folketinget besluttede at luge ud i de stive regler på jobcentrenes bord, der i årevis har været en kæp i hjulet for opgaven med at hjælpe ledige i job. Og beskeden blev taget godt imod, for ikke overraskende har både sagsbehandlere og de ledige selv været dybt frustrerede over bureaukratiet.

Derfor håber jeg også, at de vil tage godt imod næste skridt. For nu er turen kommet til at se kommunernes jobindsats langt bedre efter i sømmene. Når man har fået så vigtig en opgave at hjælpe ledige i job -en opgave, som hvert år koster milliarder af skattekroner -skal alle selvfølgelig også kunne se, hvor god den enkelte kommune er til at løse den. Nøjagtigt som vi har gjort det med folkeskolerne, hvor man i dag kan tjekke alt fra karaktergennemsnit til trivsel, før man vælger skole til sit barn.

Derfor kan alle nu på et nyt interaktivt danmarkskort se, at Nyborg og Frederiksberg i øjeblikket ligger i top, mens Stevns og Fredericia skraber bunden, når det gælder beskæftigelsesindsatsen.

Ranglisten bag kortet er baseret på forskellen, mellem hvor mange borgere, kommunerne har på offentlig forsørgelse, versus hvor mange de kunne forventes at have, når man tager deres befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked med i ligningen. Vi renser altså målingen for, at nogle kommuner starter på et dårligere udgangspunkt end andre. På den måde er der ingen, der automatisk har lettere ved at opnå en god placering.

Til gengæld vil alle med blot et par klik altså tydeligt kunne se, hvordan netop deres kommune helt nøgternt klarer sig. Og det er ikke kun os på Christiansborg, der kan følge med, men i høj grad også kommunerne selv, som får langt bedre muligheder for at lære af hinanden. Når Fredericia og Stevns ser på den nuværende liste, bør der ringe en klokke. Hvordan kan det være, at de har flere borgere på offentlig forsørgelse, end de burde have, når Nyborg omvendt har færre, end de lokale vilkår tilsiger? Hvad gør Nyborg, som vi ikke gør? De spørgsmål bør både lokalpolitikere og medarbejdere stille sig selv, når de ser på listen -ikke mindst, fordi der er adskillige millioner at spare for de kommuner, som klarer sig dårligst. For eksempel kunne Odense Kommune ansætte 80 ekstra social-og sundhedsassistenter, hvis de klarede sig så godt, som man kunne forvente ud fra deres rammevilkår. Det kan altså betale sig at prioritere den her opgave, hvilket nogle kommuner da heldigvis også allerede har opdaget -blandt andet Hjørring, der har investeret massivt i sin beskæftigelsesindsats.

Derfor håber jeg også, at samtlige 98 kommuner vil tage godt imod de nye ranglister, som ydelse for ydelse -og for det samlede antal ledige -viser, hvor de kan forbedre sig.

10. november 2018 , Århus Stiftstidende, Avisen Danmark,  
ELLEN TRANE NØRBY (V), TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V) OG JON JOHNSEN, KONCERNDIREKTØR I PFA.

Debat.Rakte du ud efter mobilen som det første, da du vågnede i morges? Ikke bare for at slukke alarmen, men også for at tjekke, om der skulle være dukket en mail op eller sket noget spændende på de sociale medier i nattens løb? For rigtig mange af os er svaret nok ja.

For mobilen har ikke bare erstattet vores vækkeur. Den er blevet vores trofaste følgesvend. Det er den, vi udveksler dagens sidste blik med. Og den triste sandhed er nok, at en del af os bruger flere minutter på at kigge på vores mobil og tablets hver dag, end vi gør på at kigge på dem, vi elsker - vores venner, vores kærester og vores børn. Mobilen giver os mange muligheder. Mange af dem gode. Men meget tyder også på, at digitale vaner spiller en væsentlig rolle for danskernes øgede stressniveau. Der synes at være enighed blandt stress - og hjerneforskere om, at vi har svært ved at håndtere en konstant strøm af informationer fra vores telefoner. Uanset om vi selv har taget telefonen op eller ej.

Derfor er digitalisering og sociale medier også på dagsordenen, når regeringens Stresspanel, Det Nationale Stresspanel, i den kommende uge mødes for at finde konkrete forslag til hvordan vi kan sørge for, at færre bliver stressede. Forskellige former for stress påvirker os forskelligt. Den kortvarige stress kan få os til at præstere bedre og udvikle os. Men den stress, der bider sig fast, kan få alvorlige konsekvenser. Og den kan ramme os alle.

Når vi skal have knækket stresskurven, er vi nødt til at se på årsagerne til det, der skaber den langvarige og usunde stress. De årsager spænder bredt. Ofte skyldes den langvarige, alvorlige stress, at man er presset på flere livsområder samtidig. Meget tyder på, at en hovedårsag til stress skal også findes i manglende mental restitution. At vi ikke får ladet vores mentale batterier ordentligt op. Det kan i høj grad hænge sammen med vores digitale vaner. Det er vi, midt i notifikationskulturens blinken og bamlen, nødt til at være opmærksomme på.

Digitaliseringen gør det muligt, at vi kan arbejde mere fleksibelt. For mange mennesker er den fleksibilitet det, der gør, at arbejdslivet og livet derudover kan hænge sammen på en god måde. Men samtidig peger eksperter på, at "det grænseløse arbejde" er kilde til konstant stress for mange. Som medarbejder bliver man udstyret med smartphone og computer af sin arbejdsgiver, men typisk uden at blive informeret om, at det som udgangspunkt ikke forventes, at man er er tilgængelig i fritiden. Det skaber mange steder en kultur, hvor det forventes, at alle altid er lidt tilgængelige. Med telefonen i hånden kan vi surfe, shoppe og blive underholdt konstant. Og det gør vi så i stor stil. En Epinion-undersøgelse for PFA har vist, at det er hele 17 procent af os, som bruger mindst tre timer dagligt på surf, apps, sms og chat på mobilen. Blandt de 25-40 årige er der 36 procent, der bruger mere end tre timer.

Mange af os vil nok sige, at tiden på mobilen er afslapning. Det er sådan, vi kobler af. Vi hygger os med at småsludre hele tiden på SMS, Messenger, SnapChat, WhatsApp, Instagram, og hvad der ellers er vores personlige favoritter. Det føles sikkert sådan. Afslappende. Problemet er bare, at sådan har vores hjerne det ikke. Den har brug for ro. Den konstante informationsstrøm går ud over den mentale restitution. Derfor kan vores mobilforbrug endda gøre os mere stressede, selvom vi egentlig prøvede at gøre vores stress mindre ved at tage mobilen frem.

Det er let at indvende, at det er en letkøbt løsning på et komplekst problem at sige, det er vores smartphones, der giver os stress. Selvfølgelig kan problemer med stress ikke løses ved, at vi skruer ned for vores smartphoneforbrug. Det handler også om hele det psykiske arbejdsmiljø, hvor regeringen nu arbejder videre med den lang række af anbefalinger fra et ekspertudvalg til, hvordan vi kan styrke arbejdsmiljøindsatsen generelt. Men vi bliver nødt til at tage alvorligt, at vores digitale vaner har betydning. Derfor er sammenhængen mellem vores digitale (u)vaner og stress også noget, vi kigger på i regeringens Nationale Stresspanel og hos PFA.

Som enkeltpersoner kan vi spørge os selv: Hvor meget bruger vi egentlig mobilen i løbet af dagen? Reagerer vi, lige så snart den giver lyd eller lys fra sig? Mobilen bringer mange muligheder med sig, men den kan også være en stressfaktor. Vi skal huske på, at vores egne digitale vaner ikke bare har betydning for os. Den former kulturen derhjemme og præger vores børn. Vi behøver ikke at blive slaver i en notifikationskultur, hvor vi reagerer på hvert et blink. Og vi behøver heller ikke opdrage vores børn til det.

19. oktober 2018 Dagbladet Køge,
Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesminister (V)

Alt for mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet. På trods af at mange gerne vil arbejde, og beskæftigelsen aldrig har været højere. Alene siden sommeren 2015 er der kommet 146.400 flere private job. Vi svigter en stor gruppe mennesker, der i årevis har haft et brændende ønske om at få lov til at bidrage til samfundet. Alle kan ikke alt -men alle kan noget. Jeg tror egentlig ikke, at vi bevidst har holdt personer med handicap væk fra vores arbejdsfælleskab.

Men fakta er, at det alt for ofte sker - sikkert en kombination af fordomme og uvidenhed. Det har skiftende regeringer haft ansvaret for. Nu gør vi noget ved det.

Regeringen vil afsætte 120 millioner kroner til en række initiativer, som skal lette vejen til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap.

Vores mål er meget klart. 13.000 personer med et større handicap skal i job.

Vi vil sætte ind over for de mange fordomme, om hvad mennesker med handicap kan. For handicap og job kan sagtens forenes. Nogle kan uden videre arbejde, mens andre kan have behov for et hjælpemiddel, der kan kompensere for handicappet.

Vi vil derfor skabe og sprede viden om handicap -og på den måde også sikre, at arbejdspladser og personer med handicap får kendskab til de hjælpemidler, der kan gøre det muligt at være på arbejdsmarkedet, selvom man har et handicap.

En anden udfordring er, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de runder folkepensionsalderen.

Det er det samme som at sige, at de skal stoppe med at arbejde.

Den regel vil vi også afskaffe, så man kan fortsætte på arbejdsmarkedet, hvis man har lyst og kræfter til det.

Givtige input Jeg har undervejs modtaget mange givtige input fra handicaporganisationer, personer med handicap og virksomheder.

Det har virkelig gjort stort indtryk på mig -særligt troen på, at det kan lade sig gøre at få flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Et forslag, der går igen fra mange, er et kompetencekort, som kan bruges til jobsøgningen.

Personer med handicap kan på den måde give en mulig arbejdsgiver indsigt i, hvad den enkelte med handicap kan, samt hvilke støttemuligheder der findes. Det er bestemt et forslag, som jeg støtter op om, og jeg vil derfor tage initiativ, til at det bliver udviklet.

Jeg har store forventninger til regeringens udspil.

Det er ni år siden, at der sidst blev sat målrettet ind på området. Det er nu, der skal handling til, så vi får udnyttet fremgangen på arbejdsmarkedet til at få flere personer med handicap i beskæftigelse. Jeg vil inden for kort tid indbyde til politiske forhandlinger, hvor jeg håber på en bred politisk opbakning til, at der skal handles nu. Det skylder vi den enkelte med handicap og de mange virksomheder, der mangler arbejdskraft.

Vi vil sætte ind over for de mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan.

Hver måned i mine snart to år som beskæftigelsesminister har jeg oplevet, hvordan beskæftigelsen buldrer afsted, ledigheden falder og antallet af kontanthjælpsmodtagere rasler ned. Det er jeg i sagens natur glad for, ligesom jeg er sikker på, at de tusinder, der har skiftet kontanthjælpen ud med et job eller en uddannelse, også er.

Men bagsiden af medaljen er begyndt at vise sig. Virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft, og vi husker kun alt for godt fra finanskrisen, hvad et støvsuget arbejdsmarked kan betyde for konkurrenceevnen og samfundsøkonomien. I dag kan der gå måneder, fra en virksomhed finder den nødvendige ekspertise i udlandet, til vedkommende kan begynde at arbejde i Danmark, bl.a. på grund af bureaukrati. Samtidig er vi i langt hårdere konkurrence om kompetencerne med resten af Europa og i takt med, at lønningerne stiger i de øvrige EU-lande, kan vi ikke tage for givet, at de vil komme hertil. Der er altså lagt i kakkelovnen til økonomiske tømmermænd, hvis ikke vi gør noget. Derfor vil vi hjælpe virksomhederne ved bl.a. at sætte beløbsordningen ned for lande udenfor EU som eksempelvis Canada og USA, som i forvejen har et stort investeringsflow til og fra Danmark. Vi vil afskaffe kravet om en dansk bankkonto og gøre listen over job, der giver opholdstilladelse, mere fleksibel. Det samme gælder den fast track-ordning, som certificerer virksomheder til hurtigt at få medarbejdere udenfor Europa hertil.

Nogle mener så, at vi bare vil "importere billige kinesere". Især har fagforeningen 3F turneret med netop det synspunkt, ivrigt flankeret af Folketingets to største partier. De kritiserer os for at svigte de danskere, der har svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet.

De glemmer bare at fortælle hele historien. Denne regering har - i kontrast til den tidligere - indgået ikke mindre end tre aftaler med arbejdsmarkedets parter om voksen- og efteruddannelse, flere praktikpladser og ny integrationsuddannelse til flygtninge. Samtidig har vi iværksat et historisk beskæftigelsesprojekt til en kvart milliard, hvor vi giver de svageste kontanthjælpsmodtagere særlig hjælp til at komme i job - og vi hører, at det virker.

Men vigtigst af alt er, at fagforeningen skylder et klart svar til de mange virksomheder, som her og nu mangler specialiserede medarbejdere. Selv ikke den bedste erhvervsskole kan fra den ene dag til den anden omskole en ufaglært - der måske i forvejen er langt fra arbejdsmarkedet - til energiteknolog eller elektriker. Hvad skal den virksomhed gøre? Sige nej til ordren? Flytte til udlandet? Jeg tror ikke, at nogle af de svar gavner 3F's medlemmer, og heldigvis kan andre dele af fagbevægelsen godt se meningen med at udvise ansvarlighed på det her punkt.

Vi ønsker ikke de mest udsatte danskere erstattet af udenlandsk arbejdskraft. Vi ønsker tværtimod, at der også er muligheder for dem fremover. Og hvis Folketingets to største partier ønsker det samme, bør de hjælpe virksomhederne med at få de bedst mulige kompetencer her og nu, så de ikke flytter arbejdspladser ud af landet eller siger nej til ordrer.

REGLER: Regeljunglen for ledige har taget overhånd. År efter år er der indført nye regler og ofte oven i de gamle.

Resultatet er et meget kompleks sæt af regler, som kun de færreste i dag har overblik over. Derfor er jeg også utrolig glad for, at det nu er lykkes at indgå en bred politisk aftale om en omfattende forenkling af hele indsatsen for ledige.

Det er første gang, at vi politikere luger så kraftigt ud i reglerne. Normalt giver politiske aftaler flere regler.

Denne aftale giver færre, og derfor er det her historisk. Vi skylder også borgerne, kommunerne og virksomhederne, at vi ser på reglerne i en sammenhæng og skaber nogle langt mere enkle regler, som er til at forstå.

Ledige kan se frem til fair krav og forståelige regler. Vi sætter blandt andet en stopper for et stiftog bureaukratisk krav om jobsøgning.

Fremover skal ledige med et job på hånden ikke længere søge job de sidste seks uger, før de begynder i det nye job.

Det samme gælder folk, der snart skal på efterløn, folkepension eller barsel eller kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel som for eksempel bygningsarbejdere der må holde pause, fordi det er bidende frost og snevejr.

Vi sørger også for, at ledige får en mere effektiv indsats, hvor der tages udgangspunkt i, hvad den enkelte har behov for.

Kommunerne får nemlig frihed til at planlægge hjælpen til ledige.

Nogle ledige skal alene fokusere på at søge job den første tid, mens andre skal have et aktivt tilbud meget tidligt i ledighedsforløbet. Det kan f. eks. være praktik i en virksomhed eller et kort uddannelsesforløb.

Men det skal ikke længere være centrale krav, der i detaljer styrer kommunernes valg af indsats -den skal styres af den enkeltes behov.

Min grundholdning er, at det er kommunerne bedre til at vurdere end vi politikere på Christiansborg.

Er der kommuner, som ikke lever op til ansvaret, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration med faste krav til indsatsen. Vi vil ikke acceptere, hvis der er kommuner, der overlader ledige til sig selv.

Derfor kommer vi også til at følge området tæt.

Det er heller ingen hemmelighed, at mange virksomheder i dag møder en mur af bureaukrati, når de vil tage ledige ind i løntilskudsjob eller praktik, eller hvis de vil ansætte voksenlærlinge.

Jeg kan glæde virksomhederne med, at de forskellige ordninger bliver langt mere enkle, og at meget fremover kommer til at køre automatisk.

Virksomheder slipper først og fremmest for, at de hver gang skal taste en lang række oplysninger ind om virksomhedens ansatte.

Regeringen forventer, at aftalen vil betyde, at jobcentrene skal bruge langt mindre tid på opgaverne.

Samlet forventer regeringen, at der er tale om 1000 årsværk, som kommunerne kan bruge til styrket velfærd. Ressourcerne bliver altså i kommunerne.

3. september 2018,Dagbladet Roskilde,
 Troels Lund Poulsen (V) Beskæftigelsesminister

ARBEJDSMILJØ: Med den nye metode begynder tilsynet uanmeldt på byggepladsen -dér, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er noget at komme efter, og Arbejdstilsynet tjekker arbejdsmiljøet på alle virksomheder, der er på byggepladsen.

Et sundt arbejdsmiljø er rygraden i et godt arbejdsliv. Derfor skal vi værne om arbejdsmiljøet og sikre os, at alle kan gå på arbejde uden at komme til skade eller blive slidt ned.

I de senere år er det gået i den forkerte retning. Både når det gælder det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor var arbejdsmiljøet også et af mine fokusområder, da jeg tiltrådte som beskæftigelsesminister. Det er afgørende, at et godt arbejdsmiljø og et spirende erhvervsliv går hånd i hånd, for at vi på sigt kan skabe nogle sunde og voksende arbejdspladser med øget velstand og velfærd til følge.

Jeg har været meget optaget af at få lavet tiltag inden for bygge-og anlægsvirksomheder, som er en af de brancher, hvor der sker for mange arbejdsulykker.

Derfor er jeg også glad for Arbejdstilsynet foreløbige resultater med den nye tilsynsmetode i byggeriet, for det har vist sig, at det var en rigtig god idé, at Arbejdstilsynet sidste efterår som et forsøg gik over til at føre kontrol på byggepladser uden at varsle det først.

Langt mere effektiv

Den nye tilsynsmetode er langt mere effektiv. De tilsynsførende finder flere arbejdsmiljøproblemer, bruger mere af arbejdstiden på byggepladserne, og de kører langt mindre forgæves.

Med den nye metode finder Arbejdstilsynet arbejdsmiljøproblemer på næsten halvdelen af de besøgte bygge-og anlægsvirksomheder. Tidligere blev der med det risikobaserede tilsyn kun fundet arbejdsmiljøproblemer ved små 13 procent af besøgene.

Med den nye metode begynder tilsynet uanmeldt på byggepladsen -dér, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er noget at komme efter, og Arbejdstilsynet tjekker arbejdsmiljøet på alle virksomheder, der er på byggepladsen.

Tidligere med det risikobaserede tilsyn blev virksomhederne varslet på forhånd, og de tilsynsførende koncentrerede sig kun om én virksomhed på pladsen. På den måde kan indsatsen være med til at forebygge langt flere farlige arbejdssituationer på byggepladserne, og samtidig får vi langt mere tilsyn for pengene.

Resultaterne er så opløftende, at jeg har valgt at forlænge forsøget og lade det fortsætte, indtil et nedsat ekspertudvalg senere i efteråret kommer med sine anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.

Der er mange virksomheder, som viser vejen, og vi skal have dem med, hvor det halter. Og det skal smartere kontrol bl. a. være med til at sikre.

Jeg håber, at vi med en ny arbejdsmiljøindsats kan finde den rette medicin og få vendt kurven, så vi kan forbedre arbejdsmiljøet i såvel byggeriet som i andre brancher.

Et sundt arbejdsmiljø er rygraden i et godt arbejdsliv. Derfor skal vi værne om arbejdsmiljøet og sikre os, at alle kan gå på arbejde uden at komme til skade eller blive slidt ned.

17. juni 2018 Jyllands-Posten,
Troels Lund Poulsen beskæftigelsesminister (V) Claus Jensen forbundsformand, Dansk Metal

Automatisering, udflytning og hjemtagning af danske arbejdspladser står højt på dagsordenen, når regeringens disruptionråd mødes den 18. og 19. juni i Gråsten. Det gør det, fordi der siden starten af 00' erne er flyttet 80.000-85.000 danske job til udlandet. Over halvdelen af de udflyttede job kommer fra industrivirksomheder.

Vi ved, at en virksomhed typisk flytter arbejdspladser ud, fordi omkostninger til løn mv. er lavere, og fordi virksomheden ønsker at fokusere på sin kerneaktivitet.

I nogle tilfælde kan det være med til at skabe nye job i Danmark, hvis flytningen betyder, at virksomheden øger sine aktiviteter eller får behov for nye jobfunktioner.

Disse nye job kan dog ikke opveje antallet af job, der er flyttet ud.

Derfor er det vigtigt, at vi fastholder gode, vellønnede job i Danmark.

Det gør vi bl. a. ved at sikre gode rammer og vilkår i Danmark, så flere vil investere i de danske virksomheder. Det gør det nemlig muligt for virksomhederne at investere i nye teknologier, der kan forøge deres produktivitet.

Det ser nu ud til, at udviklingen går den rigtige vej. Fra 2014 til 2016 er antallet af job, som danske virksomheder flytter til udlandet, nemlig faldet markant sammenlignet med de forudgående tre år. Vi ser tendensen på tværs af brancher, men det er særligt inden for industrien, at virksomhederne flytter færre job til udlandet. Faldet skyldes ikke, at det går dårligere for danske virksomheder i udlandet.

Tværtimod.

Det er derimod mere sandsynligt, at forbedrede muligheder for at automatisere vha. industrirobotter har gjort det mere attraktivt at holde fast i produktion i Danmark.

Dét kan være med til at forklare, at færre danske arbejdspladser i er flyttet ud i de seneste år.

På trods af nye muligheder for at automatisere kan vi desværre ikke se, at automatisering fører til, at virksomheder flytter den produktion, de engang har flyttet ud, hjem.

Derfor skal vi de kommende dage bl. a. drøfte, om automatiseringen kan medvirke til at fastholde gode, vellønnede arbejdspladser i Danmark.

Arbejdsliv: "Når jeg bliver gammel. Så vil jeg sidde på en bænk. Der hvor havet slår ind over molen."

Sådan lyder starten på et Gnags-hit fra 80'erne, som mange af os nok har sunget med på og drømt os væk i. Men faktisk vælger stadig flere danskere at lægge drømmen om den rolige pensionisttilværelse på hylden og blive lidt længere på arbejdsmarkedet. 52.000 flere personer over 60 år arbejder i dag end for fire år siden - og det er ikke så underligt. For seniorerne i Danmark er friskere end nogensinde. Vi lever længere og har et bedre helbred, når vi kommer op i årene.

Det betyder dog ikke, at vi kan løsne grebet og læne os tilbage i lænestolen. Tværtimod skal vi understøtte den positive udvikling og gøde jorden for, at endnu flere danskere kan få et godt og langt seniorarbejdsliv. Store årgange er lige nu på vej mod pensionsalderen, og i løbet af de næste 20 år vil aldersgruppen over 70 år vokse med ca. 50 procent. Det er derfor afgørende, at flere har lyst og mulighed for at blive et par år mere på arbejdsmarkedet, hvis vi i fremtiden skal bevare et stærkt og sundt velfærdssamfund. Det store spørgsmål er, hvad der skal til? Seniorer er som alle andre mennesker vidt forskellige.

Ofte er årstallet på dåbsattesten det eneste, de har tilfælles, og nye seniortiltag kan næppe leveres i en "one size" model. Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor nedsat en ny tænketank, der skal undersøge de mange muligheder og sætte fokus på, hvordan vi alle i fællesskab - som politikere, virksomheder og medarbejdere - kan sikre, at endnu flere får et godt og langt seniorarbejdsliv.

Og der er rigeligt at tage fat på. For selvom udviklingen går den rigtige vej, er udfordringerne fortsat mange. Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige ligger en del under den øvrige befolkning, og seniorerne har også sværere ved komme i arbejde igen, hvis de først er blevet ledige. Nogle oplever, at myter om seniorer er med til at dømme dem ude af arbejdsfællesskabet. Mens andre er nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi krop eller psyke siger stop.

Tænketanken er derfor kommet på en vigtig opgave. Der skal blandt andet indsamles viden om udfordringer, løsninger og best practice ude på virksomhederne. Hvordan kan vi løfte kvaliteten af seniorarbejdslivet, så flere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet? Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen styrkes? Og hvad kan vi gøre for at fastholde de danskere, der er slidt ned efter et hårdt arbejdsliv?

Et godt arbejdsmiljø forebygger nedslidning og er med til at sikre, at flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsaktive alder. Blandt andet derfor har regeringen også nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats på området.

Vi skal også være med til at aflive myterne om, at seniorer har forældede kompetencer. Sandheden er, at seniorerne udgør en værdifuld arbejdskraft for virksomhederne, som oplever begyndende rekrutteringsudfordringer.

Vi skal sige endegyldigt farvel til alt snak om ældrebyrde - arbejdet starter nu. 

4. juni 2018 Dagbladet Køge,
Troels Lund Poulsen (V) Beskæftigelsesminister

Vi skal hjælpe ledige over 50 år med at komme i arbejde. Der er brug for dem i denne tid, hvor flere virksomheder mangler arbejdskraft.

Og netop seniorer har ofte rigtig meget erfaring at bidrage med efter mange år på arbejdsmarkedet.

Derfor glæder det mig, at syv kommuner har fået bevilliget godt 4,5 mio. kroner til et projekt i jobcenteret om seniorvikar-arbejde.

På den måde kan der gøres en særlig indsats for at bringe ledige over 50 år hurtigere tilbage i arbejde gennem vikarbureauer. Det er desværre ofte lidt sværere for personer over 50 år at komme i beskæftigelse igen, når de først er blevet ledige.

Pengene kommer fra puljen i Beskæftigelsesreformen, hvor der er afsat godt 10 mio. kroner årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år.

Tilbage til jobbet

Pengene fra 2017 er øremærket til, at jobcentrene kan indgå et formaliseret samarbejde med vikarbureauer for at få seniorer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet.

Erfaringer viser, at vikarjob kan være en god måde at få folk ind på arbejdsmarkedet.

Fra et tidligere projekt har vi set, at mange seniorer er afklarede i forhold til deres kompetencer, og derfor er det nemmere at finde et godt match med en virksomhed.

Alle dem, der kan og vil, skal have mulighed for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Projekt seniorvikar er med til at sikre, at ledige seniorer igen bliver en del af arbejdsmarkedet.

Vikaransættelser kan være med til at fjerne myter om, at seniorer har forældede kompetencer eller dårligt helbred. Myter, der kan være en barriere for at seniorer igen får en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi ved at give et ekstra løft til de ledige seniorer står i en win-win-win situation.

Færre på overførsel

Flere seniorer kommer tilbage til arbejdsmarkedet, virksomhederne får tilført mere kvalificeret arbejdskraft, og det giver færre borgere på overførsel og flere penge til vores velfærdssamfund.

Det er positivt for den enkelte at have et langt og sundt arbejdsliv, og det sikrer vækst og kernevelfærd i det danske samfund.

Det er også baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nedsætter en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv, som blandt andet skal pege på, hvad der skal til for at seniorerne bliver lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

Jeg ser frem til, at tænketanken kommer i gang med sit arbejde i den kommende tid.

DEBAT - Byrderne for dansk erhvervsliv er blevet mindre på grund af regeringens fokus på ikke at overimplementere EU-regulering. Det viser en ny redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Andelen af erhvervsrettede EU-regler, der er implementeret med skrappere krav i Danmark, var 18 pct. det seneste år, mens den lå på 38 pct. under de tidligere SRSF/SR-regeringer.

Regeringens mål er ambitiøst

Regeringen har siden valget i 2015 indført et byrdestop og har sat en ambitiøs målsætning om i alt at lette byrderne for erhvervslivet med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025.

I år førte en anbefaling fra Implementeringsrådet om forenkling af praksis for mærkning af oksekød eksempelvis til, at Fødevarestyrelsen ophævede kravet og ændrede vejledningen til virksomhederne.

Implementeringsrådet skønner, at det vil komme omkring 1000 danske detailslagtere og et mindre antal grossister og opskæringsvirksomheder til gode og spare dem for unødvendige administrative omkostninger. Det estimeres, at kravet samlet koster erhvervet tre til fem årsværk om året, hvormed der kan opnås besparelser på op mod 1,6 mio. kr. om året.

Arbejdet fortsætter

Det er bare ét af det seneste års resultater fra regeringens EU-Implementeringsudvalg (IU) og Implementeringsrådet (IR), der skal forhindre unødig overimplementering af EU-regulering og sikre, at danske borgere og virksomheder får mest muligt ud af EU-samarbejdet.

Det gøres ved at kigge nye love og bekendtgørelser igennem, at gennemgå allerede eksisterende krav til danske virksomheder og med en tidlig indsats at påvirke kommende EU-regler.

Status på arbejdet for perioden 1. marts 2017-1. marts 2018, viser, at der var 66 love og bekendtgørelser, der implementerer erhvervsrettet EU-regulering.

Deraf er det blot i 18 pct. af sagerne, at implementeringen strider mod de fem principper, der skal sikre, at danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder, medmindre særlige hensyn taler for det.

Under de tidligere SFSR/SR-regeringer blev der som nævnt implementeret erhvervsrettet EU-regulering i strid med de fem principper med en andel på 38 pct.

Samtidig er 32 nabotjek af nuværende love og bekendtgørelser behandlet, heraf er 25 afsluttet og afrapporteret i EU-Implementeringsudvalget. I 16 tilfælde er der iværksat opfølgende initiativer, efter nabotjekket er blevet gennemført.

Det er ikke altid EU's skyld

Det gør en kæmpe forskel for de danske virksomheder, og jeg er stolt over at have været med til at udvikle Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet.

Jeg glæder mig over, at det er blevet en fast del af lovgivningsarbejdet i alle ministerier, at der er fokus på ikke at overimplementere EU-regler, og nu høster de danske virksomheder og dermed hele Danmark frugterne af det arbejde.

Det indre marked er en kæmpe gevinst for Danmark, og arbejdet i Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet er med til at synliggøre de gevinster.

Det er et vigtigt fokusområde både for at sikre den danske konkurrenceevne, men også for at EU ikke får skylden for noget, som vi faktisk selv har besluttet.

Det skaber ofte en uretfærdigt negativ holdning til EU.

Opgørelse forventes til efteråret

Der er ikke sat konkrete tal på alle erhvervsøkonomiske lettelser som følge af arbejdet i Implementeringsudvalget.

Årsagen er blandt andet, at lettelserne for erhvervslivet typisk først gøres op, når der udarbejdes et lovforslag eller en bekendtgørelse som opfølgning på arbejdet i EU-implementeringsudvalget og Implementeringsrådet.

Der vil i efteråret 2018 blive foretaget en opgørelse over resultaterne af de seneste års arbejde i EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet med fokus på de besluttede byrdelettelser for erhvervslivet.

Danmark er et samfund bygget på tillid, åbenhed, frihed under ansvar og demokrati. Desværre kan vi konstatere, at der i dag er huller i kortet, hvor helt andre værdier og regler gælder. Hvor offentlig forsørgelse er normen, og hvor resten af samfundet bliver set som en fjende snarere end et fællesskab. Det har længe været kendt, og vi har på Christiansborg desværre ladet stå til i alt for mange år. Måske i håbet om at tingene løste sig, men så alvorlige problemer forsvinder ikke bare af sig selv.

Derfor har regeringen nu lavet en bred politisk aftale, der for alvor tager fat om problemerne. Aftalen er et politisk nybrud, der for første gang indfører lovgivning, som afhænger af, hvor i landet man bor. Sådan plejer vi ikke at gøre i Danmark, men det er desværre nødvendigt at bruge nye og skrappe metoder. Også på beskæftigelsesområdet, som jeg har ansvaret for. Her indfører vi et direkte forbud mod, at mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse kan flytte til landets hårdeste ghettoer.

Vi skylder ganske enkelt at gøre tingene ordentligt. Når over 800 personer på offentlig forsørgelse sidste år flyttede til de hårdeste områder, hvor fire ud af 10 ikke er i arbejde, og som samlet koster staten 2,5 mia. kr. om året i overførselsindkomster, så kan vi ikke længere lade stå til. Alene sidste år flyttede der i alt næsten 100 borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse til Korskærparken i Fredericia, Finlandsparken i Vejle og Sundparken i Horsens.

Vi skal have stoppet tilflytningen, der år efter år sender mennesker på forsørgelse i stor stil til de hårdeste ghettoer, hvis vi for alvor skal gøre noget ved situationen. Udviklingen skævvrider samfundet og er en trussel mod sammenhængskraften og de værdier, vi sætter så højt i Danmark. Derfor skal vi gå så radikalt til værks.

Kritikerne siger, at boligerne ikke er der. Der er over 500.000 almene boliger i landet, og så er ambitionen, at vi fjerner ghettoerne, og at flere kommer i job og kan forsørge sig selv og deres familier.

Aftalen er endnu et led i den målrettede politik, vi har ført fra dag et for at få flygtninge og indvandrere bedre integreret. Vi har med arbejdsmarkedets parter lavet en integrationsgrunduddannelse, som nu er i gang med at give langt over 1000 flygtninge nye kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er begyndt at stille krav til vores nye medborgere om at stå til rådighed for job med det samme, og vi kan heldigvis se, at langt flere i dag er i job efter tre år i Danmark end for bare få år siden. Senest har vi foreslået 20 nye initiativer for at sikre, at det har klare konsekvenser, hvis ikke man står til rådighed for sin kontanthjælp.

Nu tager vi så fat på at opløse parallelsamfundene. Børn i Danmark skal kunne dansk, og overførselsindkomst må aldrig blive normen. Det er vi glade for, at et bredt flertal i folketinget bakker op om.

Det er ikke kun fordi foråret endelig er over os, at alting synes at lyse grønt. I beskæftigelsespolitikken lyser alle lamper nemlig grønt i disse dage. Det skal de blive ved med, så vi ikke pludselig må bremse op for rødt. Derfor arbejder regeringen på nye initiativer, der skal sikre flere hænder.

Vi sætter netop nu Danmarksrekord i lønmodtagerbeskæftigelse. Siden regeringen trådte til i juni 2015 er den private lønmodtagerbeskæftigelse steget med 129.300 personer. Samtidig er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse højere end i 2008, hvor den sidst toppede.

Vi oplever også en historisk lav ledighed i Danmark på 4,1 procent af arbejdsstyrken. Også langtidsledigheden er faldet markant over de seneste år, og internationale sammenligninger viser, at Danmark er europamester i at få folk i job. Det kan vi være stolte af.

Men der er mere at glæde sig over. For de gode tider betyder, at flere mennesker, der før har stået på kanten af arbejdsmarkedet, nu får fodfæste. Det er godt for samfundet, men det er også godt for den enkelte, der bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det gælder ikke mindst gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvor 40.000 flere er kommet i arbejde på tre år. Det svarer til en tredjedel af den samlede stigning i beskæftigelsen i perioden.

Det er en medvirkende årsag til, at der siden regeringen tiltrådte er kommet 49.200 færre personer på offentlig forsørgelse. Det betyder årlige besparelser i milliardklassen til offentlig forsørgelse.

Men de gode nyheder stopper ikke her. For også kontanthjælpskurven er knækket. Fra april 2016 til januar 2018 er der 21.500 færre personer i kontanthjælpssystemet.

Den positive udvikling er naturligvis hjulpet på vej af de gode konjunkturer, men regeringen har med integrationsydelse, kontanthjælpsloft, trepartsaftale om integration og flere andre initiativer styrket den gode udvikling.

Kunsten er nu at give opsvinget flyvelængde, og her bliver det afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, som der er brug for. Ellers må virksomhederne takke nej til ordre og dermed går Danmark glip af arbejdspladser.

Regeringen vil derfor i den kommende periode præsentere en række initiativer, der skal bidrage til at skaffe flere hænder, bl.a. ved at forebygge flaskehalse og styrke mulighederne for at ansætte relevant udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil ligeledes lancere et handicappolitisk udspil, så flere mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsfællesskabet.

Bragt i Jyllands-Posten 4. april 2018

Danmark er midt i et opsving, rekordmange er i arbejde, og det skal vi glæde os over. Men det er vigtigt at kigge fremad. Når jeg besøger virksomheder rundt om i landet, er der for mig ingen tvivl om, at der er rekrutteringsudfordringer i visse brancher og områder, og den vurdering deler de økonomiske vismænd og andre dele af fagbevægelsen i øvrigt også.

I et debatindlæg forleden skrev LO-formand Lizette Risgaard, at det er en myte, at Danmark snart løber tør for arbejdskraft, og at hun ikke gider høre ét ord mere om det. Men jeg vil ikke være med til at forsøge at tie udviklingen ihjel. Det vil ramme os som en boomerang.

Jeg er enig med LO-formanden i, at vi skal udnytte væksten til at få flere med, og regeringen bidrager i den grad til at give både arbejdere og de arbejdsløse et løft. Sidste efterår indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale til 2,5 mia. kr. Her bliver voksen-, efter- og videreuddannelse styrket markant. Vi har blandt andet også sendt over en kvart mia. kr. ud i kommunerne med projektet ”Flere skal med” for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.

Men det er mere langsigtede løsninger, som mange virksomheder ikke kan vente på – de har brug for arbejdskraft i dag og i morgen. Derfor er det nødvendigt at gøre det nemmere at hente arbejdskraft fra udlandet, for hvis virksomhederne først mangler kvalificerede hænder, så flytter de i sidste ende ordrer og arbejdspladser ud af Danmark.

Bragt i Horsens Folkeblad 1. april 2018

Af TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, VENSTRE

2.728.800 - så mange mennesker gik i januar på arbejde i Danmark. Det er rekord. For aldrig tidligere har så mange lønmodtagere haft et arbejde. Alene siden sommeren 2015, hvor regeringen trådte til, er der skabt 127.100 private jobs i de danske virksomheder.

Det er en fantastisk nyhed for den enkelte, der har fået et job at stå op til. Men det er også en fantastisk nyhed for det danske samfund. For når flere bliver en del af det arbejdende fællesskab, så skaber det vækst og velstand, som er med til at finansiere vores velfærd i Danmark. Det er svært ikke at glæde sig over som beskæftigelsesminister.

Derfor er det nu afgørende at sikre, at vi har de nødvendige hoveder og hænder til rådighed på arbejdsmarkedet, så vi kan holde fast i de gode tider. Vi skal så at sige udnytte opsvinget til at få alle med.

I efteråret 2017 indgik regeringen en trepartsaftale på 2,5 mia. kroner med arbejdsmarkedets parter om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Kort efter lancerede regeringen også en flaskehalspakke på over 90 mio. kroner, der skal hjælpe ledige i arbejde. For vi har brug for alle, der kan og vil.

Derfor vil regeringen til sommer lancere et handicappolitisk udspil med initiativer, som kan realisere potentialet blandt mennesker med handicap. Virksomhederne har hårdt brug for arbejdskraften, og vi skylder de mange mennesker med handicap, at vi ser deres ressourcer og muligheder.

For kampen om arbejdskraften er i fuld gang. Og faktum er, at danske virksomheder risikerer at gå glip af nye ordrer, fordi de mangler hænder og hoveder til at følge med efterspørgslen. Her kan udenlandsk arbejdskraft bidrage til at holde fast i opsvinget. Derfor vil regeringen styrke virksomhedernes adgang til kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft.

Samtidig skal det kunne betale sig at arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse. Derfor indførte V-regeringen integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet måned for måned, og de seneste tal viser, at vi nu har 18.700 færre i kontanthjælpssystemet.

Det er ligeledes afgørende, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor lancerede jeg tidligere på måneden et initiativ, der skal styrke kontrollen med offentlige ydelser og skærpe sanktionerne for dem, der ikke følger reglerne. Det er kun ret og rimeligt.

Vi har et sundt og godt grundprincip i Danmark, som vi skal værne om: Vi hjælper folk, der står uden arbejde og i en periode ikke kan forsørge sig selv. Men vi kræver til gengæld, at når man modtager en ydelse fra det offentlige som f.eks. kontanthjælp, og man kan arbejde, skal man også stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, man skal tage imod hjælp til at komme i job, og man må ikke opholde sig i udlandet i længere tid.

Jeg vil bestemt ikke skære alle over en kam. Langt de fleste står til rådighed og gør alt, hvad de kan for at komme i job. Men der er ledige - og for mange ledige - der ikke altid møder frem til et praktikophold i en virksomhed, til en samtale i jobcentret, til danskundervisning eller noget helt fjerde. Vi har også eksempler på, at ledige siger nej til et anvist jobtilbud, som jobcentret ellers vurderer, den ledige kan varetage. Det går ikke.

Regeringen vil derfor skærpe sanktionerne for ledige i kontanthjælpssystemet, så de kan mærke det på pengepungen, hvis de ikke tager imod et anvist jobtilbud eller udebliver fra fx et aktiveringstilbud, og hammeren skal falde hurtigere end i dag. Vi vil også skærpe sanktionen for folk, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget en ydelse fra det offentlige, mens de har opholdt sig i udlandet.

Men det er ikke tilstrækkeligt kun at skærpe sanktionerne. Kommunerne har i dag store problemer med at administrere de regler, der skal sikre, at ledige bliver sanktioneret, hvis de uden rimelig grund ikke står til rådighed. Derfor lægger regeringen nu op til at gøre sanktionsreglerne mere enkle, så kommunerne får lettere ved at bruge dem og begår færre fejl. Vi politikere har heller ikke gjort det nemt for kommunerne. I dag er der 74 sanktionssatser alene på kontanthjælpsområdet - alt efter hvilken ydelse, man modtager, og hvilken forseelse, man har begået. Det siger sig selv, at der er behov for et mere enkelt system. Vi vil derfor reducere de 74 satser til fire.

Vi har brug for handling - ellers går det ud over opbakningen til vores velfærdssamfund. Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis man ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Og det skal være tydeligere for alle, hvor meget det koster, når man ikke følger reglerne. Regeringen har lagt et udspil frem - efter givtige input fra KL - og nu håber jeg på opbakning fra Folketingets partier, så vi kan holde Danmark på sporet.

#MeToo-fortællingerne er et wake up call til os alle. Der er brug for at sætte seksuel chikane på dagsordenen - også på de enkelte arbejdspladser. Vores fælles opfordring til alle arbejdspladser er ganske enkel: Bryd tabuet. På danske arbejdspladser anno 2018 må seksuel chikane ikke være omfattet af berøringsangst.

Vores opfordring gælder alle på arbejdspladsen: Ledere har et ansvar, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter har et ansvar og medarbejderne har et ansvar. I Danmark skal alle trygt kunne gå på arbejde uden at bekymre sig om at blive udsat for seksuel chikane.

Både arbejdsgivere og medarbejdere kan blive bedre til at understøtte en arbejdspladskultur, hvor alle bliver mere bevidste om, hvad der er god omgangstone. Hvor man sammen sikrer, at der er klare, kendte og tidssvarende retningslinjer for håndtering af uacceptabel adfærd - og at det håndhæves.

#Metoo-debatten har vist, at vi skal sikre, at vi holder fast i den åbne dialog omkring kultur og adfærd på virksomhederne. Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at hjælpe hinanden med at holde en ordentlig tone med respekt for hinandens grænser. Den generelle omgangstone på en arbejdsplads må aldrig være en dårlig undskyldning for ikke at gribe ind. Vi skal evne at kombinere det danske frisind med respekt.

Eller for at skære det ud i pap: Arbejdspladsen skal aktivt forebygge seksuel chikane. Det kræver åbenhed og de rette redskaber. Der vil altid være forskel på tonen og omgangsformen fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det er helt naturligt. Det afgørende er derfor at skabe fælles og velkendte normer og værdier for omgangsformen og tonen. Det gælder både for, hvilken adfærd der forventes, og i særdeleshed for hvilken adfærd som ikke tolereres på den enkelte arbejdsplads. Svarene er ikke altid indlysende. Hvor går grænsen for eksempel for de "lumre" bemærkninger på arbejdspladsen? Eller hvor tæt må man egentlig danse til julefrokosten? Og må man kramme en kollega? Derfor er dialogen så vigtig.

Endelig bør arbejdspladsen have tydelige retningslinjer for, hvor medarbejderne kan få hjælp og klage, hvis de oplever seksuel chikane. Mange virksomheder gør allerede en stor indsats for at forebygge og undgå seksuel chikane på arbejdspladsen. Og udgangspunktet er heldigvis i orden: Vi har i dag en lovgivning og et effektivt system, der både kan forebygge mod krænkelser og håndtere dem, hvis de allerede er sket. Så det handler i vid udstrækning om at bruge de eksisterende redskaber. Det er vigtigt at understrege. Men alligevel har #Metoo vist os, at vi kan gøre det bedre.

Vi har alle et ansvar. Men som arbejdsgivere, ledere og politikere har vi et særlig ansvar. Vi skal gå forrest og vise, at vi i fællesskab tager ansvar for at komme seksuel chikane til livs.

Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor retningslinjer for uacceptabel adfærd håndhæves, og hvor det bliver taget alvorligt, hvis de ansatte henvender sig om seksuel chikane. Vi får aldrig medarbejdere, der føler sig trygge ved at bryde tabuet og bede om hjælp, hvis ikke vi har lagt fundamentet for en tillidsfuld dialog.

Det er bestemt ikke nemt, det her. Men den tid, hvor vi derfor lader det ligge som hensigtserklæringer i skufferne, er med #MeToo for længst forbi. Viden forpligter. Og ingen kan vist længere påstå ikke at have opdaget, at problemerne har langt større omfang, end vi anede.

Vi håber, at både ledere, virksomheder og offentlige institutioner i Danmark vil bidrage til, at seksuel chikane ikke forbliver et tabu på arbejdspladsen. Derfor modtager alle danske arbejdspladser i disse dage også en direkte henvendelse om at tage problemet op. Vi glæder os samtidig til en masse input, når der i begyndelsen af april er en offentlig høring om emnet.

Seksuel chikane er aldrig i orden og må aldrig blive den enkeltes ansvar. Vi er alle sammen ansvarlige for at sikre sunde og gode rammer, hvor de ansatte kan føle sig trygge. Det hele begynder med, at vi tage ansvaret på os og taler om det.

Ligestillingsminister Karen Ellemann, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, vice adm. direktør i DA Pernille Knudsen, administrerende direktør i FA, Mariane Dissing og vice administrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.

Bragt i Jyllands-Posten 19. februar 2018

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Syge borgere skal ikke sendes i ressourceforløb, hvis der ikke er udsigt til, at de kan udvikle deres arbejdsevne. Og det må aldrig være postnummeret, der er udslagsgivende for, om man kan få førtidspension.

Flere kommuner har givet udtryk for, at reglerne på området er for upræcise. Og det kan jeg ikke sidde overhørig. Vi har derfor fået undersøgt området til bunds, og en evaluering bekræfter nu, at flere kommuner har fortolket reglerne strammere end andre, og derfor har de sendt borgere i ressourceforløb, som de slet ikke burde være i.

Derfor ændrer jeg sammen med partierne bag reformen af førtidspension og fleksjob nu loven, så to helt centrale ting bliver præciseret.

For det første må der ikke herske nogen som helst tvivl om, at borgere kun skal have et ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at de kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle deres arbejdsevne. Kommunerne må ikke sætte et ressourceforløb i gang med det ene mål at dokumentere, hvad borgeren ikke kan. Det er perspektivløst.

For det andet skal kommunerne ikke pr. automatik have afprøvet alle indsatser i praksis, heller ikke ressourceforløb, for at kunne dokumentere, at borgeren skal have førtidspension. Ressourceforløb er fortsat udgangspunktet, men det er ikke et ufravigeligt krav. Vejen til en førtidspension går nemlig ikke altid via et ressourceforløb.

Vi kommer ikke til at udvide retten til førtidspension med den nye lov. Vi præciserer reglerne og forventer, at flere kommuner fremover vil ændre praksis og give nogle borgere førtidspension på et tidligere tidspunkt.

Det er også vigtigt for mig at slå fast, at vi som samfund aldrig må opgive mennesker, som har et udviklingsperspektiv. De skal have den bedst mulige hjælp og støtte, så de forhåbentligt på sigt kan blive en del af arbejdsmarkedet og i højere grad forsørge sig selv.

Ressourceforløb er derfor meget afgørende for mange menneskers ve og vel – og derfor har indsatsen i ressourceforløb min fulde opmærksomhed. Jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med yderligere ændringer. Det tager jeg stilling til, når jeg ser den samlede evaluering af hele reformområdet, som er på trapperne.

Mit hovedfokus er at sikre, at syge borgere får den bedst mulige hjælp til at blive en del af arbejdsmarkedet, og at de får tilkendt en førtidspension, hvis udviklingspotentialet ikke er der. For selvfølgelig skal man kunne få førtidspension – og det gælder, uanset hvor man bor. Det er centralt i vores velfærdssamfund, at vi tager hånd om de mennesker, der på ingen måde kan forsørge sig selv.

Som medlemmer af regeringens disruptionråd diskuterer vi løbende, hvordan Danmark er rustet til at gribe mulighederne i en verden, der forandrer sig. Den fjerde industrielle revolution er allerede over os med robotteknologi, 3D-print, data og digitalisering, der bliver en mere og mere integreret del af produktionen og de produkter og services, vi sælger. Det er det, der bliver kaldt industri 4.0. Også det danske arbejdsmarked er naturligvis til debat, og fra tid til anden hører vi debattører og meningsdannere tale om, at nu er det på tide, at vi får Flexicurity 4.0 eller Den danske model 4.0. Men heldigvis har den danske model allerede vist, at den er tilpasningsdygtig til at håndtere de forandringer, vores arbejdsmarked har undergået – og kommer til at undergå.

Selvfølgelig skal vi ikke hvile på laurbærrene og opfatte vores arbejdsmarkedsmodel som hugget i granit. Men det ligger i den danske models natur, at vi aldrig kan blive ved med at gøre, som vi plejer. Den danske model er født som et dynamisk redskab, som arbejdsmarkedets parter løbende skal føre ajour, og som konstant er i forandring.

Det er vores vurdering, at vi i Danmark har gode forudsætninger for at implementere nye teknologiske landvindinger, fordi vi har en dynamisk arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder pragmatiske og smidige løsninger, der tilgodeser både virksomheder og medarbejdere. I mange andre lande tyer man til lovgivning, og afhængigt af hvordan de politiske vinde blæser, løber enten arbejdsgivere eller lønmodtagere af med en – dog ofte kortsigtet – sejr. Prisen er konflikt, mistillid og et ødelagt samarbejdsklima, som koster konkurrenceevne og innovationskraft.

Verden har tidligere set tre industrielle revolutioner. Den første fandt sted, da traditionelle håndværk i løbet af 1800-tallet kunne suppleres med industriproduktion. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede fulgte den anden industrielle revolution. Her gav kemikalier, elektricitet, samlebånd, jernbanedrift, telefon- og radiokommunikation og mange andre nybrud også nye banebrydende muligheder. Endelig blev den tredje industrielle revolution en realitet i årtierne efter Anden Verdenskrig. Elektronik og tidlige computersystemer skabte grundlag for de første store automatiseringsløsninger, og robotterne gjorde deres indtog.

Med den igangværende fjerde industrielle revolution er tidligere teknologiske gennembrud suppleret med nye, banebrydende muligheder. Kogt ind til benet er det mest afgørende bidrag, at digitaliseringen endegyldigt integreres i den fysiske verden. Robotter bliver selvoptimerende. Data bruges til at forudsige produktionsstop, som dermed kan afværges, inden de finder sted. 3D-printere gør det muligt at producere mindre emner, som før ville have været dyre eller krævet masseproduktion. Alt er forbundet i netværk, kommunikationen på tværs af landegrænser er hurtigere end nogensinde.

Alle de industrielle revolutioner har naturligvis påvirket arbejdsmarkedet. Nogle fag er døet ud, mens andre er opstået. Som da typograferne blev afløst af grafikere i løbet af ganske få år.

Den væsentligste strukturelle forandring, som i dag kendetegner vores arbejdsmarked, indtraf, omtrent samtidig med at den anden industrielle revolution rullede henover verden. I 1899 blev grundstenen lagt til den danske model i form af Septemberforliget, der ofte omtales som arbejdsmarkedets grundlov. Forliget fastslår, at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens lønmodtagerne har ret til at organisere sig og føre deres forhandlinger kollektivt.

En altafgørende fordel ved vores arbejdsmarkedsmodel er netop aftalernes dynamiske natur. Evnen til løbende tilpasning er årsagen til, at vi allerede i dag har, hvad der kan betegnes som den danske model 4.0, fordi vores fælles model fordrer, at de ansvarlige repræsentanter for arbejdsmarkedets parter fylder rammerne ud og forhandler nye kompromiser og løsninger, når verden banker på, samfundet forandres og behovene på arbejdsmarkedet ændrer sig.

Den korte forklaring på vores arbejdsmarkedsstrukturs langtidsholdbarhed er især de løbende overenskomstforhandlinger – men også vores tradition for trepartsforhandlinger. Nedenfor følger konkrete eksempler på, hvordan begge forhandlingstyper i praksis nutidssikrer og gavner samfundet.

Overenskomstforhandlingerne gennemføres med få års mellemrum og sikrer, at nye behov absorberes i den danske model, fordi de bringes ind til forhandlingsbordet af henholdsvis tillidsrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter. Lad os give et par konkrete eksempler.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere har de senere år erkendt, at der er et stigende behov for, at flere tilegner sig nye kompetencer, så dansk erhvervsliv kan gribe mulighederne i de nye teknologier. Det var blandt andet derfor, vi ved overenskomstforhandlingerne i 2017 forbedrede uddannelsesmulighederne markant. Industriansatte med læse- og skriveudfordringer får bedre mulighed for at blive løftet, ufaglærte kan videreuddannes til faglærte, og faglærte og funktionærer kan løftes til videregående niveau.

Når det gælder trepartsforhandlinger, så løser staten i fællesskab med arbejdsmarkedets parter centrale udfordringer for samfundet. Mest kendt er aftalen, som har sikret hovedparten af de danske lønmodtagere en arbejdsmarkedspension som følge af Fælleserklæringen fra 1987.

Men også i de senere år har trepartssamarbejdet løftet vigtige opgaver. I 2016 indgik parterne en aftale om bedre integration af flygtninge, herunder en såkaldt Integrationsgrunduddannelse (IGU), som sluser flygtninge mere effektivt ind på arbejdsmarkedet.

I sensommeren 2016 blev der indgået en trepartsaftale, som skulle forebygge rekrutteringsudfordringer bl.a. med bedre opkvalificeringsmuligheder for ledige og sikre op mod 10.000 flere praktikpladser, så flere unge motiveres til at tage en erhvervsuddannelse.

Senest indgik parterne i efteråret 2017 en aftale, der styrker mulighederne for, at flere lønmodtagere kan blive opkvalificeret, så de kan imødekomme de krav, som nye, avancerede produktionsteknologier stiller til medarbejderne. Trepartsaftalen rummer initiativer for ca. 2,5 mia. kr. over fire år til efter- og videreuddannelse.

Den danske model har vist sig tilpasningsdygtig gennem alle ”revolutionerne” og er det også i dag.

Danmark vil i år formentlig nå et rekordhøjt niveau for vores beskæftigelse – med flere arbejdspladser end nogensinde før. Samtidig er arbejdsløsheden lav – for unge såvel som ældre.

Her skiller vi os ud fra mange andre lande, hvor meget rigide regler for at ansætte og afskedige gør, at arbejdsgiverne ofte er tilbageholdende med at ansætte ikke mindst de unge i et fast job.

Fleksibiliteten i den danske model betyder også, at vi har langt flere tidsubegrænsede, faste ansættelser i Danmark sammenlignet med andre lande – og det har relativt nye fænomener som platformsøkonomi faktisk ikke ændret på.

Endelig har det danske arbejdsmarked også været karakteriseret ved, at danske lønmodtagere på alle niveauer de seneste år har oplevet en fremgang i deres realløn i kraft af de overenskomster og lokale aftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået.

Fortsat succes kræver naturligvis, at alle parter bakker op om den århundrede lange tradition for forhandlingsvilje og indgåelse af kompromiser. En tradition, vi kan være stolte af, fordi vi frem for at revolutionere med bål og brand i stedet har reformeret vores arbejdsmarked i fællesskab, når nye behov opstod.

Vi har et ansvar for at værne om vores forgængeres arv til at udvise tillid og villighed til at forhandle og søge kompromiser, for den tilgang har i årtier sikret udvikling, velstand og gode arbejdspladser i Danmark.

Jubel og lidt jammer. Det er vel den korte version af modtagelsen af regeringens beslutning om, at flytte yderligere 4.000 nye arbejdspladser ud af hovedstaden og ind i resten af vores dejlige land.

Jubel hos de borgmestre, borgere og virksomheder, der nu kan se frem til, at Danmark bliver lidt mindre skæv, når det gælder fordelingen af de statslige institutioner og myndigheder, som vi alle bruger og betaler til over skatten. Også udbredt glæde over, at vi i denne runde har besluttet også at flytte en række eftertragtede uddannelser ud til ti nye byer.

Naturlig bekymring hos de medarbejdere, der nu skal beslutte, om de skal give familien en ny start et andet sted i landet, eller om de skal søge et nyt job på et arbejdsmarked, der heldigvis lige nu er i rivende udvikling.

Jeg forstår begge reaktioner. Og derfor gør regeringen også ekstra meget ud af, at de berørte medarbejdere skal behandles ordentligt og fair. Det glæder mig, hvis de vil flytte med, men det er ikke et succeskriterie for udflytningen af statslige arbejdspladser.

Aarhus er med 306 nye arbejdspladser blandt de byer, hvor der er grund til brede smil. I hele region Midtjylland etableres der 1.082 nye arbejdspladser. Det glæder mig, at det er lykkedes at tilgodese det midt- og østjyske område. En velfortjent ekstra vitaminindsprøjtning.

Realiteten er, at Danmark gennem en længere årrække blevet trukket skævt. Det har skiftende regeringer ansvaret for. En række strukturreformer og en global trend med vandring fra land til by har tømt lokalområder for offentlige arbejdspladser. Det vil regeringen rette op på. Vi ønsker et Danmark i bedre balance.

Jeg er helt bevidst om, at udflytning af arbejdspladser ikke er et tryllemiddel, der i sig selv skaber vækst. Men erfaringen fra udflytningen af de første 3.900 job, som stadig er i gang, er, at det er med til at skabe ny optimisme og tro på fremtiden. Det betyder noget, at et lokalområde får flere akademiske arbejdspladser, fordi det giver nye muligheder for dem, der allerede bor i området, men også mulighed for at tiltrække nye indbyggere fra nær og fjern, nu hvor både mor og far har flere karrieremuligheder.

Sammen med alle de andre initiativer - ny planlov, en offensiv turismestrategi og bedre vilkår for iværksættere - vil det betyde, at vi kan forhindre, at Danmark bliver opdelt i områder med udvikling og områder med afvikling.

Nu går arbejdet i gang. Erfaringen fra første runde, hvor jeg selv stod i spidsen, er, at dygtige folk overalt i landet kommer til at stå i kø for at søge de mange nye job. 49 byer får i denne omgang nye arbejds- og uddannelsespladser. Samlet har regeringen nu lagt planer for udflytning af i alt 8.000 statslige arbejdspladser til byer udenfor hovedstaden. Det fortjener de - og det fortjener Danmark.

Men det jeg glæder mig mest over er, at arbejdsmarkedet oplever den største fremgang siden finanskrisen.

Derfor er der heller ingen tvivl om, at det frem til det kommende folketingsvalg har topprioritet for os at tage det afgørende greb om én af vor tids store udfordringer, nemlig at få flere af vores svageste borgere ind på arbejdsmarkedet, herunder flygtninge og indvandrere, hvor integrationen har fejlet i årtier.

Og vi tror på, at det kan lade sig gøre. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet måned for måned, og seneste melding er, at vi nu har 14.700 færre i systemet end for bare halvandet år siden. Beskæftigelsen har ikke været højere siden krisen, og væksten var sidste år den højeste siden 2006. Konjunkturerne er altså med os. Men vi tror også på, at politik kan trække udviklingen i den rigtige retning. Vi tror, at det har en betydning, hvilke love og regler, vi laver for danskerne. Og her har regeringen turde træffe svære beslutninger, trods hård kritik fra blandt andet Socialdemokratiet. V-regeringen indførte et kontanthjælpssystem med klare krav til de ledige og et loft over, hvor meget man samlet kan få fra det offentlige. Netop nu arbejder vi så på at lette skatten for dem med de laveste indkomster. Alt sammen for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde - også i job til en løn i den lavere ende af lønskalaen. Samtidig vil vi holde kommunerne benhårdt op på, at de tilbyder de ledige de rigtige tilbud, som kan bringe dem tættere på job.

Og her et år efter vi vedtog reglerne kan vi blot konstatere, at oppositionens skræmmebillede ikke har vist sig at holde stik. Tværtimod forlader flere kontanthjælpen, og der er heller ikke flere, som bliver sat ud af deres bolig. Danskerne har i øvrigt stadig ikke fået svar fra oppositionens leder på, om hun vil rulle reglerne tilbage, hvis hun skulle blive statsminister efter næste valg. Men regeringen er ikke i tvivl. Politik gør en forskel. Og trods de gode resultater er der grund til at gøre mere. Vi har fortsat godt 686.000 på offentlig forsørgelse, og desværre er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret.

De grupper kan og skal vi fortsat hjælpe og tage alvorligt. Det handler både om det enkelte menneske og om samfundet. For hvis vi skal undgå, at luften går ud af opsvinget, kan vi ikke bare læne os tilbage. Med gode tider kommer nemlig en ny udfordring: mangel på kvalificering arbejdskraft. En udfordring, som ikke bliver mindre af, at de store årgange er på vej på pension, og at vi i fremtiden ikke længere kan tage for givet at få hjælp udefra. Senest har den polske ambassadør sagt, at Polen arbejder på at få deres borgere i udlandet til at rejse hjem igen, for også Europas østlige del kommer til at mangle hænder i fremtiden.

Det er blandt andet derfor, at vi har indgået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, som skal styrke danskernes kompetencer. Omkring 600.000 danskere mangler læse-skrive- og regnefærdigheder og vil have svært ved at begå sig på fremtidens arbejdsmarked, hvis ikke vi gør noget. Parallelt har vi siden foråret mødtes i regeringens Disruptionråd, hvor vi sammen med eksperter diskuterer, hvordan Danmark og ikke mindst den nuværende lovgivning bliver klar til en fremtid med nye teknologier. Så sent som i efteråret fremlagde vi et deleøkonomisk udspil, som blandt andet skal sikre klare regler om skatteindbetalingerne fra de nye platformsvirksomheder. Mere er på vej.

Desuden har jeg som beskæftigelsesminister fornylig afsat midler til, at vi her og nu kan styrke jobcentrenes service overfor virksomheder og samtidig opkvalificere de ledige inden for områder, hvor der nu er begyndende mangel på arbejdskraft. Og jeg tør godt løfte sløret for, at flere initiativer er på vej. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få alle i job i de gode tider og håber, at resten af Folketinget deler den målsætning.

Bragt i Jyllands-Posten 8. december 2017

Af Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Regeljunglen for ledige har taget overhånd og gør livet surt for mange. Kommuner, virksomheder, ledige og den enkelte medarbejder i jobcentrene oplever unødvendigt bureaukrati, mistro frem for tillid, og et hav af besværlige og uforståelige regler. Det var også det klare budskab til mig, da jeg i foråret efterlyste forslag til, hvad der kan forenkles i beskæftigelsesindsatsen. Hundredvis af konstruktive indspark er det blevet til. De har banet vejen for et historisk udspil fra regeringen, der skal rydde op i regeljunglen, fjerne bureaukrati og frigøre vigtige ressourcer til at hjælpe folk i arbejde.

Regeringen vurderer, at udspillet betyder, at kommunerne årligt vil blive aflastet for administrative opgaver for omkring en halv mia. kr. Det svarer til op mod 1.000 fuldtidsansatte. Medarbejdere, der frigøres fra administration til velfærd og til at lave det, der skaber mest værdi: nemlig at hjælpe ledige i job. Vi skal have alle med – og det har vi alle tiders mulighed for netop nu, hvor det går godt på arbejdsmarkedet. Bureaukratiske øvelser må ikke blokere vejen til job. Danmark har brug for en mere enkel og effektiv beskæftigelsesindsats.

Ledige skal mødes med fair krav og forståelige regler. De skal mødes af sagsbehandlere, der har tid til dem, og som kan hjælpe dem i job. Vi kan også se, at de steder, man investerer i indsatsen til især de mest udsatte, ser pengene ud til at komme mere end igen. Det gælder f.eks. i Aabenraa, Silkeborg, Hjørring og Ballerup, og det er noget, flere kommuner med fordel kan lade sig inspirere af.

Det er også vigtigt, at vi får fjernet et rigidt krav om jobsøgning for ledige.

Ledige: Bureaukrati, uforståelige regler og rigide krav til ledige har taget overhånd og gør livet surt for mange. Det er på tide, at der for alvor ryddes op i regeljunglen. Regeringen har derfor fremlagt et historisk udspil til, hvordan vi kan fjerne bureaukrati og skabe enkle og forståelige regler. Og én ting står urokkeligt fast: Ledige skal mødes med fair krav og regler, der kan forstås og forklares.

Udspillet bygger på mange givtige input, som jeg blandt andet har fået ind via min postkasse "Ryd op i regeljunglen". Og noget, som går igen er reglen om, at man skal søge job, også selv om man snart skal på efterløn, på barsel eller har fået et job, hvor man inden for kort tid skal starte.

Jeg kan godt forstå, at mange undrer sig over kravet og finder det bureaukratisk. Der må være en vis rimelighed i reglerne. Med udspillet lægger regeringen op til, at det ikke længere skal være et krav, at ledige med job på hånden eller som snart skal på efterløn eller barsel skal søge job - heller ikke vikarjob - de sidste seks uger.

Regeringen er ambitiøs. Vi vurderer, at udspillet betyder, at kommunerne årligt vil blive aflastet for administrative opgaver for omkring en halv milliard kroner, som kan bruges i kommunerne og anden offentlig service. Penge, som for eksempel kan investeres i beskæftigelsesindsatsen for udsatte, som vi blandt andet har set i Aabenraa, der har fået langt mere ud af det, end de har investeret.

Denne gang skal det lykkes at skabe en langt mere enkel og effektiv beskæftigelsesindsats. Jeg håber, at Folketingets partier er lige så ambitiøse. Vi skylder alle - ikke mindst de ledige - at vi sætter os ved forhandlingsbordet og bliver enige om at rydde godt og grundigt op i regeljunglen. Ingen er tjent med bureaukrati og rigide krav.

Bragt i Jyllands-Posten 10. november 2017

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en vigtig trepartsaftale, der styrker danskernes kompetencer og sikrer, at landets virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi er enige om, at bruge knap 2,5 mia. kr. de næste fire år på initiativerne i aftalen. Det er vigtigt, at danske medarbejdere løbende kan tilegne sig kompetencer og omstille sig i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig.

Målet for regeringen er meget klart. Vi skal have alle danskere med. De helt store udfordringer er, at 600.000 voksne mangler basale læse- og skrivefærdigheder. Næsten hver anden ufaglært finder det ikke nødvendigt at tage efteruddannelse, og vi kan se, at stadig færre bruger offentlig voksen- og efteruddannelse. Jeg er derfor glad for, at det lykkedes at få en ambitiøs aftale på plads, der tager hånd om disse udfordringer.

Lad mig fremhæve nogle af de initiativer, der kan gøre en afgørende forskel. Vi forbedrer mulighederne for læse-, skrive- og regneundervisning, så vi får løftet danskernes basale kompetencer. Det er helt afgørende i en tid, hvor ny teknologi og digitalisering stiller stadig større krav til vores kompetencer og evner til at omstille os. En del af det handler om, at læse-, skrive- og regneundervisningen i højere grad målrettes den enkelte virksomhed. Vi ved dog, at hvis vi for alvor skal sætte skub i undervisningen, så skal både virksomheder og medarbejdere være opmærksomme på udfordringen og motiverede til at tage hånd om det. Derfor har vi afsat 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der kan få flere virksomheder til at arbejde systematisk med at forbedre deres medarbejderes læse- og regnefærdigheder.

Vi bruger 400 mio. kr. på en omstillingsfond, der giver ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig. Det bliver med andre ord gratis for dem at tage efteruddannelse, så de kan få opkvalificeret deres kompetencer eller helt skifte spor.

Trepartsaftalen er den tredje aftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået inden for mindre end to år. Tidligere har vi lavet trepartsaftaler om integration og skabt grundlaget for, at 8.000 til 10.000 flere unge kan få en praktikplads. Arbejdstagerne og arbejdsgiverne igen har taget ansvar, vist samfundssind, handlekraft, og at den over 100 år gamle danske arbejdsmarkedsmodel lever i bedste velgående. Danmark har også brug for, at vi tager fælles ansvar og sammen finder løsninger på de udfordringer, vi står over for, så vi får alle danskere med.

Bragt i Jyllands-Posten 9. september 2017.

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Langt flere kontanthjælpsmodtagere arbejder i småjob efter indførelsen af 225-timersreglen i oktober 2016.

Det er en særdeles positiv udvikling, som en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der ser på kontanthjælpsområdet, peger på.

I juli 2016 arbejdede omkring en af 25 kontanthjælpsmodtagere, som senere i oktober 2016 blev berørt af 225-timersreglen. I december 2016 var der hele en af 10 kontanthjælpsmodtagere, der var berørt af 225-timersreglen, som arbejdede.

Det er utroligt positivt, at vi efter indførelsen af 225-timersreglen på så kort tid ser en så markant stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har småjob.

I Sydjylland går det godt. Ledigheden er lav. Der skabes mange nye arbejdspladser - gode og produktive arbejdspladser, der er med til at skabe vækst og udvikling. Faktisk ligger produktiviteten her i landsdelen højere end landsgennemsnittet, og stigningen i produktiviteten ligger markant højere. En af de gode arbejdspladser, nemlig Abena i Aabenraa, besøger Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid - i dag, når regeringens Disruptionråd mødes i Sydjylland. Men hvis det går så godt - hvorfor så et Disruptionråd? Hvad kan det bidrage med?

Historisk set har vi i Danmark været dygtige til at gribe nye muligheder. Vi har et omstillingsparat erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager i høj grad robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Men vi kan ikke forlade os på, at fremtiden automatisk bliver lys. Vi er mere ambitiøse på Danmarks vegne. Vi skal være frontløbere i den digitale og teknologiske udvikling, så vi slår vores konkurrenter og styrker Dan­mark som produktionsland. Og vi skal for alt i verden have alle danskere med, når kompetencer og omstillingsparathed kommer til at betyde mere og mere.

Det er netop baggrunden for Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid. Rådet skal hjælpe med at finde svar på, hvordan vi udnytter mulighederne i den teknologiske og digitale udvikling bedst muligt. Vi ved, at den teknologiske udvikling stryger afsted og ændrer vores hverdag og arbejdsliv på en måde, vi ikke har kendt tidligere. OECD skønner, at i hvert tredje danske job kan halvdelen af arbejdsopgaverne automatiseres. McKinsey har offentliggjort en analyse, der viser, at ca. 40 pct. af arbejdstimerne i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den teknologi, vi kender i dag.

Vores budskab er, at den teknologiske udvikling giver os nye muligheder - og skaber nye job - hvis vi griber dem. En oplagt gevinst er, at digitalisering og robotter kan styrke Dan­mark som produktionsland. Det giver os mulighed for lettere at konkurrere med lande, der har lavere lønomkostninger end os. Robotter er ikke vores fjende, men vores ven, når det gælder om at skabe vækst i virksomheder. Men flere robotter og mere automatisering af vores produktion kan kun blive en succes, hvis medarbejderne føler sig trygge ved udviklingen.

Den danske arbejdsstyrke er generelt omstillingsparat, velkvalificeret og positiv overfor digitalisering og ny teknologi. Danskerne har stor tiltro til fremtiden. Vi har mod på forandring. Undersøgelser viser, at mere end ni ud af ti danskere ikke frygter, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af den teknologiske udvikling. Men samtidig må vi også erkende og anerkende, at nogle er bekymrede og usikre. Har jeg kompetencerne til at fastholde en plads på arbejdsmarkedet? Eksisterer min arbejdsplads eller mit job i fremtiden? Vi forstår godt bekymringen, og vi tager den alvorligt.

I Disruptionrådet har vi fokus på at sikre, at alle kommer med. For det er kun, når vi har alle med, at vi som land kan omstille os med den hastighed, det kræver at blive en digital frontløber.

I dag mødes Disruptionrådet i Kolding, hvor de vigtigste tendenser inden for teknologiudvikling er på programmet. Her skal vi blive klogere på de mange muligheder, der udspringer af den teknologiske udvikling, så vi kan bidrage til at sikre, at Danmark trygt kan gå fremtiden i møde. Det kræver blandt meget andet et dynamisk erhvervsliv - et erhvervsliv, der bliver ved med at skabe vækst og velstand i hele Danmark.