Troels Lund Poulsen

Folketingsmedlem for Venstre - så bliver arbejdet gjort

debatindlæg

3. september 2020



en dyr omgang for danmark igen i år

31. august - Altinget

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Finanslovsudspillet er landet, og det forbipasser en helt essentiel mulighed for at få Danmark tilbage på sporet efter coronakrisen. Udspillet er nemlig renset for vækstinitiativer og et fokus på grøn omstilling, ligesom den økonomiske ansvarlighed er gemt godt væk, idet udspillet går helt til grænsen af, hvor stort et underskud Danmark må have.

Vi står i økonomisk grel situation. Økonomisk Redegørelse skønner et fald i BNP på 4,5 pct. i år, ligesom den skønner, at dansk økonomi først er genoprettet om flere år. Det er tal forbundet med stor usikkerhed, idet de let influeres af politiske beslutninger og udlandets skrøbelige tilstand.

Derfor gør det mig utroligt nervøs, når regeringens finanslovsudspil udelukkende er en økonomisk saltvandsindsprøjtning. For det er ikke nok, og det er ikke klogt, hvis dansk økonomi skal genoprettes, hvis vi skal skabe jobs, og hvis vi skal øge velstanden. Det er ganske enkelt et finanslovsudspil, som tænker alt for kortsigtet og i de forkerte baner.

Det er et udspil, som trækker arbejdsudbuddet i den forkerte retning, da der ikke er initiativer, som bidrager til jobskabelse eller til at løse den udfordring, som opstod med regeringens model for Arnes tilbagetrækning, som betyder, at raske danskere trækkes ud af det arbejdende fællesskab.

Det er et udspil, som endnu engang gør det dyrere at være virksomhed og dansker. Regeringen har allerede siden dens tiltrædelse for lidt over et år siden hævet skatter og afgifter 17 gange, og yderligere skattestigninger er på vej. Det betyder ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen, at en gennemsnitlig familie skal have hele 4.000 kr. ekstra op af lommen årligt. Det er helt forkert. Vi skal ikke have en finanslov, som igen i år giver erhvervsliv og danskere et rap over nallerne. Der skal derimod være tryghed om privatøkonomien og om dét at drive virksomhed i en usikker tid som denne, og det opnår vi kun med et skattestop.

Det er et udspil, som ikke baner vejen til grøn vækst, hvilket er et fokusområde, der lige præcis nu bør indtænkes i en finanslov. Vi bør nemlig bygge ovenpå krisen og sikre investeringer og vækst i den grønne og digitale omstilling. Desværre skal man kigge langt efter den slags prioriteringer i udspillet, ligesom en klimasatsning er lagt på hylden. Det er til trods for, at finansministeren har kaldt klimaudfordringen helt central for regeringen. Det man finder på det grønne område i udspillet er pyntegrønt og kransekagefigurer frem for en reel vej til grøn vækst.

Det er kort sagt det forkerte finanspolitiske snit, som lægges, på såvel den kortsigtede som langsigtede bane. Det er problematisk, for kun med de rette initiativer kan økonomien genoprettes. Kun med de rette initiativer, kan vi skabe fundament for vækst og velstand. Kun med de rette initiativer kan vi sikre en ambitiøs grøn omstilling og mere velfærd.

Årets finanslovsudspil vil betyde et Danmark, som bliver endnu fattigere frem for rigere. Det betyder et forslag, som udskriver regninger til højre og venstre - og til fremtidige generationer.

Det er Venstres ambition at vende skuden, så vejen mod en ansvarlig økonomisk politik, grøn vækst og jobskabelse sikres, så vi atter får flere danske arbejdspladser og mere velstand.


Derfor skal feriepengene udbetales - alle feriepengene

10. august - aLTINGET


Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Nedlukningen af Danmark medførte en ledighedskø, der på kort tid voksede med næsten 50.000 personer. Over 200.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked blev hjemsendt med lønkompensation – en kompensationsordning, der snart udløber. Forbrugernes tillid er i bund. Erhvervslivet bløder – hjælpepakkerne udløber snart. Verdenshandlen er i frit fald. Og en række af Danmarks største eksportmarkeder er i krise. Det er dyster læsning her i sommervarmen, men ikke desto mindre sandheder, som har krævet og fortsat kræver handling. Derfor indgik et bredt flertal i Folketinget for to måneder siden en aftale med regeringen, som skulle få gang i dansk økonomi. Et vigtigt element for Venstre at få med i denne aftale var at give danskerne mulighed for at få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge og ligeledes sikre, at udbetalingen af de resterende feriepenge skulle drøftes aftaleparterne imellem i efteråret, altså snart.

Udbetalingen af feriepengene som økonomisk greb har været ganske omdiskuteret. I Venstre mener vi, at det er et greb, som giver mening, idet det vil sætte gang i dansk økonomi og skabe tusindvis af nye arbejdspladser landet over. Det forholder sig sådan, at op mod 100 mia. kr. af danskernes penge er indefrosset – af danskernes egne penge vel at mærke. I en krise som den nuværende er det intet mindre end oplagt, at pengene i en eller anden udstrækning udbetales inden for nærmeste fremtid frem for om 10, 20, 30, 40 år når danskerne pensioneres. For udbetalingen af pengene vil give danskerne penge mellem hænderne, og det vil føre til øget forbrug, som vil skabe nye jobs. I udgangspunktet har vi aftalt tre uger, men i Venstre mener vi, at det bør diskuteres, om ikke alle fem uger skal udbetales og strømme ud i samfundet, så vi kan få hjulene i gang. Det er selvfølgelig essentielt, at vi finde en udbetalingsmodel, der sikrer, at virksomhederne ikke presses unødigt på deres likviditet.

Alt i alt mener Venstre og jeg, at det grundlæggende er en god idé at tage feriepengene i brug som instrument, der kan stimulere økonomien, og vi er åbne over for at alle fem uger udbetales snarest. Det er noget, Venstre tager med til forhandlingsbordet, der heldigvis snart er åbent igen.


hvor er ærligheden og ansvarligheden, mette frederiksen?

22. juli - Børsen

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

I forbindelse med afslutningsdebatten i slutningen af juni, kunne man i flere medier læse statsministeren råbe vagt i gevær i et stort opslået opråb til sine folketingskolleger. Her manede hun til ansvarlighed og ærlighed i dansk politik på den baggrund, at vi nu er nået dertil, hvor vi ikke længere kan finansiere politiske forslag med lånte penge, men i stedet må tilbage til at angive en såkaldt krone til krone finansiering.

 I Venstre kunne vi ikke være mere enige. Med politiske forslag bør følge finansieringsanvisning. En grundlæggende ansvarlighed og ærlighed er, hvad danskerne bør kunne forvente af folketingets politikere. Imidlertid er jeg nødt til at minde statsministeren om, at det i kølvandet på den opsang, hun giver, nok er en god idé, hvis regeringen selv begynder at efterleve den målsætning. For Mette Frederiksen skylder simpelthen stadig en forklaring og en finansiering.

Nu er det nemlig snart halvandet år siden, at Socialdemokratiet lancerede deres løfte om en tilbagetrækningsreform under det klingende og hyppigt gentagede ”nu er det Arnes tur”. Halvandet år. Jeg har naturligvis forståelse for, at Socialdemokratiet har fået revet nogle måneder ud af den politiske kalender set i lyset af den corona-krise, vi så småt er på vej ud af. Det til trods, virker det som ualmindeligt lang tid at lade løftet hænge i luften, uden hverken at præsentere en konkret model og uden at give en forklaring på, hvordan løftet skal finansieres.

Derfor tilbød vi i Venstre under folketingets afslutningsdebat, statsministeren en oplagt mulighed for at komme med en forklaring. Venstres folketingsmedlemmer stillede statsministeren spørgsmålet om finansiering igen og igen og igen.

Svar fik vi ikke. Til gengæld fik vi en førsteklasses lektion i kunsten at tale udenom. Det er statsministeren nemlig rigtig dygtig til. Den fik hele armen med forargelse i stemmen, hovedrysten og anklager om, at vi i Venstre er ligeglade med de nedslidte danskere. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb. Venstre er naturligvis ikke ligeglade med de nedslidte danskere. Langt fra.  Det var netop derfor, vi var med til at indføre en seniorpensionsordning, som gav muligheden for de nedslidte danskere til at få en værdig tilbagetrækning. For hvis man er nedslidt, skal man selvfølgelig ikke arbejde. Skulle der i øvrigt være nedslidte danskere, der af en eller anden grund ikke omfattes af seniorpensionen, så er Venstre selvfølgelig klar til at ordningen kan justeres, så alle dem, der bør hjælpes, bliver det.

Så meget desto mere undrer det os i Venstre, at den socialdemokratiske regering holder stædigt fast i at bruge milliarder af kroner på at sende raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. For det, de foreslår med tilbagetrækningsreformen, er en generel ret til tidlig tilbagetrækning, uanset om man er nedslidt eller ej, og det minder umiskendeligt om den efterlønsordning, som Socialdemokratiet i sin tid var med til at afskaffe.

Det er svært at finde hoved og hale i ræsonnementet bag løftet om en ny variant af efterlønnen. Det har vi i Venstre påpeget gang på gang – også før corona ramte Danmark. Nu, hvor vi står midt i en alvorlig økonomisk krise, så er det komplet uforståeligt, at regeringen fortsat ønsker at indføre en ordning, der vil svække beskæftigelsen. Men når det nu er slået fast med syvtommersøm, at det er er netop det, regeringen vil, så er det ikke for meget forlangt, at regeringen også fortæller danskerne, hvordan det skal finansieres.

Det bliver dyrt og pengene skal findes et sted. Nogle skal holde for. Det kan være i form af velfærdsforringelser eller skattestigninger til danskerne og de danske virksomheder, og Socialdemokratiet har også tidligere luftet ideen om, at det er finanssektoren, der skal bidrage til projektet.  

Et broget og meget lidt populært katalog af finansieringsscenarier, og på den baggrund forstår man vel godt, at regeringen er tilbageholdende med at komme med et klart svar på finansieringsspørsgmålet.

Men med udgangspunkt i statsministerens opsang til folketingskollegerne om ærlighed, ansvarlighed, og krone til krone finansiering, så vil jeg opfordre statsministeren til at følge sit eget eksempel. Vær ærlig og ansvarlig og fremlæg finansieringen af tilbagetrækningsreformen.


Kystlandet kalder

24. juni - Tørring Folkeblad & Hedensted Lokalavis

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Jeg læste forleden, at VisitJuelsminde har kastet sig ind i kampen for at lokke turisterne til Hedensted Kommune ved brug af blandt andet sociale medier. Det skal sætte Juelsminde, Tørring og Hedensted på Danmarkskortet. Det glædede mig at læse, for det er ganske enkelt et glimrende initiativ fra en proaktiv turistbranche, der øjner muligheder efter nogle hårde måneder. Og muligheder er der nemlig lige nu, for hele 49 procent af danskerne planlægger at holde ferie i Danmark, og jeg er sikker på at en stor del af dem er uafklarede med, hvor og hvordan de vil gøre det. Så hvorfor ikke på vores dejlige egn! Vi tilbyder en helt særlig oplevelse af nærvær, lokalstolthed og fantastiske oplevelser – alt fra skønne legepladser midt i skoven til gode strande. Vores egn tilbyder aktiviteter for dem, der elsker at vandre, for vandhundene, for eventyrerne og for dem, der helst bare vil ligge i hængekøjen og ikke lave noget som helst.

Vi står klar til at tage imod alle slags turister! Det er det, jeg hører fra både borgere og lokalt erhvervsliv.

Og hvor er det godt, at lokalområdet står sammen i en svær tid som denne og i fællesskab skaber nye vækstinitiativer. Jeg selv har også arbejdet på sagen på Christiansborg. Forleden landede der eksempelvis en sommerpakke, hvor Venstre har sikret markedsføringsmidler, som skal understøtte kyst- og naturturismen.

Jeg har selv været inde og like VisitJuelsmindes Facebook-side, og jeg ser frem til at følge med i vores lokalaviser hele sommeren, hvor udvalgte aktiviteter og oplevelser bringes, så jeg selv kan få inspiration til yderligere udforskning af vores skønne hjørne af Danmark.


Venstre-aftryk med betydning for turist-erhvervet

22. juni - Horsens Folkeblad

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Regeringen har i lang tid været enerådige over blandt andet den danske turistbranches ve og vel. De har fra politisk hold truffet arbitrære afgørelser om at holde grænsen lukket, og om at turister kun må være i Danmark, hvis de overnatter uden for udvalgte storbyer og i seks dage. Beslutninger, der er truffet ud fra mavefornemmelser og ikke synes at have megen faglig substans bag sig.

Det er problematisk, at regeringen har nølet på bekostning af en vigtig stor dansk branche, som er ophav til 160.000 arbejdspladser. Oplevelsesøkonomien styrtbløder. 15.000 ud af 17.000 hotelværelser står tomme alene i København. Hjælpepakkerne løber snart ud. Der måtte handling til, og derfor trak Venstre i arbejdstøjet og sikrede seriøse forhandlinger om turisterhvervet. Regeringen ville forhandle om en sommerpakke med udgangspunkt i 200 mio. kr. Det mente vi i Venstre var uambitiøst, og vi sikrede derfor et beløb på 700 mio. kr., der kunne forhandles om.

For mig og Venstre var det afgørende, at aftalen understøttede dansk økonomi og danske arbejdspladser, og at der blev givet til alle dele af landet. Derfor er det glædeligt, at vi fik forhandlet en række stærke initiativer hjem, der skal gavne turistbranchen og kulturlivet. Venstres aftryk betyder eksempelvis et højere sommerhusfradrag, flere midler til markedsføring lige fra Wonderful Copenhagen til Dansk Kyst- og Naturturisme. Venstre sikrede lavere færgetakster til danske øer og en udvidelse af perioden for tilskuddet. Derudover holdt vi på en øget støtte til foreningsdanmark, idet Danmark hviler på den sammenhængskraft, som foreningerne skaber. Også kulturlivet har det hårdt, og derfor sikrede vi også et boost heraf.

Jeg glæder mig over de stærke aftryk, Venstre har sat på aftalen om en sommerpakke – aftryk, der trækker i den rigtige retning. Jeg er dog ikke naiv, og jeg tror derfor heller ikke, at problemet er fuldstændigt løst med aftalen, men det er en begyndelse til at hjælpe en hårdt ramt branche, som vi skal gøre, alt hvad vi kan for at hjælpe igennem en sommer med færre turister.


tro om igen - krisen kradser fortsat

11. juni - Børsen

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Der er begyndt at sprede sig en fortælling om, at det værste er overstået, og at den økonomiske krise som følge af corona ikke bliver så slem som ventet, om at alt nok skal blive godt igen – endda forholdsvist hurtigt situationen taget i betragtning.

Det er altså ikke det indtryk, jeg får, når jeg taler med folk i den virkelige verden, som ikke befinder sig i Slotsholmens boble på den ene eller anden måde. Krisen kradser, og den slipper ikke sig tag foreløbig. Vi skal selvfølgelig være optimistiske, men vi skal ikke stikke hinanden blår i øjnene. Der er en krise, og den er ikke tæt på at være færdig. Den er næsten ikke engang begyndt, og derfor skal der stadig arbejdes hårdt fra politisk hold på at finde løsninger, især i takt med at hjælpepakkerne udfases.

Mine bange anelser bakkes op af OECD, der spår, at den danske corona-nedtur bliver langt værre, end regeringen har fremlagt i den nyeste økonomiske redegørelse. Her fremgår det, at regeringen mener, at dansk BNP vil falde med 5,3 pct. i år. OECD spår en tilbagegang på 5,8 pct. – eller endnu værre, 7,1 pct., hvis en anden bølge rammer.

Hjælpepakkerne og de mange andre tiltag, vi har gennemført, har været en tiltrængt håndsrækning, men dette ændrer altså ikke på, at meget få virksomheder og erhverv vil hente det tabte hjem før om flere år. Med andre ord kan vi sagtens være på vej ind i en dyb recession, og det må vi ikke glemme, selvom vi alle længes efter bedre tider. Jeg køber ikke narrativet om, at det hele snart er overstået.


Primitiv kritik af venstres forslag om halvering af momsen

3. juni 2020 - Vejle Amts folkeblad, Horsens folkeblad, Fredericia dagblad

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

I Horsens folkeblad den 30. maj, kunne jeg læse DF-byrådspolitiker Svend Erik Nielsens kritik af Venstres forslag om en halvering af momsen året ud. En noget misforstået kritik, for nu at sige det mildt.

Kritikken bliver nemlig udrullet med et unuanceret fokus på, hvor mange penge statskassen, isoleret set, går glip af, hvor mange offentligt ansatte det så kan omregnes til.  Det er selvsagt helt håbløst, at anskue en skattelettelse med så primitive briller.

Dynamikken er nemlig en helt anden. En nedsættelsen af momsen, er en hurtig og effektiv måde at få penge ud i det danske samfund. Et målrettet redskab til at få gang i det indenlandske forbrug.

Når momsen nedsættes, bliver det billigere for danskerne at købe alt fra grøntsager til børnetøj og det får forbruget til at vokse. Til gavn for danskerne, men også til gavn for virksomhederne, der vil opleve et boost i efterspørgslen af deres varer. Det er en hjælpende hånd til både små og store virksomheder og vil kunne skabe over 10.000 arbejdspladser. Et kort blik på ledighedsstatistikkerne fortæller os, at der er hårdt brug for, at vi handler nu og her, og en nedsættelse af momsen året ud, vil være en rigtig god løsning til at få gang i vækst og jobskabelse. Det er nu engang en forudsætning for også i fremtiden at have råd til vores fælles velfærd.

Det ærgrer mig, at Svend Erik Nielsen har misforstået Venstres forslag så eftertrykkeligt, men jeg håber, at jeg med dette indlæg har rettet op på den misforståelse og skabt klarhed om baggrunden for Venstres forslag om halvering af momsen.



De østjyske ledige skal tilbage i job

30. maj 2020 - Vejle Amts folkeblad, Horsens folkeblad, Fredericia dagblad

Troels Lund Poulsen (finansordfører)

Vi står midt i en økonomisk krise. I kølvandet på nedlukningen af samfundet, står mange østjyske virksomheder i en alvorlig knibe. Nogle har måttet dreje nøglen om på deres livsværk og mange har måttet afskedige medarbejdere, for at overleve. Det har skabt en massiv ledighed i Østjylland.

Faktisk står vi i en situation, hvor der er 19.329 nytilmeldte ledige i Østjylland i perioden fra 8. marts frem til 24. maj. I samme periode tidligere år, lå det gennemsnitlige antal nytilmeldte ledige på 11.182. Det er en rigtig kedelig statistik. En statistik, der vidner om at rigtig mange østjyske familiers livsgrundlag er ændret, fordi far eller mor pludselig står uden arbejde. 

Derfor er det nu, vi må gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe virksomhederne til at genskabe de job, der er gået tabt i de seneste måneder. Så vi igen kan få sat skub i den østjyske vækstmotor, og så vi kan få østjyderne tilbage i job.

I Venstre har vi foreslået en halvering af momsen resten af året og en fremrykkelse af planlagte skattelettelser. Fordi det er vigtigt, at vi får sat gang i det private forbrug nu og her. Når østjyderne får flere penge mellem hænderne, så er det til gavn for de østjyske virksomheder.

Når det gælder det lange, seje træk ud af krisen, så er Venstres klare holdning, at den rette vej mod den vækst- og jobskabelse, der skal genoprette dansk økonomi går igennem et skatte- og afgiftsstop. Det vil skabe den ro omkring danskernes og virksomhedernes økonomi, som de har så hårdt brug for. En holdbar og farbar vej, hvor de østjyske virksomheder får en reel chance for at finde fodfæstet og få muligheden for at genskabe de arbejdspladser, der er gået tabt – og gerne flere til. Så flere østjyder igen har et job og en fremtid at stå op til om morgenen.

Desværre er det ikke en vej, der er bred enighed om på Christiansborg, om end det burde være tilfældet. Den nuværende regering har allerede adskillige gange hævet skatterne og de røde støttepartier mener desuden, at yderligere skattestigninger skal tegne vejen ud af krisen. En meget kortsigtet løsning, som vil dræbe væksten og jobskabelsen.

For mig er det indlysende, hvilken vej vi skal vælge. I Venstre vil vi kæmpe for den ansvarlige vej ud af krisen. Hvor vi fører en økonomisk politik, der skaber vækst og arbejdspladser. Det er der brug for, hvis vi skal have østjyderne tilbage i arbejde og Danmark tilbage i økonomisk topform.



venstres mandater sikrer bedre balance i danmark - uden skattesmæk

24. maj 2020 - Avisen Danmark

Troels Lund Poulsen (finansordfører) & Sophie Løhde (politisk ordfører)

Vi har fået et Danmark i bedre balance. Det er bundlinjen efter den nødvendige reform af det kommunale udligningssystem, som sikrer bedre vilkår for at levere velfærd i hele Danmark.

For en udligningsreform handler om meget andet end teknik og tørre regneark. Det handler om den økonomi, der er til vores fælles velfærd i kommunerne som fx ældrepleje, skoler og daginstitutioner. Og så handler det i sidste ende også om den kommuneskat, vi hver i sær skal betale til fællesskabet. Alt det er vigtigt for Venstre. For det er vigtigt for danskerne.

Derfor valgte vi også at bide os fast i forhandlingsbordet og få markant indflydelse for Venstres mandater. Hvis vi omvendt havde placeret os på sidelinjen og overladt opgaven med en udligningsreform til S-regeringen og resten af venstrefløjen, så kan vi godt garantere, at det var blevet rigtig dyrt og skævt for danskerne. 

For os i Venstre har det været afgørende, at en aftale om en udligningsreform skulle imødekomme de tre hegnspæle, vi fremlagde ved forhandlingernes start. 

For det første skulle vi sikre bedre balance og velfærd i hele Danmark, uden at danskerne fik det skattesmæk, som S-regeringen havde lagt op til i sit udspil. Det er vi lykkedes med. Der tilføres nu flere penge til udligningssystemet, så vi kan sikre bedre balance og velfærd i hele Danmark, og S-regeringens skattesmæk er nu forvandlet til et samlet skattestop. Samtidig har vi ovenikøbet sikret, at de borgere der i dag betaler landets højeste kommuneskatter kan se frem til en skattelettelse uden at gå på kompromis med velfærden. De får nu en fuldt finansieret skattelettelse oven i de ekstra penge, som de tilføres med udligningsreformen.

For det andet ville vi i Venstre have sikkerhed og tryghed om kommunernes økonomi ved et permanent finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., så kommunerne kan regne med det. Dét krav fik vi også igennem. 

For det tredje lykkedes det os at tage et opgør med den uretfærdige overbetaling af udlændinge, som S-regeringen lagde op til for at forgylde deres egne S-borgmestre på den københavnske vestegn. Faglige eksperter havde peget på, at det ville være fair at halvere udlændingeudligningen. Den halvering leverede Venstre og ryddede dermed en skævhed i milliardklassen af Danmarkskortet.

Dertil kommer en række andre V-aftryk, der blandt andet betyder en mere retfærdig hovedstadspulje, et markant højere tilskud målrettet de mest udsatte yder- og ø-kommuner, en ny tilskudsordning til grænsenære kommuner, fordobling af tilskuddet til ø-kommuner og mange andre elementer, som samlet set skaber en mere retfærdig udligning mellem kommunerne og et Danmark i bedre balance.

Til gengæld er det ingen hemmelighed, at vi var igennem et temmelig uskønt forhandlingsforløb med den socialdemokratiske regering. Først brugte vi oceaner af kræfter på at få S-regeringen til at droppe sin mørklægning af de bagvedliggende beregninger, data og definitioner, som regeringen ikke ville udlevere. Det var naturligvis helt uholdbart. For hvordan skal vi kunne forhandle en vigtig aftale, hvis ikke vi måtte se alle tallene bag? Derfor var Venstre nødt til at sætte regeringen stolen for døren for at få udleveret tallene. Herefter oplevede vi en regering, der i Jyllands-Posten blev afsløret i at føre fordækt dobbeltspil ved at planlægge læk fra det fortrolige forhandlingsrum i forsøg på at skade og underminere Venstre i offentligheden. Det er ikke just den slags oplevelser der fremmer tilliden i forhandlingsrummet.

Men set fra Venstres side var en udligningsreform simpelthen for vigtig til, at urent trav og magtfuldkommenhed måtte ødelægge muligheden for at fremtidssikre udligningssystemet. Derfor forblev Venstres mandater i arbejdstøjet til gengæld for stor indflydelse på indholdet. På den måde kunne vi samen lande en god og ansvarlig udligningsreform, der kort fortalt sikrer bedre balance og velfærd i hele Danmark uden skattesmæk.


FÅ NU HJÆLPEN UD TIL VIRKSOMHEDERNE, FØR DET KOSTER

7. maj 2020 - Børsen

Troels Lund Poulsen (finansordfører) & Torsten Schack Pedersen (erhvervsordfører)

Vi asfalterer, mens vi kører. Det må vi blankt erkende. Vi vedtager hurtigt hjælpepakker, som er brede i rækkevidden og indeholdende store statslige summer, der skal holde hånden under virksomheder og arbejdspladser. Men selvom vi bevæger os på ukendt grund og med hastig fart, er det ikke årsag til at tage hovedet under armen og lægge logikken på hylden.

Vi må alle holde hovedet koldt i en tid, hvor erhvervsliv og arbejdspladser er presset til det yderste, og hvor flere desværre er røget udover kanten. Regeringen har dog ikke hele vejen igennem haft hovedet rigtigt sat på til trods for advarsler og opråb fra de virksomheder, som hjælpepakkerne skal gavne. Også flere partier, herunder Venstre, har efterspurgt handling i relation til den langsommelige udbetaling af hjælpepakkerne.

Men regeringens sløvsind er desværre varet ved med fatale konsekvenser til følge. Forleden gik således den over 100 år gamle virksomhed Arnold Busck til grunde. Godt nok havde virksomheden i forvejen økonomiske vanskeligheder, men det lød også, at man endnu ikke havde modtaget udbetaling fra hjælpepakkerne, da sagsbehandlingen havde været længere end forventet, hvilket var indikeret som medårsag til virksomhedens konkurs.

Arnold Busck er langt fra den eneste, som oplever træghed i udbetalingen af hjælpepakkerne. En undersøgelse fra SMV Danmark viste forleden, at blandt de virksomheder, som har søgt om kompensation for faste udgifter, har kun to procent modtaget pengene. Det er intet mindre end en katastrofe, især taget i betragtning af at månedsskiftet. Mange har ventet i op mod en måned, hvilket formørkes yderligere af, at op mod 40 pct. af de danske virksomheder i marts vurderede, at de ville løbe tør for likviditet inden for to måneder, hvis situationen ikke blev bedre. Nu er der gået halvanden måned siden midten af marts.

Den lange ventetid på udbetaling kombineret med virksomhedernes likviditet er altså et regnestykke, som ikke giver mening. Og det betyder, at rigtig mange står på randen af fallit. Men det må ikke være bureaukrati, som spænder ben for dansk erhvervsliv. Kontrasterne i dette er nærmest tragikomiske. Selvom netop denne debat har raset i lang tid, har der ikke været meget lydhørhed fra regeringens side. Det ændrede sig endelig – heldigvis – forleden, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) fastslog, at der nu ville blive fyret op under kedlerne, så ansøgninger fremadrettet behandles hurtigere med flere ansatte og udvidet arbejdstid. Gud ske tak og lov – for likviditetens timeglas rinder ud.

Derfor har vi taget nye ekstraordinære metoder i brug for at øge processens fart, og således vedtog vi i finansudvalget i denne uge tilladelse til straksudbetalinger. Det drejer sig mere specifikt om, at straksudbetalinger kan foretages i relation til lønkompensationsordningen og kompensationsordningen for selvstændige, således at pengene udbetales, før ansøgningen behandles. Det rummer selvsagt nogle faldgruber, da det eksempelvis åbner for snyd. Men de 99 pct., der har søgt og som har rent mel i posen, vægter simpelthen for indeværende højest.

I Venstre har vi flere gange efterspurgt tiltag, som kan sikre en hurtigere og mere effektiv udbetaling til virksomhederne, herunder mulighed for acontoudbetaling, hvilket regeringen tidligere har afvist med henvisning til, at det ikke var muligt. Det viste sig dog, heldigvis, at være muligt alligevel.

Selvom vedtagelsen af straksudbetalinger for to af kompensationsordningerne er positiv, er det langtfra tilstrækkeligt. Der er fortsat en lang række kompensationsordninger, hvor udbetalingerne endnu foregår enormt langsommeligt.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gennemtjekke de øvrige kompensationsordninger, så der også her sikres effektiv sagsbehandling og hurtig udbetaling til de danske virksomheder.

Hvis ikke vi får hugget en hæl og klippet en tå fra politisk hold, så følger endnu flere ledige og konkurser. Politikerne må ligeså vel som virksomhederne tænke kreativt i disse tider.

Vi glæder os over, at hjælpen nu for manges vedkommende er på vej med hastige skridt – og vi følger udbetalingen af hjælpepakkerne tæt. 


Trepartsaftalen om lønkompensation rummer en række fejl og mangler

24. april 2020 - Jyllands-Posten

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Hverken medarbejdere, virksomheder eller samfundet vinder ved, at bl.a hjemsendte medarbejdere på lønkompensation ikke må arbejde i en vis udstrækning.

Tingene går hurtigt på Christiansborg i disse timer, dage og uger. Der arbejdes på højtryk for at finde de gode løsninger så hurtigt som muligt. Det har ført til en stribe nødvendige håndsrækninger til blandt andet erhvervslivet, men det har desværre også medført utilsigtede konsekvenser som følge af velmenende intentioner. Det forholder sig nemlig sådan, at trepartsaftalen om lønkompensation rummer en række fejl, som vi hurtigst muligt må have rettet op på. 

Aftalen, der er ment som en hjælpende hånd til de mange fyringstruede medarbejdere som følge af coronaudbruddet, har nemlig en slagside, der paradoksalt nok undergraver aftalens intention. Frem for at holde hånden under danske job, mister en lang række danskere nemlig – som følge af aftalen – deres job. 

Regeringen er i samarbejde med arbejdsmarkedets parter blevet enige om, at virksomheder, der oplever nedgang, og som derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i en tid kan få delvis statslig refusion for medarbejdernes løn. Det kan de på den betingelse, at de ikke afskediger deres ansatte i perioden, hvor de modtager lønkompensationen. Det skal medføre, at tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, beholder deres levebrød i den nuværende situation. Men det betyder også, at de ansatte, som er sendt hjem på lønkompensationsordningen, nu sidder derhjemme. Uden at måtte lave noget som helst, så længe deres løn er delvist statsligt dækket. Og netop her opstår en utilsigtet problematik som følge af aftalens rigiditet. 

Hvorfor må virksomheder, der oplever et enormt tab, men stadig kan holde hjulene måske 20-30 pct. kørende for deres ansattes vedkommende, ikke bruge netop de ansatte som ressource i denne svære tid, hvor hvad som helst er bedre end intet? Dette fejlelement i aftalen betyder, at virksomheder betaler en del af de ansattes løn månedligt, men intet får for pengene, fordi de er 
lagt i spændetrøje af trepartsaftalens krav og mangel på fleksibilitet. Jeg hører endda, at virksomheder af den årsag føler sig nødsaget til at fyre folk fuldstændigt, fordi de ikke har råd til at betale løn til ansatte, der ikke må levere en eller anden form for arbejdskraft til gengæld for denne løn. 

Aftalen har altså flere slagsider, da virksomheder hælder penge ud ad vinduet eller ligefrem fyrer ansatte, fordi de ikke har råd til at fastholde dem inden for rammerne af den nuværende ordning. Det kan hverken jeg eller Venstre se en fidus i.

Der er da ingen, som vinder ved, at medarbejdere sidder derhjemme og triller tommelfingre i en krise, hvor vi har brug for at holde hjulene i gang, så vidt det er muligt. Hverken medarbejdere, virksomheder eller samfundet vinder ved, at hjemsendte medarbejdere på lønkompensation ikke må arbejde i en vis udstrækning.

Der er altså en række fejl og mangler i de aftaler, som hidtil er vedtaget. Derfor mener Venstre, at vi hurtigst muligt må tilbage til forhandlingsbordet, så vi kan indarbejde blandt andet større fleksibilitet i aftalerne til glæde og gavn for erhvervsliv og lønmodtagere. 

Det er vigtigt, at vi sikrer, at arbejdspladser overlever, og at virksomhederne overlever, og det gør de næppe uden arbejdskraft – derfor må vi handle hurtigt og forbedre hjælpepakkerne for de fejl, som de rummer i praksis. Det må vi, fordi de elementer af fejlkonstruktion, som aftalerne indeholder, hver dag går ud over hårdtarbejdende danskere og blødende virksomheder. Det er dem, som bøder for manglende politisk vilje til nødvendige ændringer. 


Bedre gearing af hjælpepakkerne: Vi arbejder bogstavelig talt nat og dag for at forbedre ordningerne og hjælpe jer, som endnu ikke hjælpes nok

23. april 2020 - Horsens Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Hjælpepakkerne er udarbejdet og vedtaget i al hast. Det er gjort for at sikre så hurtige håndsrækninger som muligt til hårdt prøvede lønmodtagere og virksomheder.

Det betyder dog også mangler og problemer, når hjælpepakkerne får liv i den virkelige verden og skal fungere i praksis.

Det har erhvervslivet råbt vagt i gevær over. De har efterspurgt en række ændringer og tiltag, for at hjælpepakkerne gavner dem bedst muligt.

I Venstre har vi lyttet. Derfor har vi lagt pres på regeringen for at imødekomme de ønsker, som de hårdt prøvede selvstændige, store virksomheder, iværksættere og mange flere har efterspurgt.

Selvom det har taget længere tid, end det burde for regeringen at indse utilstrækkeligheden af hjælpepakkerne, fik vi da endelig taget første spadestik til en forbedring og forlængelse af dem, da Folketingets partier forleden blev enige om en ny aftale.

Venstre har sat markante aftryk på aftalen, så tusindvis af arbejdspladser og virksomheder kan få en bedre håndsrækning end hidtil.

Det betyder, at livet bliver en smule lettere for mange af jer, der lige nu kæmper for at holde hovedet oven vande.

Venstre har blandt andet sikret, af flere bliver dækket, idet vi har fået sænket kravet om omsætningsnedgang fra 40 til 35 pct.

Vi har øget hjælpen til mange af de godt 190.000 selvstændige, der er i Danmark. Det har vi ved at øge kompensationsgraden til 90 pct. og samtidig udvide ordningen.

Også større virksomheder får del i aftalen, da loftet for maksimal kompensation hæves til næsten det dobbelte - fra 60 mio. kr. til 110 mio. kr.

Det er klare liberale aftryk, som jeg har kæmpet hårdt for på vegne af jer alle - lige fra fysioterapeuten i Hedensted til konsulentfirmaet i Horsens.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Venstre gerne var gået endnu længere for at hjælpe. Derfor er kampen ikke slut.

Vi er udmærket klar over, at der stadig er problemer, fejl og mangler. Derfor vil vi i Venstre fortsat gøre alt, hvad vi kan, for i videst muligt omfang at forhindre konkurser og fyringer.

Vi arbejder bogstavelig talt nat og dag for at forbedre ordningerne og hjælpe jer, som endnu ikke hjælpes nok.

Vi arbejder på at få sat gang i initiativer, som kan holde hjulene kørende og økonomien flydende.

Kort sagt, så er aftalen en klar forbedring for erhvervsliv og lønmodtagere, men der er stadig brug for yderligere handling.

I kan stole på, jeg arbejder på sagen.


Venstre står vagt om patienternes rettigheder

16. april 2020 - Horsens Folkeblad, Tørring Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

I påsken sad Venstre med ved forhandlinger om genåbningen af sundhedsvæsenet.

Forhandlinger, som vi forlod, da vi ikke kunne blive enige med regeringen, hvis vi samtidig skulle kunne se os selv i øjnene nu og i fremtiden.

Forløbet er der sidenhen skrevet meget om. Mange har mistolket Venstres position i forhandlingerne - nogle helt bevidst.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at forklare Venstres prioriteter ved forhandlingsbordet, så der kan skabes klarhed om, hvorfor vi valgte at forlade forhandlingerne.

For Venstre var det magtpåliggende, at en aftale om genåbning af sundhedsvæsenet skulle indeholde nogle faglige kriterier for, hvornår retten til hurtig udredning og behandling kan genetableres.

Det var det fordi, patientrettighederne er noget, der skal værnes om, og som vi skal sørge for genindføres, i det sekund, det er sundhedsfagligt forsvarligt.

Derfor foreslog vi netop, at regeringen indskrev nogle specifikke faglige markører for, hvornår en sådan genetablering ville være forsvarlig. Så patienterne har noget at regne med.

Vi ønskede ganske simpelt, at genetableringen af patientrettighederne skulle bero på fagligt funderede kriterier.

Det kunne være smittetrykket i samfundet, kapacitetsniveauet i sundhedsvæsenet eller lignende markører, der kan bruges som indikation for, at sundhedsvæsenet vil være gearet til, at patientrettighederne genindføres.

Det ville være med til at skabe vished og gennemsigtighed hos de ikke-livstruede patienter, som i øjeblikket er overladt til sig selv, og som ikke aner, hvad de kan forvente sig i den kommende tid.

Regeringen ønskede imidlertid ikke at tage forslaget om de faglige kriterier for genetableringen af patientrettighederne med i en aftale.

Regeringen ønsker nemlig, at de faglige kriterier udskiftes med politiske kriterier, så beslutningen om genindførelsen af patientrettighederne kan tages af sundhedsminister Magnus Heunicke, når han egenrådigt finder, at tiden er til det.

Det er jeg ærlig talt ikke særlig tryg ved. For det er en beslutning, der er alt for vigtig til at blive genstand for politisk positionering.

Genetablering af patientrettighederne bør bero på faglige kriterier - ikke på en politisk afvejning.

Derfor forlod Venstre forhandlingerne.


Vi skal gøre mere for at hol­de hån­den un­der dansk øko­no­mi

15. april 2020 - Børsen

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Vi ser ind i den største økonomiske krise siden 2. verdenskrig og nærmer os 50.000 flere ledige på bare nogle få uger. Med udsigt til en langstrakt nedlukning er danskernes arbejdspladser og vores fælles velfærd for alvor truet.

Regeringen og Folketinget har sammen gennemført en række hjælpepakker. Der er givet solide håndsrækninger til erhvervslivet, hvilket er godt, men ikke godt nok. Der er behov for at gøre mere for at holde hånden under dansk økonomi og danske job. For Venstre har det været et klart ønske, at vi skulle rykke hurtigt og ambitiøst. For os var håndslaget med alle Folketingets partier 11. marts om villighed til at bruge et trecifret milliardbeløb til flere initiativer derfor helt centralt. Givet den ramme har Venstre følgende centrale krav til de kommende forhandlinger:

For det første skal flere have mulighed for at få støtte. Grænsen for, hvor meget omsætning en virksomhed skal have tabt for at få støtte til faste udgifter, skal sænkes fra 40 til 30 pct.

For det andet skal løn og tab på varelagre, der mister værdi pga. nedlukningen, dækkes som øvrige faste udgifter – dog med et loft over lønnen pr. medarbejder. Det vil give mulighed for, at centrale medarbejdere stadig kan arbejde deltid i virksomheden. For det tredje skal vi forlænge den periode, der kan søges støtte for. Med en forlænget nedlukning er det behov kun blevet større.

Der er behov for mere og bedre hjælp til virksomhederne – i længere tid. Derfor skal grænsen for, hvor stor støtte man kan få, også hæves, så virksomheder i den her ekstraordinære situation kan få støtte over den nuværende grænse på 60 mio. kr. I den situation betinger vi os dog, at de virksomheder, der modtager mere end 60 mio. kr. i dækning af faste udgifter, ikke kan udbetale udbytte for regnskabsåret 2020.

Nedlukningskrisen har ramt Danmark hårdt. Det kræver en særlig stor indsats fra politisk hold, og Venstre er klar. Vi ser frem til at sætte handling bag det tværpolitiske håndslag fra 11. marts. Det vil gavne danske job – på lang og på kort sigt.


Redningskrans til Mediedanmark

7. april 2020 - Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Østbirk Avis

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Ligesom så mange andre brancher bløder medierne som følge af det ødelæggende spor, coronavirussen slæber efter sig. Fyringer står for døren i takt med, at annoncesalget styrtdykker. Flere medier er endda i farezonen for lukning.

Medierne har skreget af deres lungers fulde kraft efter en kulturminister, som ville tage ansvar for branchens fremtidsudsigter. Det måtte man desværre se længe efter. Fra regeringens side blev der desværre i dette tilfælde udvist en ekstrem mangel på vilje til at holde hånden under Mediedanmark. Der måtte derfor tages skrappe midler i brug for at åbne ministerens øjne. Det krævede ligeledes, at de øvrige forhandlingsparter, herunder mit eget parti Venstre, talte med meget STORE bogstaver, før situationens alvor blev anerkendt, og en større pose penge blev smidt på forhandlingsbordet. På trods af dette uskønne forløb landede størstedelen af Folketingets partier forleden en aftale, som kompenserer medierne for corona-relaterede tab med 180 mio. kr. Hjælpepakken støtter de mest nødstedte medier, dvs. dem, der har tabt mindst 30 pct. af deres annonceindtægter. Det er en nødvendig sejr i en mørk tid, hvor der i særdeleshed er behov for, at vi hjælper alt fra ugeaviser til dagblade i fortsat at kunne udføre deres publicistiske opgave.

Alle medier udøver en essentiel samfundsopgave, og det mener jeg, at man også som privatperson skal støtte dem i. Derfor er jeg selv abonnent, idet jeg finder det utrolig vigtigt, at man er vidende om, hvad der sker på den plet på Danmarkskortet, man kalder hjem. Jeg vil derfor opfordre alle, som har mulighed for det og rum i den daglige økonomi, til at tegne abonnement på den lokale avis eller indrykke annoncer som kan være med til at sikre, at vi også fremover har et lokalt medie at orientere os efter. 


Statslige investeringer kan sikre østjyderne mod fyringer og konkurser

5. april 2020 - Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Vi står midt i en dyb krise. Corona-pandemien har medført, at store dele af landet er lukket ned. Det har store økonomiske konsekvenser for de danske virksomheder, som kan se omsætningen falde og i sidste ende kan se sig nødsaget til at skille sig af med medarbejdere. Også de østjyske virksomheder er hårdt ramt og står midt i en usikker situation. Selvom der allerede er vedtaget store hjælpepakker i folketinget til erhvervslivet, som skal hjælpe med at holde hjulene i gang gennem krisen, så er der behov for, at vi gør endnu mere.

Fra den 8. marts og frem til den 1. april, er der 10.505 østjyder, der har mærket konsekvensen af krisen og har måttet melde sig ledige. Det er en stigning i antallet af ledige i Østjylland på 31 procent. Alene onsdag den 1. april, var der 1303 nytilmeldte ledige østjyder. På den samme dag, blev der slået 131 nye stillinger op. Man skal ikke være noget matematisk geni, for at se, at der er noget, der ikke hænger sammen. Vi er nødt til at gøre mere for at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser.

En god løsning er, at der igangsættes flere anlægsinvesteringer i hele landet, som kan understøtte vækst og arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen, som i øjeblikket er hårdt presset. Kommunerne og regionerne har allerede taget fat, og nu er det på tide, at staten også bidrager. Derfor forslår Venstre at fremrykke statslige investeringer i veje, almene boliger og havvindmøller.

Med en række store projekter, der kan styrke infrastrukturen, skabe vigtige renoveringer af de almene boliger og fremskynde etablering af nye havvindemølleparker, kan vi holde hånden under arbejdspladserne, samtidig med at vi styrker den grønne omstilling og binder Danmark bedre sammen. Det vil naturligvis også omfatte anlægsinvesteringer i Østjylland, hvor eksempelvis udvidelse af E45, vil være et af de oplagte projekter at tage fat på.

I Venstre er vil klar til at gøre, hvad der skal til, for at holde hånden under de danske arbejdspladser. Vi har med Folketingets partier allerede aftalt, at vi er klar til at afsætte et trecifret milliardbeløb til yderligere initiativer. Det er Venstre klar til at handle på med et ganske konkret forslag om fremrykning af statslige investeringer og anlægsprojekter. Vi håber, at regeringen vil komme til forhandlingsbordet, så vi kan få gang i nogle projekter hurtigst muligt.


En tiltrængt håndsrækning til dansk erhvervsliv

23. marts 2020 - Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Hedensted Avis

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Det er nogle nervepirrende og svære dage for såvel sundhedssektoren som dansk erhvervsliv. Coronavirussen breder sig som ringe i vandet – ikke kun blandt mennesker verden over –, men også ved negativ indvirkning på mange brancher og virksomheder. Derfor skal der gøres noget for at hjælpe danske virksomheder og for at holde hånden under danske arbejdspladser.

Regeringen har præsenteret hjælpepakker, der går et stykke ad vejen. Men de er ikke nok. Derfor har Venstre presset på for, at også selvstændige, freelancere og små iværksættere får mulighed for eksempelvis lønkompensation i en tid, hvor finanserne strammer til. Det lykkedes således forleden at lande en aftale med alle Folketingets partier, hvor der er klare Venstre-aftryk, som jeg er stolt af at have stået i spidsen for. Vi har blandt sikret en væsentlig forbedring af kompensationsniveauerne, en forøgelse i lønkompensationen til freelancere og solo-selvstændige samt fået skrevet ind i aftalen, at alle partier forpligter sig til at gøre yderligere for et trecifret milliard beløb – vi foreslår en krisefond.

Den tiltrængte hjælp betyder forhåbentlig, at frisørsalonen på torvet, restauranten i gågaden, det lille konsulenthus og mange flere ikke nødvendigvis behøver dreje nøglen om i kølvandet på pandemien, men at de kan holde skindet på næsen og komme ud på den anden side.

Derudover ved jeg, at rigtig mange af jer finder på kreative løsninger, som kan holde forretningen flydende. Jeg har læst om alt fra udlejning af hotelværelser som hjemmekontorer til elektronisk holdtræning, og flere butikker leverer varer til lokalområdet – uanset om man står og mangler en bog, et puslespil eller friskt slagterkød kan man nu få det lige til døren. Jeg er meget imponeret over det mange tiltag, som lokale virksomheder i Østjylland – og resten af landet – finder på for at holde forbruget i gang. Og jeg kan love jer for, at jeg og resten af mine kollegaer også kæmper for jer.

Jeg ved, at fremtidsperspektiverne stadig er usikre, men jeg håber og tror, at hjælpepakkerne giver en smule lettelse for de mange hårdtarbejdende danskere, der står i en mildest talt dårlig situation lige nu.


Grundlovsceremoni. Det er bydende nødvendigt, at reglerne om håndtryk overholdes lokalt

4. marts 2020 - Horsens Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Hvor det glæder mig at se, at Venstre og Dansk Folkeparti i Hedensted byråd endelig fik sat skik på den uhensigtsmæssige forhandling og debat om en såkaldt ”pragmatisk” model for, hvordan håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonierne kan udføres i praksis.

Det hører nemlig ingen steder hjemme, at lokalpolitikere forsøger at snige sig udenom de love, der er vedtaget. Lov er lov. Det har aldrig været meningen, at man lokalt bare kan omgå loven med snedigt udtænkte kattelems-løsninger efter forgodtbefindende.

Lad mig gerne slå fast; grundlovsceremonierne er først og fremmest en stor festdag, hvor de nye danske statsborgere fejres og ønskes stort tillykke med deres statsborgerskab. Når vi i sin tid besluttede, at en del af grundlovsceremonien er, at den nye danske statsborger skal trykke den respektive borgmester eller kommunale repræsentant i hånden, så handler det dels om at vise respekt og accept af det danske samfund og de danske værdier, men det er samtidigt også et smukt symbol, som giver den pågældende et højtideligt håndslag på at være blevet dansk.

Jeg mener, at det er fuldt ud rimeligt at forvente af de nye statsborgere, at de vil give hånden, hvad enten kommunens repræsentant eller borgmester er mand eller kvinde. I Danmark skelner vi nemlig ikke mellem køn – her er kvinder og mænd lige meget værd. Den grundtanke skal ikke udfordres af nogle former for religiøse hensyn, og af den grund er det bydende nødvendigt, at reglerne om håndtryk overholdes lokalt.

Den siddende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, har valgt at sidde den bekymrende lokale udvikling overhørig. Man må forstå, at han vil se tiden an. Det er selvsagt meget problematisk. Så meget desto vigtigere er det da også, at gode lokale politiske kræfter i Hedensted har evnet at tage ansvar og gribe til handling.

Hedensted er dog langt fra det eneste sted i landet, hvor der lokalt er lavet løsninger, der undergraver formålet med håndtrykskravet. Derfor mener vi i Venstre, at der er behov for, at Mattias Tesfaye tager fat om problemet og tager initiativ til at foretage en justering af reglerne, så vi en gang for alle får lukket for håndtrykskattelemmen.


Spin-maskinen har taget overhånd – er gennemsigtighed en saga blot?

13. februar 2020 - Jyllands-Posten

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Ingen regering er perfekt. Alle regeringsperioder og regeringspartier har deres fejl, mangler og særegne måde at håndtere ansvaret på. Det ved jeg efter en del år i politik, heraf otte år som minister. Man gør dog sit bedste, selvom mange ofte mener det modsatte. Man arbejder hver dag for det mandat, som befolkningen har givet en. Det betyder også, at man skal oplyse befolkningen og Folketinget om det arbejde, der pågår, så de ved, hvor landet bevæger sig hen – og hvad dette arbejde baserer sig på faktuelt.

Det er den nuværende regering dog ikke enig i. En ærgerlig tendens - som underminerer den tillid, der bør være mellem regering, Folketing og offentlighed - ser nemlig i denne regeringsperiode dagens lys. Hvad der ligner bevidst manipulation og mørklægning kaster skygger, som bliver længere og længere i takt med, at regeringens arbejde skrider frem. Jeg taler her om den tendens, som regeringen har fået med at nægte indsigt i beregninger, tal og fakta som ligger til grund for store, vigtige politiske emner.

Først og fremmest fremlagde regeringen og støttepartierne i december en finanslovsaftale. Det var en aftale, der landede om aftenen, men hvor der skulle gå en rum tid, før aftalen blev offentliggjort. Det gjorde det umuligt at stille de rigtige spørgsmål og formidle den egentlige substans af aftalen. Desuden nægter Nicolai Wammen til stadighed at give indblik, hvad der ligger til grund for klimaeffekten, som indgår i finanslovsaftalen.

Dernæst falder en aftale om en bindende klimalov på plads i december. Dan Jørgensen har gang på gang siden da afvist at give offentlighed, virksomheder og Folketing indsigt i, hvor stor regningen for 70 pct. reduktionsmålet forventes at blive. En fuldstændigt essentiel beregning at kende, så man ved, hvad omstillingen vil betyde for den enkelte og for samfundet som helhed, men også fordi vi snart skal forhandle klimahandlingsplan(er), der baserer sig på denne klimalov.

For nylig præsenterede regeringen deres forslag til en ny udligningsreform. Men den fulde model og beregningerne bag kan ingen få at se. Det er dybt problematisk, at man ikke informerer til fulde om reformens baggrund.

Min pointe er, at vi har en regering som konsekvent i store, vigtige politiske sager mørklægger tal, data og definitioner ved nægte at svare på spørgsmål. De tager ikke offentlighed og Folketing med ind i det maskinrum, som de har krav på at se.

Min kritik bunder i det her tilfælde ikke udelukkende i mit partipolitiske ståsted. Det bunder i en generel frygt for den praksis, som regeringen forsøger at gøre til rutine. En praksis, der gør det tydeligt, at gennemsigtighed og åbenhed er fortid, mens de har ansvaret. Det er magtarrogance og manipulation på et uhørt niveau. Det umuliggør Folketing, borgere og presse i at formidle fakta korrekt og stille de rigtige spørgsmål – ikke kun de spørgsmål, som regeringen ønsker stillet.

Det er skræmmende. Derfor er det ikke noget, vi må lade stå til. Det er ikke noget, vi skal lade blive praksis. Det er ikke noget, vi skal bifalde. For det er ikke sådan, en ansvarlig regering bør arbejde. Det er ikke på sådan en præmis, demokratiet bør udvikle sig.


så blev også infrastrukturen sparket til hjørne

6. februar 2020 - Horsens Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Regeringen har fået for vane at udskyde og sylte en række store politiske projekter, man har stillet vælgerne i udsigt. Alt fra sundhedsudspil til tidlig tilbagetrækning lader vente på sig. Også den danske infrastruktur er blevet lagt i g(l)emmekassen sammen med resten af valgløfterne.

Socialdemokratiet præsenterede for et år siden en stor infrastrukturplan, som skulle give danskerne bedre trafikale forhold. Der blev som sædvanlig lovet til højre og venstre. Socialdemokratiet ville investere i ”veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier” skulle have et løft, som det lød i udspillet dengang. Man ville samle Danmark.

Men nu hvor regeringen har indtaget ministertaburetterne, har regeringen lagt en dæmper på de lovede investeringer. Regeringen vil ikke engang løfte sløret for, hvornår vælgerne kan regne med, at regeringen igangsætter forhandlingsprocessen om ny og bedre infrastruktur, da ministeren ikke vil sætte ”måned, dato eller år på”.

Imens afventer vi i Østjylland svar på udvidelse af E45 og rute 15. Om rute 26 skal have kapacitetsforbedringer. Ny jernbane til Billund. Og mange flere vej- og anlægsprojekter står ubesvaret hen.

Imens forværres trængselsproblemerne. Danskernes hverdag besværliggøres. Og virksomhedernes konkurrenceevne svækkes. Man må kigge længere og længere efter et Danmark i balance.

Det er et svigt og en nølen, man skal lede længe efter. Regeringens manglende handling på området er intet mindre end katastrofal efter min mening. For manglen på initiativ koster vækst, arbejdspladser og tid, man kunne have brugt med familien frem for på motorvejen.

VLAK-regeringen og DF har præsenteret en ambitiøs infrastrukturplan, som skulle sikre 110 mia. kr. til investeringer i infrastrukturen og samtidig understøtte den grønne omstilling af transporten. En gennemarbejdet plan, som transportministeren vil skrotte til stor ærgrelse for en række borgmestre, herunder socialdemokratiske borgmestre.

Det ærgrer ikke kun dem men i allerhøjeste grad også mig. Derfor vil jeg sammen med resten af Venstre kæmpe for, at vi hurtigst muligt får investeret i vigtige vejprojekter i såvel Østjylland som resten af Danmark. Det er en nødvendighed, hvis vi skal binde Danmark bedre sammen.


Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

29. januar 2020 - Århus Stiftstidende

Troels Lund Poulsen, Fatma Øktem, Britt Bager, Heidi Bank og Michael Aastrup Jensen, Folketingsmedlemmer (V) valgt i Østjylland

Trængselsproblemerne på de østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge.

Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 mia. kr. om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling.

Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind der, hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig.

Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads.

Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022.

Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.


Væksten skal have luft under vingerne

23. januar 2020 - Tørring Folkeblad, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

I Horsens Folkeblad den 20. januar kan man læse, at væksten hos virksomhederne i Hedensted Kommune har fået en lille mavepuster. Det gennemsnitlige overskud hos virksomhederne er faldet og mange virksomheder klarer sig dårligere på parametre som bruttofortjeneste og nyansættelser.

Mit ærinde er ingenlunde at tale de lokale virksomheder ned, så lad mig først understrege, at erhvervslivet i Hedensted står stærkt. Der er overskud i 101 ud af 108 af de største virksomheder i kommunen og det er selvsagt rigtig flot.

Bekymrende er det dog alligevel, når luften så er gået lidt af ballonen i de seneste regnskaber. Jeg mener, at vi fra centralt politisk hold, skal gøre hvad vi kan, så virksomhederne i Hedensted kommune, og i resten af Danmark kan udnytte deres vækstpotentiale. Virksomhederne skal have ro og sikkerhed og de bedst mulige vilkår, så de har muligheden for at vokse sig store. Vi skal give dem luft under vingerne, så væksten kan få både flyvelængde og -højde. 

Regeringen er gået anderledes til værks. Med skadelige skattestigninger, som gør det sværere at drive virksomhed i Danmark. Den slags bespænd er ikke kun til gene for virksomhederne, men også til skade for Danmark. For når virksomhederne forhindres i at udleve deres vækstpotentiale til fulde, så betyder det samtidigt færre penge i den fælles kasse – færre penge til velfærd og færre penge til en ambitiøs grøn omstilling. Og det er meget problematisk, at Regeringen tilsyneladende ignorerer den sammenhæng.

I Venstre vil vi gøre gode tider bedre. Vi vil lette skatter og afgifter for virksomhederne, så de kan få fred og ro til at drive virksomhed. Det skaber mere robuste virksomheder og gør Danmark rigere.


Hvis bare socialdemokratiet 

havde leveret på deres 
valgløfte

24. december 2019 - Tørring Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Der er virkelig forskel på øjnene, som ser. Især i politik. Forleden læste jeg folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsens (S) indlæg her i avisen. Han fortæller, at Socialdemokratiet leverer på det ene valgløfte efter det andet og prioriterer både klima og kernevelfærd frem for skattelettelser. Det indebærer, ifølge ham, at ”enkelte skatter og afgifter skal op”, og at ”dele af VLAK-regeringens skattelettelser rulles tilbage”.

Det er en grov forsimpling af såvel debatten om skat og velfærd samt af regeringens finanslov.

Socialdemokratiet forsøger konsekvent, at skabe en fortælling om at den eneste måde, hvorpå man kan være mere ambitiøse på såvel klima som kernevelfærd, er ved at hæve skatterne for helt almindelige danskere. Det er ganske enkelt ikke en korrekt præmis.

Desuden nedtoner Daniel Toft Jakobsen på det groveste, hvordan Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen egentlig finansierer deres finanslov for 2020. For der er ikke tale om ”enkelte skatter og afgifter”, som sættes op. Der er tale om et hav af ekstra udgifter, som rammer nærmest alle danskere. Lige fra bilejere til boligejere. Helt almindelige lønmodtagere rammes over hele linjen.

I Venstre har vi med vores finanslovsprioriteter vist, at der er en anden vej for Danmark. En vej, hvor en ambitiøs grøn omstilling og investering i kvalitet, tid og omsorg ikke svækker beskæftigelsen, ikke gøre det dyrere at være dansker og ikke brandbeskatter virksomheder.

Det er en afgørende forskel på Venstres og venstrefløjens prioriteringer.

I Venstre synes vi ikke, at det skal koste danskerne ekstra, at få de prioriteringer indfriet, som de er blevet lovet. Socialdemokratiet og co. er af en anden overbevisning. Og det er selvom, at regeringen havde mulighed for at vælge en anden vej. En vej, der ville kunne indfri deres valgløfte, og en vej, som ikke ville gøre det dyrere at være dansker eller virksomhed.

Hvis regeringen blot havde leveret på deres valgløfte om at spare 3 mia. kr. om året på konsulenter, så havde man slet ikke behøvet de skadelige skattestigninger.

Det er dårlig prioritering, som vil koste tabt velstand, færre arbejdspladser, mindre vækst – og dermed mindre velfærd til os alle sammen.


Det bliver en dyr omgang for lokale virksomhedsejere

13. december 2019 - Horsens Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Den finanslov, som regeringen sammen med resten af venstrefløjen præsenterede forleden aften, bliver en dyr omgang for Danmark.

I særdeleshed bliver den dyr for virksomhedsejere, der er placeret i landdistrikterne, for aftalen indebærer nemlig en tredobling af arveafgiften.

Det betyder, at det kommer til at koste dyrt, hvis du ønsker at foretage et generationsskifte på din familieejede virksomhed.

En virksomhed, du og din familie har startet. En virksomhed, du har betalt skat af. En virksomhed, der har skabt arbejdspladser. En virksomhed, der har skabt lokal vækst.

Jeg synes ganske enkelt ikke, at et sådant indgreb er rimeligt over for de hårdtarbejdende danskere, der hver dag bidrager til at holde samfundets hjul kørende, og som nu ønsker at videregive deres hårde slid til en søn eller datter.

Jeg synes ikke - modsat regeringen og co. - at en håndværksmester i en lokal vvs-virksomhed i Hedensted Kommune eller en bagermester med forretning i Horsens Kommune skal brandbeskattes, hvis de ønsker at foretage et generationsskifte.

Det går ud over virksomhedernes kapital, og det kommer til at koste arbejdspladser og vækst - især i landdistrikterne.

Det skader både den enkelte forretningsdrivende og hele Danmark.

Jeg undres over, at regeringen og dens støttepartier har valgt at inkludere en tredobling af arveafgiften i deres finanslovsaftale. For det er ikke kun mig, Venstre og flere andre partier i blå blok, der har varslet imod et sådant indgreb.

Også DI og Dansk Erhverv har advaret imod konsekvenserne ved at hæve arveafgiften for generationsskifte i familievirksomheder. Og så sent som i oktober udtrykte også fagbevægelsen i form af 3F og Dansk Metal bekymring ved at hæve afgiften.

Det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke lytter, når så mange store aktører på området råber vagt i gevær.

Og det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke ønsker vækst og velstand i hele landet.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blå blok trækker i en anden retning, så det bliver nemmere og billigere at være virksomhedsejer frem for sværere og dyrere.


Det ses tydeligt, at vi har en rød regering

12. december 2019 - Jyllands-Posten

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

Den forrige regering med Venstre i spidsen efterlod dansk økonomi i topform. Vi efterlod et godt, solidt fundament, som en kommende finanslov for 2020 kunne stå stærkt på.

Forleden landede den så – finansloven for 2020. Den første finanslov, som den nye regering efter lange, seje træk har fået i stand med resten af venstrefløjen. Og det ses tydeligt, at Danmark har fået en rød regering. Endda en rigtig rød regering, som desværre har valgt at gøre det dyrere at være dansker frem for billigere og nemmere.

Finansloven rummer nemlig den ene afgifts- og skattestigning efter den anden. Det bliver eksempelvis dyrere at købe bolig, og almindelige lønmodtagere skal nu beskattes af deres arbejdstelefon. Samtidig gør den nye finanslov det vanskeligere at skabe arbejdspladser og vækst i hele landet. Det betyder, at det bliver sværere at fremtidssikre vores alles velstand og velfærd.

Vi har således fået løftet sløret for, hvad det er for en retning, Danmark skal gå i, hvis det står til regeringen. Men det er altså ikke den eneste vej for Danmark. Venstre har nemlig tidligere på året præsenteret et finanslovsudspil, som viser, at en anden retning er mulig. Vores udspil er et eksempel på, hvordan man kan sikre både velfærd, en fortsat stærk økonomi og en ambitiøs grøn omstilling, uden at det koster ekstra. Uden at bebyrde danskerne med nye og flere skatter.

Den samme politiske vilje, som Venstre har lagt for dagen i vores udspil, gør sig ikke gældende i regeringens finanslov. Og efter nærmere gennemlæsning af aftalen er min konklusion desværre, at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har valgt en rigtig dyr retning for Danmark og for den enkelte dansker. En vej, som gør os alle fattigere.


det bliver dyrt at tage telefonen

11. december 2019 - Horsens Folkeblad + 2. januar 2020 - Tørring Folkeblad

Troels Lund Poulsen, folketingsmedlem og finansordfører

I Venstre mener vi, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er faktisk en mærkesag for os. Derfor har vi i vores regeringstid taget initiativer, som skulle gøre det både lettere og billigere at være en af de mange danskere, der hver dag står op, går på arbejde og betaler deres skat. De bidrager nemlig til at holde samfundet kørende, og det skal de belønnes for – ikke straffes for.

Desværre er den nye regering og dets støttepartier ikke af den samme overbevisning. De mener ikke, at helt almindelige lønmodtagere bidrager nok i forvejen. Derfor fjerner de nu en skattelettelse henvendt hårdtarbejdende danskere, som den tidligere VLAK-regering satte i værk.

Det betyder, at de 522.000 danskere, der i dag har en fri arbejdstelefon, skal betale mere i skat, end de ellers skulle. De beskattes simpelthen af et redskab, som er en nødvendighed for dem i deres daglige virke på arbejdspladsen. I Horsens Kommune bliver ikke mindre end 7.370 lønmodtagere ramt af skatten. I Hedensted Kommune bliver 4.290 arbejdende danskere ramt. Den samme tendens gør sig gældende i resten af Østjylland og Danmark.

Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, at tilbagerulningen af denne ellers pæne skattelettelse og resten af finanslovsaftalen for 2020 viser, at det er den helt forkerte retning, Socialdemokratiet og dets parlamentariske grundlag trækker Danmark i.

Det viser, at venstrefløjen står på mål for et Danmark med mindre vækst, færre arbejdspladser og mindre velstand. Et Danmark hvor det gøres mindre attraktivt at tage et arbejde. Et Danmark hvor det bliver dyrere at være dansker.

Jeg vil kæmpe hårdt for at vise danskerne, at der er en anden mulig retning for Danmark, hvor vi bliver rigere frem for fattigere.


INGEN SKAL KRÆNKES PÅ JOBBET

23. marts 2019 - Politiken

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

NOGET AF DET, der gør mig særligt stolt af at være dansker, er vores ofte uhøjtidelige tilgang til tingene. Vi er vant til at sige, hvad vi mener, og humor er - heldigvis - en stor del af hverdagen på mange arbejdspladser. De, der kender mig godt, vil da også vide, at jeg ofte selv tyer til humoristiske bemærkninger, når store og svære opgaver skal løses.

Men desværre er vi ikke altid gode nok til at stoppe, mens legen er god. En grov bemærkning om vores udseende, at ens chef taler alt for hårdt til eller måske om sine medarbejdere eller tilmed mobber vedkommende for ikke at have løst sine opgaver godt nok, kan gøre det til en pine at gå på arbejde. Oveni kommer de eksempler på chikane, som # MeToo-bevægelsen har løftet sløret for, og som har vist, at vi også i Danmark har brug for endnu mere klare rammer for, hvordan vi skal omgås hinanden. Det kan vi naturligvis ikke acceptere i et land som Danmark.

Derfor besluttede jeg sidste år at udvide Arbejdstilsynets beføjelser, så de nu kan gribe ind, hvis for eksempel en ansat én gang bliver udsat for en grov krænkelse på sit job som eksempelvis et seksuelt overgreb. Tidligere brugte vi slet ikke begrebet krænkende handlinger i reglerne, men kunne alene gribe ind, når noget havde stået på i en længere periode og var systematisk - mobning. Og det er ikke den eneste ændring.

Tilsynet kan nu også holde samtaler med de ansatte uden chefens tilstedeværelse, og virksomheden kan ikke bruge undskyldninger som ' det var ment for sjov' eller ' vi har en særlig bramfri tone her'. Nej, man har som arbejdsgiver pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø - også det psykiske af slagsen. Til gengæld skal vi selvfølgelig forklare virksomhederne de nye regler, så de forstår dem. Senest har Arbejdstilsynet derfor offentliggjort en vejledning, som man netop kan støtte sig til i de her sager, der jo ofte er meget komplekse.

SÅ VI ER FÆLLES om opgaven, og jeg er da også glad for, at ikke bare lønmodtagerne, men også arbejdsgiverne kan se fornuften i reglerne. For det siger sig selv, at vi ikke skal ende i den modsatte boldgade, hvor vi giver hinanden mundkurv på, og ingen tør træffe beslutninger af frygt for at træde andre over tæerne. De fleste husker nok, hvordan en fest med mexicaner-tema udløste et ramaskrig på Københavns Universitet, og hvordan en underviser på CBS følt sig stødt over teksten i ' Den danske sang'. Det er ikke den slags, vi adresserer med de nye regler. Som hidtil skal der være dokumentation for, at episoden har medført en helbredsmæssig risiko, før et påbud kan komme på tale.

Til gengæld håber jeg, at ingen er i tvivl om, at vi i Danmark tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt. Desværre er vi ikke altid gode nok til at stoppe, mens legen er god.


VI SKAL ARBEJDE LÆNGERE – FOR ALLES SKYLD

21. marts 2019 - Jyllands-Posten

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

Det handler om få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, så vi også i fremtiden kan bryste os af at have en af Europas sundeste økonomier.

Følger man med i dansk politik, er det næppe gået ens næse forbi, at danskernes pensionsalder er noget af det, vi i øjeblikket bruger mest tid på at diskutere på Christiansborg. Det er der flere grunde til. Men hvor spekulationerne mest går på valgkamp og taktik, må man ikke glemme den i mine øjne vigtigste årsag – nemlig Danmarks evne til at klare sig i en fremtid, hvor levealderen stiger, så 60-årige om bare 12 år forventes at leve næsten to år længere end i dag, og hvor store generationer på arbejdsmarkedet samtidig erstattes af små. Med det nuværende tilbagetrækningsmønster står vi med et stort økonomisk underskud i de kommende år, hvis vi ikke gør noget.

Heldigvis er problemet ikke umuligt at løse. For nylig har en rapport fra forskningscentret Vive vist, at andelen af 67-årige, som stadig arbejder, er steget fra 10 til knap 20 pct. i løbet af de sidste 15 år. For nogle handler det om at have noget at stå op til, for andre måske om at holde kontakten til gamle kolleger. Tilbage står, at vi arbejder længere, og at færre af os siger farvel til jobbet på grund af dårligt helbred. Men at tro, at problemet løser sig selv, vil være dybt uansvarligt. Derfor er regeringens seniortænketank med tidligere LO-formand Harald Børsting i spidsen i fuld gang med at undersøge, hvordan vi får flere til at udskyde pensionen.

Parallelt forhandler vi med de øvrige partier om rammerne for fremtidens tilsyn med arbejdsmiljøet, hvilket selv sagt er mindst lige så vigtigt for at nå i mål. For det er desværre ingen hemmelighed, at der – som også Vives rapport viser – i dag er ældre medarbejdere, som ganske enkelt ikke kan holde til de samme opgaver, som de startede med. De har måske haft ufaglært arbejde det meste af livet, og en dagligdag med f.eks hårdt rengørings- eller murerarbejde tærer alt andet lige mere på kroppen end en hverdag bag et skrivebord. Når kroppen ikke kan mere, skal man have ordentlige muligheder for at stoppe eller skifte spor, hvilket vi da også har konstruktive forhandlinger med de øvrige partier om i øjeblikket.

Dér, hvor vi til gengæld ikke må lade os forblænde – og hvor tankerne med rette glider hen på den forestående valgkamp – er, når Socialdemokratiet vil give nogle en særlig ret til tidlig pension. For det første ved ingen, hvad det vil koste statskassen, udover at det bliver dyrt. Og selv hvis vi kunne tillade os at gamble med dansk økonomi, er forslaget urimeligt. Teknologien vil i langt højere grad kunne klare det hårde arbejde i fremover. Ingen ved, om det i fremtiden bliver nogle helt andre grupper med helt andre udfordringer, der har brug for hjælp, end dem, der i dag er slidt ned af hårdt fysisk arbejde. For det andet risikerer vi, at en ret vil få raske danskere til at trække sig tilbage, uden de har behov for det. Det er en bekymring, som jeg har noteret, at både Harald Børsting og HK’s formand, Kim Simonsen, har givet udtryk for, og det, synes jeg, man skal lytte til.

Derfor handler det nu først og fremmest om at holde blikket rettet mod den centrale opgave, nemlig at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, så vi også i fremtiden kan bryste os af at have én af Europas sundeste økonomier. Seniortænketankens anbefalinger, som kommer til sommer, er første vigtige skridt.


UNGEUDSPIL. ET JOB KAN VÆRE ET SKRIDT PÅ VEJEN TIL EN UDDANNELSE

21. marts 2019 - Vejle Amts Folkeblad + Fredericia Dagblad,
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

LÆSERBREV: Mange unge i kontanthjælpssystemet har fået gavn af en meget målrettet indsats for at få dem i gang med en uddannelse.

Men der er også en gruppe unge, der ryger ind og ud af systemet, og som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kræver handling. Og derfor vil regeringen nu gøre op med, at reglerne desværre lidt i blinde tvinger alle unge i kontanthjælpssystemet på skolebænken.

Intentionen er grundlæggende god nok, men uddannelse fungerer bare ikke for alle unge, og det skylder vi de unge, at reglerne tager hensyn til.

I dag skal kommunen give unge et uddannelsespålæg og dermed en indsats, der er 100 pct. rettet mod uddannelse.

Det gør man først og fremmest, fordi unge, der får en uddannelse, står stærkere på arbejdsmarkedet.

Regeringen slækker heller ikke på målet om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men vi siger, at vejen til uddannelse også kan gå gennem et job.

På den lange bane tror vi på, at det vil hjælpe flere unge til at få en uddannelse.

Forslaget forholder sig til det faktum, at ca. halvdelen af de omkring 14.000 unge, der hvert år starter på en ungdomsuddannelse med et uddannelsespålæg fra kommunen, falder fra inden for det første år. Og blandt dem, der falder fra, vender omkring halvdelen tilbage i kontanthjælpssystemet.

Der er ingen grund til, at kommuner igen og igen forsøger at hjælpe unge i gang med en uddannelse, hvis motivationen mangler. I min optik giver det bare unge en masse nederlag, som de burde være foruden.

Regeringen vil derfor med sit ungeudspil give kommunerne friere rammer, så de kan sende unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet i en periode.

Det handler om at give unge nogle positive oplevelser, erfaringer og selvtillid, så de har noget at stå imod med og bedre kan vælge den rigtige uddannelse, når tiden er inde til det.

For de skal i gang med en uddannelse. Og når de først går i gang, er det lige så afgørende, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner i tæt samarbejde bliver bedre til at støtte de unge, så de både får en god uddannelsesstart og afslutter med et eksamensbevis i hånden.

Vores udspil handler ikke om at skaffe ufaglært arbejdskrafttil virksomheder, som nogen beskylder det for. Men udspillet er muligt i en tid, hvor beskæftigelsen er rekordhøj i Danmark.

Vi udnytter så at sige de gode tider til at ruste og udvikle en gruppe unge, som er godt og grundigt skoletrætte, og som har lidt nederlag efter nederlag i uddannelsessystemet.

Det handler om at opbygge de unge, så de kan få mod og lyst til at tage en uddannelse på et senere tidspunkt.

Vi er gået i gang med de politiske forhandlinger, og jeg håber på en bred opbakning til, at vejen til uddannelse ikke er snorlige for alle -og at et job for nogen kan være et skridt på vejen til en uddannelse.

det handler om at opbygge de unge, så de kan få mod og lyst til at tage en uddannelse på et senere tidspunkt.


Beskæftigelsen er på sit højeste, men flere indvandrere skal i job


Børsen, 14 marts 2019
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister, og Inger Støjberg, integrationsminister

DEBAT - Det går den rigtige vej. Flere flygtninge er de seneste år kommet i job og kan nu forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund på lige fod med alle andre.

Det skyldes først og fremmest, at det går godt i samfundet. Vi er dog ikke i tvivl om, at integrationsgrunduddannelsen (IGU) også spiller ind. IGU'en giver flygtninge mulighed for at kombinere praktik og skoleundervisning.

Der er tale om en god trædesten til det danske arbejdsmarked, hvor man kan komme til at tjene sine egne penge og lære det danske sprog samt danske normer og værdier at kende via sine kollegaer.

På nuværende tidspunkt er der indgået lidt over 1950 IGU-aftaler, og det vidner om, at både flygtninge, virksomheder og kommuner har taget ordningen til sig. Derfor er vi også glade for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge IGU'en, så flere kan få glæde af ordningen.

IGU'en udspringer af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter for tre år siden. På det tidspunkt var antallet af asylansøgninger alarmerende højt, og mindre end hver fjerde flygtning var i lønmodtagerjob efter tre år i Danmark. Det skreg på handling.

Aftalen vidner om, at arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen i fællesskab kan finde løsninger på store og væsentlige udfordringer for det danske samfund. Med aftalen skabte vi et gennemgribende skifte i integrationsindsatsen. Flygtninge skal ud i de danske virksomheder og bidrage i stedet for at sidde fast i passive programmer - og her er omdrejningspunktet IGU'en.

Men ét er at indgå en aftale, noget andet er at få den ført ud i livet. Her vil vi gerne anerkende de mange virksomheder, kommuner og medarbejdere, der har taget opgaven på sig. Det er og bliver en forudsætning for, at flygtninge kan komme i job.

Efter flere årtier, hvor det i den grad har haltet med at få flygtninge og indvandrere i job, sker der nu endelig noget.

I øjeblikket har beskæftigelsen aldrig været højere - alene siden sommeren 2015 er der kommet 161.400 flere private job. Det skal vi udnytte til at få endnu flere flygtninge i job, og det håber vi, at forlængelsen af IGU kan bidrage til.

Det er helt afgørende for de flygtninge, der kommer her til landet, virksomhederne og samfundet generelt, at flygtninge er i arbejde og bidrager til samfundet, så længe de er her.


Disruptionrådet gør status: Fremtiden er lys for danske job

7. februar 2019 - Børsen

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

DEBAT - Det er tid til status. Efter næsten to års tæt samarbejde mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for ansatte og unge samt nogle af Danmarks førende eksperter og virksomhedsledere, sætter vi nu i fællesskab kursen for Danmark.

Regeringen og Disruptionrådet er blevet enige om 15 sigtelinjer, der gør Danmark klar til fremtiden.

Lige fra at alle uddannelser skal være af høj kvalitet set i international sammenhæng og have fokus på at supplere de klassiske færdigheder med teknologiforståelse, til at det danske arbejdsmarked skal være omstillingsparat og klar til automatisering, digitalisering og nye beskæftigelsesformer.

Det har været spændende og udbytterigt at samle så mange gode kræfter om en fælles dagsorden.

Regeringen og Disruptionrådet har di-skuteret svære emner som dataetik, udenlandsk arbejdskraft og fremtidens kompetencer. Det foregår ikke kun internt, men også med danskerne ved debatmøder rundt i landet.

Vi har sammen besøgt en række virksomheder, der har vist, at robotter, digitalisering, automatisering og vilje til langsigtet udvikling kan gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige, skabe nye job og styrke Danmark som produktionsland.

Vi er stærkest i fællesskab

Undervejs har regeringen også fået givtige input fra Disruptionrådet til flere vigtige udspil og tiltag, der ruster os til fremtiden. Det drejer sig f.eks. om aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser, som giver unge bedre muligheder for at vælge en mere fleksibel vej gennem universitetet, der passer til skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Disruptionrådet har også givet input til erhvervs- og iværksætteraftalen, der baner vejen for, at flere danske virksomheder kan vokse sig store og udvikle sig til nye erhvervssucceser i fremtiden.

Én succeshistorie er, at 3F og rengøringsplatformen Hilfr efter en indledende dialog i Disruptionrådet har indgået Danmarks første platformsoverenskomst, der giver brugerne på platformen lønmodtagerrettigheder samtidig med, at lønnen automatisk indberettes til Skat.

Endnu en gang har vi fået bevist, at vi er stærkest, når vi står sammen og finder løsninger i fællesskab.

Vi er ikke kun verdensmestre i herrehåndbold, vi er også verdensmestre i at finde løsninger på store samfundsmæssige udfordringer i et tæt samarbejde mellem folkevalgte, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, civilsamfundet, eksperter og borgere.

Erhvervslivet er allerede rustet

Særligt ét budskab fra Disruptionrådet giver os tro på, at vi kan gøre fremtiden bedre end nutiden: Vi har et stærkt udgangspunkt for at kunne håndtere de muligheder og udfordringer, som globaliseringen og den teknologiske udvikling fører med sig.

Vi har nemlig et omstillingsparat erhvervsliv, et fleksibelt arbejdsmarked og et trygt velfærdssamfund. Danskerne er højtuddannede. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager i høj grad robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Det giver bestemt optimisme.

Vi kan dog ikke forlade os på, at fremtiden automatisk bliver lys. I en tid, hvor forandringerne går hurtigere, og den internationale konkurrence bliver hårdere, er vi nødt til at skærpe fokus og hæve ambitionerne, lyder det enstemmigt fra Disruptionrådet.

Vi skal være på forkant med globaliseringen og den teknologiske udvikling, så borgere og virksomheder får endnu mere ud af de muligheder, fremtiden fører med sig. Det kræver, at vi har en ambition om at være globalt førende inden for uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Og det er udgangspunktet for de fælles sigtelinjer.

Disruptionrådet har sat retningen for det arbejde, der nu skal gøres. Handler vi rettidigt, og gør vi tingene rigtigt, kan den teknologiske udvikling gøre os alle sammen rigere.

Regeringen er ambitiøs på Danmarks vegne. Derfor har vi besluttet at lade Disruptionrådet fortsætte deres arbejde. Vi har brug for rådet, så vi kan holde fast i kursen og gøre danskerne klar til fremtidens job. Det arbejde må ikke stoppe.


Hvem udvider E45? Det gør vi!

5. februar 2019 - Århus Stiftstidende

JAKOB ELLEMANN-JENSEN (V), MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER, OG TROELS LUND POULSEN (V), BESKÆFTIGELSESMINISTER

Vi er i fuld gang med at udvide E45. Og det har kun været muligt, fordi Venstre i modsætning til den tidligere regering har prioriteret det højere end så meget andet.

Socialdemokratiet i Horsens siger her i avisen 24. januar, at de skam har viljen til at prioritere E45, mens den borgerlige regering sidder på hænderne. Det er ganske enkelt forkert. Vi er i fuld gang med at udvide E45. Og det er takket være regeringen og Dansk Folkeparti. For vi har afsat en halv milliard kroner til en udvidelse af motorvejen mellem Aarhus S og Skanderborg S. Og vi har samtidig igangsat en VVM-undersøgelse af en fortsat udbygning af E45 mellem Vejle og Randers.

Vi lytter gerne til enhver kritik. Og vi forstår ønsket om, at det går endnu hurtigere. Og vi har da også noteret os, at det ikke skorter på den gode vilje hos enhver folketingskandidat, der gerne vil vælges i Østjylland. Men man skal som altid kigge på handlinger frem for ord - ord er nemlig gratis.

Vi nøjes ikke med at tale om det. Når gravemaskinerne er i gang, er det, fordi vi rent faktisk gør noget for at komme trængselsproblemerne i Østjylland til livs. Det er derfor, vi også har afsat over 20 milliarder kroner til et løft af de offentlige investeringer frem mod 2025. Det skal muliggøre, at vi kan investere i flere vigtige vejprojekter - for eksempel til en fortsat udvidelse af E45. Til sammenligning har Socialdemokratiet afsat lige præcis 0 kroner ekstra til infrastrukturen i deres 2025-plan. Hvor mange kilometer motorvej får man mon for det?

I regeringen forstår vi, at investeringer i vores fælles mobilitet øger vækst og udvikling i hele landet, samtidig med at det binder Danmark bedre sammen. Investeringer, der bidrager til, at østjyderne skal spilde mindre tid i trafikken. Faktisk kan en pendler, der dagligt kører på E45 mellem Aarhus og Skanderborg i myldretiden, spare et helt døgn i trafikken om året som følge af vores udvidelse. Det er et døgn, han eller hun i stedet kan bruge på familien.

Vi er glade for, at Socialdemokratiet i Horsens deler vores ambitioner om en fortsat udvidelse af E45. Vi ville bare ønske, at de også kunne overbevise deres partifæller på Christiansborg


ARBEJDE BEDST MOD ULIGHED

2. februar 2019 - Nordjyske Stiftstidende, Herning Folkeblad, Lemvig Folkeblad, Dagbladet Holstebro og Viborg Stifts Folkeblad

Troels Lund Poulsen beskæftigelsesminister

YDELSER: Fagbevægelsen og Socialdemokratiet mener, at uligheden i Danmark er blevet for stor. Derfor planlægger Socialdemokratiet igen at hæve ydelserne for kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere.

Det er en helt forfejlet tilgang.

Vi ved af erfaring, at højere offentlige ydelser fastholder flere på passiv forsørgelse. Og det gavner hverken den ledige eller samfundet.

Det bedste man kan give mennesker, som ikke er i job, er et arbejde og ikke bare stirre sig blind på forskellige indikatorer for ulighed, som Socialdemokratiet gør.

Det er det arbejde, som Venstre er i gang med. Vi har indført et kontanthjælpsloft og en integrationsydelse, som gør det mere attraktivt at arbejde. Og det går heldigvis den rigtige vej.

Siden Venstre overtog regeringsansvaret i 2015, er antallet af offentligt forsørgede faldet med næsten 70.000. Samtidig er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 31.100, siden vi indførte kontanthjælpsloftet.

Vi skal mere end 30 år tilbage for at finde så få på offentlig forsørgelse som i dag.

Det skyldes naturligvis de gode økonomiske tider, men jeg er overbevist om, at både kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, der betyder, at man skal arbejde få timer for at blive forsørget, bidrager effektivt. For det skal altid kunne betale sig at arbejde.

Samtidig ved vi, at kontanthjælp går i arv. Sidst Socialdemokratiet var i regering, afskaffede de røde partier disse regler -og det er Socialdemokratiet parat til igen, må man forstå.

Et job til forældrene er det bedste, vi kan gøre for børn med en mor og far på kontanthjælp.

Socialdemokratiets pseudodiskussion om fattigdom og ulighed er derfor fuldstændig forfejlet.

Vi bekæmper ikke uligheden ved at lade folk blive i kontanthjælpssystemet. I stedet skal flere danskere blive en del af arbejdsfællesskabet - til gavn for dem selv og samfundet.


OFFENTLIGT ANSATTE: NEJ, SYGEFRAVÆRET ER IKKE LIGE MEGET

31. januar 2019 - Politiken
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister, og Sophie Løhde, innovationsminister

POLITIKEN ANKLAGER i en leder 14. januar regeringen for at overdrive forskellen i sygefravær mellem det offentlige og det private. Blandt andet skriver avisen, at der er fremlagt et udspil på området, »der blandt andet skulle løse problemet med det store sygefravær, der ikke er der«. Vi er lodret uenige. Sygefraværet i det offentlige er højt og også markant højere end i det private, og det skylder vi de ansatte at gøre noget ved. Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde for offentligt ansatte - uanset om de arbejder på et sygehus, i fængsler eller i døgnplejen.

Hvis man renser de rå tal for sygefravær for en række faktorer, f. eks. typer af arbejdsfunktioner, og at der er flere kvinder ansat i den offentlige sektor, er forskellen mellem privatansatte og ansatte i kommunerne knap tre dage. Og forskellen mellem privatansatte og ansatte i regionerne er godt to dage. Det fremgår tydeligt af den analyse af sygefraværet i den offentlige sektor, som Politiken henviser til. Men betyder det så, at vi politikere ikke behøver at interessere os for sygefraværet og trivslen blandt offentligt ansatte? Vores svar er meget klart nej.

Vi har intet ønske om at overdrive, vildlede eller manipulere med sygefraværet i den offentlige sektor, eller for den sags skyld anklage offentligt ansatte for at pjække, som vi er blevet beskyldt for. Tværtimod.

Det her handler hverken om influenza eller forkølelse, som vi alle kan blive ramt af. Det handler om sygefravær, som skyldes dårligt arbejdsmiljø og vilkårene på arbejdspladsen.

Det handler om, at et langt sygdomsforløb kan føre til, at den ansatte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet.

Og i sidste ende handler det også om det offentliges evne til at levere god service til borgerne på centrale velfærdsområder. Derfor har regeringen fokus på sygefraværet blandt offentligt ansatte, og derfor har vi afsat 145 millioner kroner til at styrke arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser, forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet. Vi vil sætte ind de steder, hvor vi kan se, der er størst udfordringer med sygefravær og arbejdsmiljø. Men det er ikke nok. Vi kommer ikke uden om, at en god og kompetent ledelse udgør et vigtigt element.

Regeringen har derfor fremlagt en stor ledelsesreform i den offentlige sektor, der skal styrke og udvikle ledelse og skabe velfungerende arbejdspladser.

Hvis vi får nedbragt det gennemsnitlige sygefravær i det offentlige med bare én enkelt dag, svarer det til 2.800 flere fuldtidspersoner på offentlige arbejdspladser.

Samtidig kan det frigøre cirka 790 millioner kroner, fordi der bruges færre penge på vikarer og overarbejde.

Det, synes vi, er værd at arbejde for.

Et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær er nogle af grundstenene i forhold til at have velfungerende offentlige arbejdspladser, der gør det muligt at skabe værdi for borgerne. Uanset hvordan vi vender og drejer sygefraværstallene, skylder vi offentligt ansatte, at de kan gå på arbejde uden at blive syge af det.

Vi har intet ønske om at overdrive, vildlede eller manipulere med sygefraværet.


REGERINGEN: SELVFØLGELIG SKAL VI HAVE MINDRE SYGEFRAVÆR OG BEDRE TRIVSEL I DET OFFENTLIGE

26. januar 2019 - Horsens Folkeblad + Avisen Danmark

 Sophie Løhde, innovationsminister, og Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

Trivsel: Er det at hænge de offentlige ansatte ud, hvis man vil forbedre trivslen, arbejdsmiljøet og sygefraværet i den offentlige sektor? Sådan lyder det i hvert fald, hvis man læser socialdemokraten Mette Nielsens indlæg i Avisen Danmark i sidste uge. Her beskylder hun os for at være både vildledende og uvidende om sygefraværet i den offentlige sektor og for at håne de offentligt ansatte.

Intet kunne være mere forkert.

Det her handler hverken om influenza eller forkølelse, som vi alle kan blive ramt af. Det handler om sygefravær, som fx skyldes dårligt arbejdsmiljø og vilkårene på arbejdspladsen. Det handler om, at et langt sygdomsforløb kan føre til, at den ansatte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Og i sidste ende handler det også om det offentliges evne til at levere god service til borgerne på centrale velfærdsområder. Vi kan simpelthen ikke se, hvordan det skulle være en hån mod de offentlige ansatte at bekymre os om, hvordan de offentligt ansatte trives.

Mette Nielsen anklager os også for at vildlede om forskellen på sygefraværet i den private og offentlige sektor. Det fremgår tydeligt af analysen, at hvis vi renser de rå sygefraværstal for en række faktorer, som f.eks. typen af arbejdsfunktioner, så er forskellen mellem privatansatte og ansatte i kommunerne knap tre dage. Og forskellen mellem privatansatte og ansatte i regionerne er godt to dage.

Betyder det så, at vi politikere ikke behøver at interessere os for sygefraværet og trivslen blandt offentligt ansatte? Vores svar er meget klart nej. Derfor har vi afsat 145 millioner kroner til at styrke arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser, forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet.

Vi vil sætte særligt ind de steder, hvor vi kan se, der er størst udfordringer med sygefravær og arbejdsmiljø. Og derudover har regeringen fremlagt en stor ledelsesreform i den offentlige sektor, der skal styrke og udvikle ledelse og skabe velfungerende arbejdspladser.

Får vi nedbragt det gennemsnitlige sygefravær i det offentlige med bare én enkelt dag, svarer det til 2.800 flere fuldtidspersoner på offentlige arbejdspladser. Samtidig kan det frigøre cirka 790 millioner kroner, fordi der bruges færre penge på vikarer og overarbejde. Det synes vi er værd at arbejde for. Og så skylder vi ikke mindst de offentlig ansatte at tage sygefraværet seriøst.


Fremtidens offentlige sektor kræver bedre ledelse

25. januar 2019 - Børsen
Sophie Løhde, innovationsminister, og Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

DEBAT - Ledelse kan ikke alene læres på kurser fjernt fra de medarbejdere, som man skal lede. Det er en af hovedpointerne i et debatindlæg af Signe Schack Noesgaard, ph.d. og adm. direktør i Adapto, som blev bragt her i avisen efter regeringens præsentation af en ny ledelses- og kompetencereform 15. januar.

Det er vi grundlæggende enige i. Ledelse er nemlig et håndværk, som skal læres og løbende holdes ved lige i dagligdagen tæt på medarbejderne.

Ledere i det offentlige skal naturligvis også have mulighed for at dygtiggøre sig ved f.eks. at deltage i kurser og andre former for efteruddannelse. Men det er vigtigt, at den læring, som lederne tilegner sig, kan bruges i praksis, når de vender tilbage på arbejdspladsen. Og det er ikke altid tilfældet i dag. Det er bl.a. derfor, at vi vil give de offentligt godkendte lederuddannelser et eftersyn. Vi opfordrer også alle offentlige arbejdspladser til at gå deres kompetenceudvikling efter i sømmene. I dag ved vi nemlig for lidt om, hvad vi får ud af de mere end 7 mia. kr., som der groft skønnet hvert år bruges på at udvikle kompetencerne hos offentlige medarbejdere og ledere. Vi går forrest i staten og laver et eftersyn af kompetenceudviklingsindsatserne, så vi får mere af det, der virker, og får stoppet de indsatser, der ikke virker. Og vi opfordrer regioner og kommuner til at gøre det samme.

Derudover vil vi bl.a. i samarbejde med KL og Danske Regioner igangsætte direktionsforløb for topledere fra det offentlige. Forløbene skal være med til at give ledelsesmæssig indsigt på tværs af sektorerne og dermed styrke sammenhængskraften i det offentlige. Vores ledelses- og kompetencereform har altså fokus på meget andet end "klassiske lederkurser".

Vi er i øvrigt helt bevidste om, at man ikke fra den ene dag til den anden kan styrke ledelsen i den offentlige sektor, ligesom god ledelse heller ikke er noget, vi kan lovgive om fra Christiansborg.

Men vi kan udstikke en fælles retning for vejen mod bedre ledelse og opfordre til, at alle på tværs af den offentlige sektor er med til at skabe forandring og løfte opgaven i fællesskab, så vi kan få en offentlig sektor, der er rustet til fremtiden.


BESKÆFTIGELSESMINISTER:
FLERE MED HANDICAP SKAL I JOB


24. januar 2019 - Kristeligt Dagblad

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister


FORDOMME OG uvidenhed har slukket mange drømme om at få et job. Det kan en stor gruppe mennesker med handicap nikke genkendende til.

Og desværre har en rekordhøj beskæftigelse og fremgang i hele Danmark ikke hjulpet på situationen.

Status er, at hvis man har et handicap, er det svært at få foden indenfor og blive en del af vores arbejdsfællesskab. Det kræver handling, og det er netop, hvad regeringen har gjort. Med satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet har vi afsat 128 millioner kroner til at hjælpe flere mennesker med handicap i job eller uddannelse.

For alt er ikke lige nemt, hvis man for eksempel har et større hørehandicap, er blind eller har adhd, og man skal nogle gange kæmpe lidt mere for at få tingene til at lykkes.

Men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde. Mange mennesker med handicap har et brændende ønske om at bidrage til samfundet. Og det er i den grad beundringsværdigt og vidner om, at de har en stor vilje og masser at byde ind med.

Det mindste, vi kan gøre, er at give dem en hjælpende hånd, så de kan få deres drømme opfyldt og få et liv med arbejde. Alle kan ikke alt - men alle kan noget, og det er omdrejningspunktet i de tiltag, vi nu sætter i værk.

Vi vil blandt andet udvikle et koncept for et kompetencekort, som personer med handicap kan bruge til deres jobsøgning, og som mange har efterlyst. På den måde kan de give en mulig arbejdsgiver indsigt i, hvad de kan trods deres handicap, samt hvilke hjælpemidler der kan kompensere for handicappet. For der findes rigtig mange muligheder for at få hjælp. Problemet er bare, at for få kender til mulighederne.

Samtidig vil vi skabe og sprede viden om handicap og på den måde sætte ind over for de mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan. Vi vil også bekæmpe bureaukrati og fjerne ulogiske regler.

Lige nu skal personer med handicap for eksempel aflevere deres hjælpemidler, når de runder folkepensionsalderen.

Det er det samme som at sige, at de skal stoppe med at arbejde. Den regel afskaffer vi nu, så man kan fortsætte på arbejdsmarkedet, så længe man har lyst og har kræfterne til det.

Med aftalen er vi også enige om, at unge med handicap skal have bedre muligheder for at tage en uddannelse.

Vi har derfor afsat penge til at finansiere initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet.

Det er mere end ni år siden, der sidst blev sat målrettet ind på området. Skiftende regeringer har set passivt til, mens fordomme har fået lov til at lukke døre og muligheder. Nu gør vi noget ved det - og regeringens mål er klart: 13.000 personer med et større handicap skal i job frem til 2025.Troels Lund Poulsen (V) er beskæftigelsesminister.

Regeringens mål er klart: 13.000 personer med et større handicap skal i job frem til 2025.


PENSIONISTER I ARBEJDE BLIVER BELØNNET

jyllands-posten 18.12.2018 
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Danskerne lever længere end tidligere generationer og er sundere, og i fremtiden forventes vi at leve endnu længere. Det er godt. Det betyder samtidig, at der er behov for, at flere seniorer, der kan, udskyder livet som pensionist, hvis vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund.

Derfor giver det god mening, at regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2019 belønner de seniorer, der tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det gør vi for samfundet og for virksomhedernes skyld.

For det første indfører vi en skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner. Præmien gives til de seniorer, der vælger at arbejde, hvad der svarer til 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år efter, at de har nået folkepensionsalderen.

For det andet forhøjer vi nu grænsen for, hvor meget man kan tjene ved siden af folkepensionen, inden det får indflydelse på, hvor meget man får i folkepension. Grænsen øges med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for par. Vi øger samtidig også grænsen for, hvor meget ægtefæller eller samlevere kan tjene, inden det får betydning for pensionsydelsen.

Desuden har det siden 1. juli 2018 været muligt for folkepensionister at få opsat pension udbetalt hurtigere og mere fleksibelt og derved få lidt flere penge mellem hænderne i de første år som pensionist. Pensionisten kan f.eks. vælge at få et engangsbeløb for det udsatte grundbeløb udbetalt, når vedkommende går på pension plus et højere pensionstillæg i 10 år.

Regeringen skruer ikke kun på økonomien. I sommer nedsatte vi sammen med

Dansk Folkeparti en seniortænketank, som skal undersøge, hvordan flere får lyst til og kan holde til at blive længere på arbejdsmarkedet. Harald Børsting, tidligere LO-formand, er i spidsen som formand for tænketanken, og jeg ser frem til at følge tænketankens arbejde.

Det er til gavn for samfundet og virksomhederne, at flere arbejder oppe i årene. Det er en stor gevinst for virksomhederne, fordi seniorerne har erfaring og værdifuld viden, ikke mindst i en tid med opsving og mangel på hænder. Jeg er også sikker på, at mange seniorer, der kan, også selv gerne vil være en del af arbejdsmarkedet. Og det vil vi gerne belønne


DAGPENGESYSTEMET HAR DET GODT

26. november 2018 Berlingske;
 Troels Lund Poulsen er beskæftigelsesminister (V)..

Den seneste tid har fagbevægelsen med LO i spidsen forsøgt at puste nyt liv i debatten om vores dagpengesystem med kampagnen »Styrk dagpengene«. Man kan få det indtryk, at vores dagpenge er helt til rotterne. Det er i mine øjne helt grundlæggende forkert.

LO slår på tromme for, at vi bør sætte den højeste årlige dagpengesats op med 13.400 kr. Argumentet er, at dagpengene ifølge LOs beregninger kun dækker 54 procent af en gennemsnitlig LO-arbejders løn i dag mod 63 procent i midten af 90erne.

Det er helt legitimt, at landets største lønmodtagerorganisation forsøger at påvirke os politikere. Til gengæld er det vores pligt at undersøge, om vi nu også får præsenteret det fulde billede. Og her må vi desværre konstatere, at LO er lige hurtig nok på aftrækkeren. Forholdet mellem løn og dagpenge har faktisk været stort set uændret de sidste 15 år.

LO inkluderer folks pensionsindbetalinger i sin beregning. Det får dagpengene til at virke langt lavere, end hvis man alene sammenligner med den løn, man har til rådighed hver måned. Dagpengekommissionens rapport - som LO i parentes bemærket var med til at udarbejde - ser også generelt bort fra pensionsindbetalingerne. Det har jo aldrig været meningen, at dagpengene skal erstatte et tab af en hel livsindkomst.

Dagpengene skal alene kompensere for lønnen.

Og det formål lever de altså op til. Ifølge Dagpengekommissionen er kompensationsgraden ved en gennemsnitlig indkomst højere end i Sverige og lidt lavere end i Norge og Holland. Især er det værd at bemærke, at de lavest lønnede får 90 pct. af deres løn dækket. Alligevel undlader LOs kampagne at gøre opmærksom på det.

Det faktum, at fire ud af fem lønmodtagere fortsat har valgt at forsikre sig, vidner i mine øjne også om, at dagpenge stadig er attraktive. Vi har ikke set nogen medlems-flugt fra a-kasserne, som LO hævder. Og det er heller ikke sådan, at færre tør skifte job.

Faktisk viser nye tal, at jobomsætningen aldrig har været højere. 427.993 gange blev der skiftet job i Danmark i første halvår af 2018 - det højeste antal nogensinde.

Så er det rigtigt, at et bredt flertal i Folketinget både i 1990 og i 2012 - hvor Socialdemokraterne og SF ved sidstnævnte førte an - besluttede at lade satserne stige lidt langsommere end lønningerne. Det sikrer dels, at det bedre kan betale sig at arbejde, dels at der bliver lagt penge til side i satspuljen, og dermed til de allersvageste i vores samfund.

Men jeg vil gerne slå fast, at regeringen kerer sig om den danske model, herunder vores dagpengesystem, som vi løbende har forbedret. I 2015 indgik vi en bred dagpengeaftale.

Ikke mindst gjorde vi det muligt at forlænge dagpengeperioden i op til et år ved at tage job, også af kortere varighed, og vi kan se, at færre opbruger retten.

Vi har desuden indgået hele tre trepartsaftaler, hvilket også er et udtryk for, at hjørnestenene i den danske model ligger rigtig godt fast. Så vi tager ansvar for, at den danske model - også dagpengene - vil have det godt i mange år endnu.


FÆRRE PENGE TIL BANDEKRIMINELLE


jyllands-posten 25.11.2018 kl. 09:30,
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Bandekriminalitet er helt uacceptabelt og en ekstraordinær trussel mod almindelige borgere og det danske samfund. Det vil vi ikke finde os i. Vi skal sætte hårdt ind mod de personer, som uden nogen form for hensyn til det øvrige samfund eller almindelige borgeres ve og vel begår grov kriminalitet og modarbejder de værdier, som vores samfund bygger på.

Derfor mener jeg, at har bandemedlemmer begået grov kriminalitet, skal de også mærke det kontant ved at ryge ned på den lavest mulige ydelse. Det glæder mig derfor, at regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti om et nyt lovforslag, der vil give dømte bandekriminelle en karantæne på tre år fra kontanthjælp, dagpenge og andre ydelser.

Karantænen betyder, at den dømte bliver udelukket fra en række ydelser, mens andre ydelser som f.eks. kontanthjælp og førtidspension nedsættes i en periode på tre år efter udstået straf. Derfor vil personen højst kunne modtage en ydelse, der svarer til integrationsydelsen.

Lovforslaget om karantæne i ydelsessystemet spiller sammen med det nyligt indførte opholdsforbud for bandemedlemmer. Det betyder, at bandemedlemmer, der idømmes en ubetinget fængselsstraf eller frihedsberøvelse som eksempelvis forvaring for en overtrædelse omfattet af bandeparagraffen, vil blive omfattet af karantænen fra ydelserne og kan samtidig få forbud mod at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i en periode.

Vi har et grundlovssikret økonomisk sikkerhedsnet, som gør, at ingen – der ikke på anden vis kan forsørge sig selv – står fuldstændig uden ydelse. Men det er i mine øjne kun rimeligt, at dømte bandemedlemmer ikke får mere end det mindst mulige beløb, når de modarbejder det samfund, som danner hele grundlaget for, at vi alle kan nyde godt af et sådan økonomisk sikkerhedsnet.

Regeringen har for nylig fremsat lovforslaget med henblik på, at karantæneordningen træder i kraft fra årsskiftet. Vi må gøre brug af særlige midler for at markere, at banders adfærd ikke er noget, vi som samfund vil acceptere


SYGEFRAVÆRET SKAL FOREBYGGES

15. nov. 2018, BØRSEN

Af Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister, og Per Bremer Rasmussen, adm. direktør, Forsikring & Pension 

DEBAT - En fjerdedel danskere oplever et højt stressniveau, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Det er ikke bare et problem for den enkelte, men koster også virksomheder og samfundet dyrt pga. sygefravær i form af produktionstab, udgifter til sundhedsvæsenet og tabt arbejdsfortjeneste. Så der er nok at tage fat på, og nøglen er forebyggelse, fordi det er lettere at forebygge end at behandle, når det først er gået galt.

Her skal det private erhvervsliv og det offentlige stå sammen - ellers kommer vi ingen vegne. Alle kræfter skal i spil for at mindske stress og stressrelateret sygefravær, for det er i alles interesse, at alle har et sundt og godt arbejdsliv.

Men bliver man slået ud af stress, skal man have de bedste muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der kan være mange grunde til, at folk bliver stressede. Men det er hverken familien eller smartphonen, man melder sig syge fra. Det er arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at alle parter går sammen og skaber gode muligheder for at forebygge stress og fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Regeringen har derfor også sat stress og psykisk arbejdsmiljø højt på den politiske dagsorden. Arbejdstilsynet har bl.a. fået bedre redskaber til at tale med de ansatte og afdække problemer i psykisk arbejdsmiljø, og Arbejdstilsynets mulighed for at træffe afgørelse om seksuel chikane er blevet styrket. Men der kan og skal gøres mere.

Stress er et problem, som skal løses bredt og gennem dialog på tværs af en række samfundsområder. Derfor har regeringen også nedsat stresspanelet med eksperter og fagpersoner, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi sammen skal gribe de stigende udfordringer med stress an. Regeringen vil også se på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø som f.eks. stress. Derfor er det psykiske arbejdsmiljø også noget, vi drøfter i de politiske forhandlinger, der følger op på anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som har kulegravet arbejdsmiljøindsatsen.

I dag bidrager forsikringsselskaber og pensionskasser med vejledning, behandling, tilskud til behandling og økonomisk støtte til de stressramte. Det sker i tæt samarbejde med 60 kommuners sagsbehandlere på sygedagpengeområdet.

Der er mange, der gør noget hver især, men der er behov for en mere koordineret indsats mellem kommuner, regioner, arbejdsmarkedets parter og forsikrings- og pensionsbranchen. Vi skal styrke det gode samspil, der er mellem det offentlige og de mange gode private initiativer.


LÆR AF NABOEN -FOR ALLES SKYLD

12. november 2018 Dagbladet Roskilde,
Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister 

» Værsgo, I får næsten frie tøjler -men så skal vi også se, præcis hvor gode I er til at løse opgaven « . Sådan lød min besked til kommunerne i august, hvor vi i Folketinget besluttede at luge ud i de stive regler på jobcentrenes bord, der i årevis har været en kæp i hjulet for opgaven med at hjælpe ledige i job. Og beskeden blev taget godt imod, for ikke overraskende har både sagsbehandlere og de ledige selv været dybt frustrerede over bureaukratiet.

Derfor håber jeg også, at de vil tage godt imod næste skridt. For nu er turen kommet til at se kommunernes jobindsats langt bedre efter i sømmene. Når man har fået så vigtig en opgave at hjælpe ledige i job -en opgave, som hvert år koster milliarder af skattekroner -skal alle selvfølgelig også kunne se, hvor god den enkelte kommune er til at løse den. Nøjagtigt som vi har gjort det med folkeskolerne, hvor man i dag kan tjekke alt fra karaktergennemsnit til trivsel, før man vælger skole til sit barn.

Derfor kan alle nu på et nyt interaktivt danmarkskort se, at Nyborg og Frederiksberg i øjeblikket ligger i top, mens Stevns og Fredericia skraber bunden, når det gælder beskæftigelsesindsatsen.

Ranglisten bag kortet er baseret på forskellen, mellem hvor mange borgere, kommunerne har på offentlig forsørgelse, versus hvor mange de kunne forventes at have, når man tager deres befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked med i ligningen. Vi renser altså målingen for, at nogle kommuner starter på et dårligere udgangspunkt end andre. På den måde er der ingen, der automatisk har lettere ved at opnå en god placering.

Til gengæld vil alle med blot et par klik altså tydeligt kunne se, hvordan netop deres kommune helt nøgternt klarer sig. Og det er ikke kun os på Christiansborg, der kan følge med, men i høj grad også kommunerne selv, som får langt bedre muligheder for at lære af hinanden. Når Fredericia og Stevns ser på den nuværende liste, bør der ringe en klokke. Hvordan kan det være, at de har flere borgere på offentlig forsørgelse, end de burde have, når Nyborg omvendt har færre, end de lokale vilkår tilsiger? Hvad gør Nyborg, som vi ikke gør? De spørgsmål bør både lokalpolitikere og medarbejdere stille sig selv, når de ser på listen -ikke mindst, fordi der er adskillige millioner at spare for de kommuner, som klarer sig dårligst. For eksempel kunne Odense Kommune ansætte 80 ekstra social-og sundhedsassistenter, hvis de klarede sig så godt, som man kunne forvente ud fra deres rammevilkår. Det kan altså betale sig at prioritere den her opgave, hvilket nogle kommuner da heldigvis også allerede har opdaget -blandt andet Hjørring, der har investeret massivt i sin beskæftigelsesindsats.

Derfor håber jeg også, at samtlige 98 kommuner vil tage godt imod de nye ranglister, som ydelse for ydelse -og for det samlede antal ledige -viser, hvor de kan forbedre sig.


GØR OPRØR MOD NOTIFIKATIONSKULTUREN

10. november 2018 , Århus Stiftstidende, Avisen Danmark,  
ELLEN TRANE NØRBY (V), TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V) OG JON JOHNSEN, KONCERNDIREKTØR I PFA.

Debat.Rakte du ud efter mobilen som det første, da du vågnede i morges? Ikke bare for at slukke alarmen, men også for at tjekke, om der skulle være dukket en mail op eller sket noget spændende på de sociale medier i nattens løb? For rigtig mange af os er svaret nok ja.

For mobilen har ikke bare erstattet vores vækkeur. Den er blevet vores trofaste følgesvend. Det er den, vi udveksler dagens sidste blik med. Og den triste sandhed er nok, at en del af os bruger flere minutter på at kigge på vores mobil og tablets hver dag, end vi gør på at kigge på dem, vi elsker - vores venner, vores kærester og vores børn. Mobilen giver os mange muligheder. Mange af dem gode. Men meget tyder også på, at digitale vaner spiller en væsentlig rolle for danskernes øgede stressniveau. Der synes at være enighed blandt stress - og hjerneforskere om, at vi har svært ved at håndtere en konstant strøm af informationer fra vores telefoner. Uanset om vi selv har taget telefonen op eller ej.

Derfor er digitalisering og sociale medier også på dagsordenen, når regeringens Stresspanel, Det Nationale Stresspanel, i den kommende uge mødes for at finde konkrete forslag til hvordan vi kan sørge for, at færre bliver stressede. Forskellige former for stress påvirker os forskelligt. Den kortvarige stress kan få os til at præstere bedre og udvikle os. Men den stress, der bider sig fast, kan få alvorlige konsekvenser. Og den kan ramme os alle.

Når vi skal have knækket stresskurven, er vi nødt til at se på årsagerne til det, der skaber den langvarige og usunde stress. De årsager spænder bredt. Ofte skyldes den langvarige, alvorlige stress, at man er presset på flere livsområder samtidig. Meget tyder på, at en hovedårsag til stress skal også findes i manglende mental restitution. At vi ikke får ladet vores mentale batterier ordentligt op. Det kan i høj grad hænge sammen med vores digitale vaner. Det er vi, midt i notifikationskulturens blinken og bamlen, nødt til at være opmærksomme på.

Digitaliseringen gør det muligt, at vi kan arbejde mere fleksibelt. For mange mennesker er den fleksibilitet det, der gør, at arbejdslivet og livet derudover kan hænge sammen på en god måde. Men samtidig peger eksperter på, at "det grænseløse arbejde" er kilde til konstant stress for mange. Som medarbejder bliver man udstyret med smartphone og computer af sin arbejdsgiver, men typisk uden at blive informeret om, at det som udgangspunkt ikke forventes, at man er er tilgængelig i fritiden. Det skaber mange steder en kultur, hvor det forventes, at alle altid er lidt tilgængelige. Med telefonen i hånden kan vi surfe, shoppe og blive underholdt konstant. Og det gør vi så i stor stil. En Epinion-undersøgelse for PFA har vist, at det er hele 17 procent af os, som bruger mindst tre timer dagligt på surf, apps, sms og chat på mobilen. Blandt de 25-40 årige er der 36 procent, der bruger mere end tre timer.

Mange af os vil nok sige, at tiden på mobilen er afslapning. Det er sådan, vi kobler af. Vi hygger os med at småsludre hele tiden på SMS, Messenger, SnapChat, WhatsApp, Instagram, og hvad der ellers er vores personlige favoritter. Det føles sikkert sådan. Afslappende. Problemet er bare, at sådan har vores hjerne det ikke. Den har brug for ro. Den konstante informationsstrøm går ud over den mentale restitution. Derfor kan vores mobilforbrug endda gøre os mere stressede, selvom vi egentlig prøvede at gøre vores stress mindre ved at tage mobilen frem.

Det er let at indvende, at det er en letkøbt løsning på et komplekst problem at sige, det er vores smartphones, der giver os stress. Selvfølgelig kan problemer med stress ikke løses ved, at vi skruer ned for vores smartphoneforbrug. Det handler også om hele det psykiske arbejdsmiljø, hvor regeringen nu arbejder videre med den lang række af anbefalinger fra et ekspertudvalg til, hvordan vi kan styrke arbejdsmiljøindsatsen generelt. Men vi bliver nødt til at tage alvorligt, at vores digitale vaner har betydning. Derfor er sammenhængen mellem vores digitale (u)vaner og stress også noget, vi kigger på i regeringens Nationale Stresspanel og hos PFA.

Som enkeltpersoner kan vi spørge os selv: Hvor meget bruger vi egentlig mobilen i løbet af dagen? Reagerer vi, lige så snart den giver lyd eller lys fra sig? Mobilen bringer mange muligheder med sig, men den kan også være en stressfaktor. Vi skal huske på, at vores egne digitale vaner ikke bare har betydning for os. Den former kulturen derhjemme og præger vores børn. Vi behøver ikke at blive slaver i en notifikationskultur, hvor vi reagerer på hvert et blink. Og vi behøver heller ikke opdrage vores børn til det.


FLERE MED HANDICAP SKAL HAVE ET JOB

19. oktober 2018 Dagbladet Køge,
Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesminister (V)

Alt for mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet. På trods af at mange gerne vil arbejde, og beskæftigelsen aldrig har været højere. Alene siden sommeren 2015 er der kommet 146.400 flere private job. Vi svigter en stor gruppe mennesker, der i årevis har haft et brændende ønske om at få lov til at bidrage til samfundet. Alle kan ikke alt -men alle kan noget. Jeg tror egentlig ikke, at vi bevidst har holdt personer med handicap væk fra vores arbejdsfælleskab.

Men fakta er, at det alt for ofte sker - sikkert en kombination af fordomme og uvidenhed. Det har skiftende regeringer haft ansvaret for. Nu gør vi noget ved det.

Regeringen vil afsætte 120 millioner kroner til en række initiativer, som skal lette vejen til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap.

Vores mål er meget klart. 13.000 personer med et større handicap skal i job.

Vi vil sætte ind over for de mange fordomme, om hvad mennesker med handicap kan. For handicap og job kan sagtens forenes. Nogle kan uden videre arbejde, mens andre kan have behov for et hjælpemiddel, der kan kompensere for handicappet.

Vi vil derfor skabe og sprede viden om handicap -og på den måde også sikre, at arbejdspladser og personer med handicap får kendskab til de hjælpemidler, der kan gøre det muligt at være på arbejdsmarkedet, selvom man har et handicap.

En anden udfordring er, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de runder folkepensionsalderen.

Det er det samme som at sige, at de skal stoppe med at arbejde.

Den regel vil vi også afskaffe, så man kan fortsætte på arbejdsmarkedet, hvis man har lyst og kræfter til det.

Givtige input Jeg har undervejs modtaget mange givtige input fra handicaporganisationer, personer med handicap og virksomheder.

Det har virkelig gjort stort indtryk på mig -særligt troen på, at det kan lade sig gøre at få flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Et forslag, der går igen fra mange, er et kompetencekort, som kan bruges til jobsøgningen.

Personer med handicap kan på den måde give en mulig arbejdsgiver indsigt i, hvad den enkelte med handicap kan, samt hvilke støttemuligheder der findes. Det er bestemt et forslag, som jeg støtter op om, og jeg vil derfor tage initiativ, til at det bliver udviklet.

Jeg har store forventninger til regeringens udspil.

Det er ni år siden, at der sidst blev sat målrettet ind på området. Det er nu, der skal handling til, så vi får udnyttet fremgangen på arbejdsmarkedet til at få flere personer med handicap i beskæftigelse. Jeg vil inden for kort tid indbyde til politiske forhandlinger, hvor jeg håber på en bred politisk opbakning til, at der skal handles nu. Det skylder vi den enkelte med handicap og de mange virksomheder, der mangler arbejdskraft.

Vi vil sætte ind over for de mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan.


troels Lund Poulsen er ikke i tvivl: Vi skal have en hjælpende hånd fra udlandet

18. oktober 2018,Horsens Folkeblad, Århus Stiftstidende og JydskeVestkysten, Avisen Danmark,
AF: TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Hver måned i mine snart to år som beskæftigelsesminister har jeg oplevet, hvordan beskæftigelsen buldrer afsted, ledigheden falder og antallet af kontanthjælpsmodtagere rasler ned. Det er jeg i sagens natur glad for, ligesom jeg er sikker på, at de tusinder, der har skiftet kontanthjælpen ud med et job eller en uddannelse, også er.

Men bagsiden af medaljen er begyndt at vise sig. Virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft, og vi husker kun alt for godt fra finanskrisen, hvad et støvsuget arbejdsmarked kan betyde for konkurrenceevnen og samfundsøkonomien. I dag kan der gå måneder, fra en virksomhed finder den nødvendige ekspertise i udlandet, til vedkommende kan begynde at arbejde i Danmark, bl.a. på grund af bureaukrati. Samtidig er vi i langt hårdere konkurrence om kompetencerne med resten af Europa og i takt med, at lønningerne stiger i de øvrige EU-lande, kan vi ikke tage for givet, at de vil komme hertil. Der er altså lagt i kakkelovnen til økonomiske tømmermænd, hvis ikke vi gør noget. Derfor vil vi hjælpe virksomhederne ved bl.a. at sætte beløbsordningen ned for lande udenfor EU som eksempelvis Canada og USA, som i forvejen har et stort investeringsflow til og fra Danmark. Vi vil afskaffe kravet om en dansk bankkonto og gøre listen over job, der giver opholdstilladelse, mere fleksibel. Det samme gælder den fast track-ordning, som certificerer virksomheder til hurtigt at få medarbejdere udenfor Europa hertil.

Nogle mener så, at vi bare vil "importere billige kinesere". Især har fagforeningen 3F turneret med netop det synspunkt, ivrigt flankeret af Folketingets to største partier. De kritiserer os for at svigte de danskere, der har svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet.

De glemmer bare at fortælle hele historien. Denne regering har - i kontrast til den tidligere - indgået ikke mindre end tre aftaler med arbejdsmarkedets parter om voksen- og efteruddannelse, flere praktikpladser og ny integrationsuddannelse til flygtninge. Samtidig har vi iværksat et historisk beskæftigelsesprojekt til en kvart milliard, hvor vi giver de svageste kontanthjælpsmodtagere særlig hjælp til at komme i job - og vi hører, at det virker.

Men vigtigst af alt er, at fagforeningen skylder et klart svar til de mange virksomheder, som her og nu mangler specialiserede medarbejdere. Selv ikke den bedste erhvervsskole kan fra den ene dag til den anden omskole en ufaglært - der måske i forvejen er langt fra arbejdsmarkedet - til energiteknolog eller elektriker. Hvad skal den virksomhed gøre? Sige nej til ordren? Flytte til udlandet? Jeg tror ikke, at nogle af de svar gavner 3F's medlemmer, og heldigvis kan andre dele af fagbevægelsen godt se meningen med at udvise ansvarlighed på det her punkt.

Vi ønsker ikke de mest udsatte danskere erstattet af udenlandsk arbejdskraft. Vi ønsker tværtimod, at der også er muligheder for dem fremover. Og hvis Folketingets to største partier ønsker det samme, bør de hjælpe virksomhederne med at få de bedst mulige kompetencer her og nu, så de ikke flytter arbejdspladser ud af landet eller siger nej til ordrer.


DET SKAL VÆRE LETTERE AT KOMME I JOB. MINISTERIUM RYDDER OP I JUNGLE AF REGLER

6. september 2018 Avisen Danmark,
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister, Venstre 

REGLER: Regeljunglen for ledige har taget overhånd. År efter år er der indført nye regler og ofte oven i de gamle.

Resultatet er et meget kompleks sæt af regler, som kun de færreste i dag har overblik over. Derfor er jeg også utrolig glad for, at det nu er lykkes at indgå en bred politisk aftale om en omfattende forenkling af hele indsatsen for ledige.

Det er første gang, at vi politikere luger så kraftigt ud i reglerne. Normalt giver politiske aftaler flere regler.

Denne aftale giver færre, og derfor er det her historisk. Vi skylder også borgerne, kommunerne og virksomhederne, at vi ser på reglerne i en sammenhæng og skaber nogle langt mere enkle regler, som er til at forstå.

Ledige kan se frem til fair krav og forståelige regler. Vi sætter blandt andet en stopper for et stiftog bureaukratisk krav om jobsøgning.

Fremover skal ledige med et job på hånden ikke længere søge job de sidste seks uger, før de begynder i det nye job.

Det samme gælder folk, der snart skal på efterløn, folkepension eller barsel eller kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel som for eksempel bygningsarbejdere der må holde pause, fordi det er bidende frost og snevejr.

Vi sørger også for, at ledige får en mere effektiv indsats, hvor der tages udgangspunkt i, hvad den enkelte har behov for.

Kommunerne får nemlig frihed til at planlægge hjælpen til ledige.

Nogle ledige skal alene fokusere på at søge job den første tid, mens andre skal have et aktivt tilbud meget tidligt i ledighedsforløbet. Det kan f. eks. være praktik i en virksomhed eller et kort uddannelsesforløb.

Men det skal ikke længere være centrale krav, der i detaljer styrer kommunernes valg af indsats -den skal styres af den enkeltes behov.

Min grundholdning er, at det er kommunerne bedre til at vurdere end vi politikere på Christiansborg.

Er der kommuner, som ikke lever op til ansvaret, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration med faste krav til indsatsen. Vi vil ikke acceptere, hvis der er kommuner, der overlader ledige til sig selv.

Derfor kommer vi også til at følge området tæt.

Det er heller ingen hemmelighed, at mange virksomheder i dag møder en mur af bureaukrati, når de vil tage ledige ind i løntilskudsjob eller praktik, eller hvis de vil ansætte voksenlærlinge.

Jeg kan glæde virksomhederne med, at de forskellige ordninger bliver langt mere enkle, og at meget fremover kommer til at køre automatisk.

Virksomheder slipper først og fremmest for, at de hver gang skal taste en lang række oplysninger ind om virksomhedens ansatte.

Regeringen forventer, at aftalen vil betyde, at jobcentrene skal bruge langt mindre tid på opgaverne.

Samlet forventer regeringen, at der er tale om 1000 årsværk, som kommunerne kan bruge til styrket velfærd. Ressourcerne bliver altså i kommunerne.


LANGT MERE EFFEKTIVT TILSYN PÅ BYGGEPLADSER


3. september 2018,Dagbladet Roskilde,
 Troels Lund Poulsen (V) Beskæftigelsesminister

ARBEJDSMILJØ: Med den nye metode begynder tilsynet uanmeldt på byggepladsen -dér, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er noget at komme efter, og Arbejdstilsynet tjekker arbejdsmiljøet på alle virksomheder, der er på byggepladsen.

Et sundt arbejdsmiljø er rygraden i et godt arbejdsliv. Derfor skal vi værne om arbejdsmiljøet og sikre os, at alle kan gå på arbejde uden at komme til skade eller blive slidt ned.

I de senere år er det gået i den forkerte retning. Både når det gælder det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor var arbejdsmiljøet også et af mine fokusområder, da jeg tiltrådte som beskæftigelsesminister. Det er afgørende, at et godt arbejdsmiljø og et spirende erhvervsliv går hånd i hånd, for at vi på sigt kan skabe nogle sunde og voksende arbejdspladser med øget velstand og velfærd til følge.

Jeg har været meget optaget af at få lavet tiltag inden for bygge-og anlægsvirksomheder, som er en af de brancher, hvor der sker for mange arbejdsulykker.

Derfor er jeg også glad for Arbejdstilsynet foreløbige resultater med den nye tilsynsmetode i byggeriet, for det har vist sig, at det var en rigtig god idé, at Arbejdstilsynet sidste efterår som et forsøg gik over til at føre kontrol på byggepladser uden at varsle det først.


Langt mere effektiv

Den nye tilsynsmetode er langt mere effektiv. De tilsynsførende finder flere arbejdsmiljøproblemer, bruger mere af arbejdstiden på byggepladserne, og de kører langt mindre forgæves.

Med den nye metode finder Arbejdstilsynet arbejdsmiljøproblemer på næsten halvdelen af de besøgte bygge-og anlægsvirksomheder. Tidligere blev der med det risikobaserede tilsyn kun fundet arbejdsmiljøproblemer ved små 13 procent af besøgene.

Med den nye metode begynder tilsynet uanmeldt på byggepladsen -dér, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er noget at komme efter, og Arbejdstilsynet tjekker arbejdsmiljøet på alle virksomheder, der er på byggepladsen.

Tidligere med det risikobaserede tilsyn blev virksomhederne varslet på forhånd, og de tilsynsførende koncentrerede sig kun om én virksomhed på pladsen. På den måde kan indsatsen være med til at forebygge langt flere farlige arbejdssituationer på byggepladserne, og samtidig får vi langt mere tilsyn for pengene.

Resultaterne er så opløftende, at jeg har valgt at forlænge forsøget og lade det fortsætte, indtil et nedsat ekspertudvalg senere i efteråret kommer med sine anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.

Der er mange virksomheder, som viser vejen, og vi skal have dem med, hvor det halter. Og det skal smartere kontrol bl. a. være med til at sikre.

Jeg håber, at vi med en ny arbejdsmiljøindsats kan finde den rette medicin og få vendt kurven, så vi kan forbedre arbejdsmiljøet i såvel byggeriet som i andre brancher.

Et sundt arbejdsmiljø er rygraden i et godt arbejdsliv. Derfor skal vi værne om arbejdsmiljøet og sikre os, at alle kan gå på arbejde uden at komme til skade eller blive slidt ned.


NÅR ARBEJDSPLADSER FLYTTER TIL UDLANDET


17. juni 2018 Jyllands-Posten,
Troels Lund Poulsen beskæftigelsesminister (V) Claus Jensen forbundsformand, Dansk Metal

Automatisering, udflytning og hjemtagning af danske arbejdspladser står højt på dagsordenen, når regeringens disruptionråd mødes den 18. og 19. juni i Gråsten. Det gør det, fordi der siden starten af 00' erne er flyttet 80.000-85.000 danske job til udlandet. Over halvdelen af de udflyttede job kommer fra industrivirksomheder.

Vi ved, at en virksomhed typisk flytter arbejdspladser ud, fordi omkostninger til løn mv. er lavere, og fordi virksomheden ønsker at fokusere på sin kerneaktivitet.

I nogle tilfælde kan det være med til at skabe nye job i Danmark, hvis flytningen betyder, at virksomheden øger sine aktiviteter eller får behov for nye jobfunktioner.

Disse nye job kan dog ikke opveje antallet af job, der er flyttet ud.

Derfor er det vigtigt, at vi fastholder gode, vellønnede job i Danmark.

Det gør vi bl. a. ved at sikre gode rammer og vilkår i Danmark, så flere vil investere i de danske virksomheder. Det gør det nemlig muligt for virksomhederne at investere i nye teknologier, der kan forøge deres produktivitet.

Det ser nu ud til, at udviklingen går den rigtige vej. Fra 2014 til 2016 er antallet af job, som danske virksomheder flytter til udlandet, nemlig faldet markant sammenlignet med de forudgående tre år. Vi ser tendensen på tværs af brancher, men det er særligt inden for industrien, at virksomhederne flytter færre job til udlandet. Faldet skyldes ikke, at det går dårligere for danske virksomheder i udlandet.

Tværtimod.

Det er derimod mere sandsynligt, at forbedrede muligheder for at automatisere vha. industrirobotter har gjort det mere attraktivt at holde fast i produktion i Danmark.

Dét kan være med til at forklare, at færre danske arbejdspladser i er flyttet ud i de seneste år.

På trods af nye muligheder for at automatisere kan vi desværre ikke se, at automatisering fører til, at virksomheder flytter den produktion, de engang har flyttet ud, hjem.

Derfor skal vi de kommende dage bl. a. drøfte, om automatiseringen kan medvirke til at fastholde gode, vellønnede arbejdspladser i Danmark.


Det grå guld skal have et bedre arbejdsliv

Arbejdsliv: "Når jeg bliver gammel. Så vil jeg sidde på en bænk. Der hvor havet slår ind over molen."

Sådan lyder starten på et Gnags-hit fra 80'erne, som mange af os nok har sunget med på og drømt os væk i. Men faktisk vælger stadig flere danskere at lægge drømmen om den rolige pensionisttilværelse på hylden og blive lidt længere på arbejdsmarkedet. 52.000 flere personer over 60 år arbejder i dag end for fire år siden - og det er ikke så underligt. For seniorerne i Danmark er friskere end nogensinde. Vi lever længere og har et bedre helbred, når vi kommer op i årene.

Det betyder dog ikke, at vi kan løsne grebet og læne os tilbage i lænestolen. Tværtimod skal vi understøtte den positive udvikling og gøde jorden for, at endnu flere danskere kan få et godt og langt seniorarbejdsliv. Store årgange er lige nu på vej mod pensionsalderen, og i løbet af de næste 20 år vil aldersgruppen over 70 år vokse med ca. 50 procent. Det er derfor afgørende, at flere har lyst og mulighed for at blive et par år mere på arbejdsmarkedet, hvis vi i fremtiden skal bevare et stærkt og sundt velfærdssamfund. Det store spørgsmål er, hvad der skal til? Seniorer er som alle andre mennesker vidt forskellige.

Ofte er årstallet på dåbsattesten det eneste, de har tilfælles, og nye seniortiltag kan næppe leveres i en "one size" model. Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor nedsat en ny tænketank, der skal undersøge de mange muligheder og sætte fokus på, hvordan vi alle i fællesskab - som politikere, virksomheder og medarbejdere - kan sikre, at endnu flere får et godt og langt seniorarbejdsliv.

Og der er rigeligt at tage fat på. For selvom udviklingen går den rigtige vej, er udfordringerne fortsat mange. Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige ligger en del under den øvrige befolkning, og seniorerne har også sværere ved komme i arbejde igen, hvis de først er blevet ledige. Nogle oplever, at myter om seniorer er med til at dømme dem ude af arbejdsfællesskabet. Mens andre er nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi krop eller psyke siger stop.

Tænketanken er derfor kommet på en vigtig opgave. Der skal blandt andet indsamles viden om udfordringer, løsninger og best practice ude på virksomhederne. Hvordan kan vi løfte kvaliteten af seniorarbejdslivet, så flere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet? Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen styrkes? Og hvad kan vi gøre for at fastholde de danskere, der er slidt ned efter et hårdt arbejdsliv?

Et godt arbejdsmiljø forebygger nedslidning og er med til at sikre, at flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsaktive alder. Blandt andet derfor har regeringen også nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats på området.

Vi skal også være med til at aflive myterne om, at seniorer har forældede kompetencer. Sandheden er, at seniorerne udgør en værdifuld arbejdskraft for virksomhederne, som oplever begyndende rekrutteringsudfordringer.

Vi skal sige endegyldigt farvel til alt snak om ældrebyrde - arbejdet starter nu. 


VIKARARBEJDE SKAFFER JOB TIL LEDIGE OVER 50 ÅR

4. juni 2018 Dagbladet Køge,
Troels Lund Poulsen (V) Beskæftigelsesminister

Vi skal hjælpe ledige over 50 år med at komme i arbejde. Der er brug for dem i denne tid, hvor flere virksomheder mangler arbejdskraft.

Og netop seniorer har ofte rigtig meget erfaring at bidrage med efter mange år på arbejdsmarkedet.

Derfor glæder det mig, at syv kommuner har fået bevilliget godt 4,5 mio. kroner til et projekt i jobcenteret om seniorvikar-arbejde.

På den måde kan der gøres en særlig indsats for at bringe ledige over 50 år hurtigere tilbage i arbejde gennem vikarbureauer. Det er desværre ofte lidt sværere for personer over 50 år at komme i beskæftigelse igen, når de først er blevet ledige.

Pengene kommer fra puljen i Beskæftigelsesreformen, hvor der er afsat godt 10 mio. kroner årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år.


Tilbage til jobbet

Pengene fra 2017 er øremærket til, at jobcentrene kan indgå et formaliseret samarbejde med vikarbureauer for at få seniorer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet.

Erfaringer viser, at vikarjob kan være en god måde at få folk ind på arbejdsmarkedet.

Fra et tidligere projekt har vi set, at mange seniorer er afklarede i forhold til deres kompetencer, og derfor er det nemmere at finde et godt match med en virksomhed.

Alle dem, der kan og vil, skal have mulighed for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Projekt seniorvikar er med til at sikre, at ledige seniorer igen bliver en del af arbejdsmarkedet.

Vikaransættelser kan være med til at fjerne myter om, at seniorer har forældede kompetencer eller dårligt helbred. Myter, der kan være en barriere for at seniorer igen får en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi ved at give et ekstra løft til de ledige seniorer står i en win-win-win situation.

Færre på overførsel

Flere seniorer kommer tilbage til arbejdsmarkedet, virksomhederne får tilført mere kvalificeret arbejdskraft, og det giver færre borgere på overførsel og flere penge til vores velfærdssamfund.

Det er positivt for den enkelte at have et langt og sundt arbejdsliv, og det sikrer vækst og kernevelfærd i det danske samfund.

Det er også baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nedsætter en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv, som blandt andet skal pege på, hvad der skal til for at seniorerne bliver lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

Jeg ser frem til, at tænketanken kommer i gang med sit arbejde i den kommende tid.


INDSATS MOD OVERIMPLEMENTERING AF EU-REGLER VIRKER 

28. maj 2018 , Børsen
Af Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

DEBAT - Byrderne for dansk erhvervsliv er blevet mindre på grund af regeringens fokus på ikke at overimplementere EU-regulering. Det viser en ny redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet.


Andelen af erhvervsrettede EU-regler, der er implementeret med skrappere krav i Danmark, var 18 pct. det seneste år, mens den lå på 38 pct. under de tidligere SRSF/SR-regeringer.

Regeringens mål er ambitiøst

Regeringen har siden valget i 2015 indført et byrdestop og har sat en ambitiøs målsætning om i alt at lette byrderne for erhvervslivet med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025.

I år førte en anbefaling fra Implementeringsrådet om forenkling af praksis for mærkning af oksekød eksempelvis til, at Fødevarestyrelsen ophævede kravet og ændrede vejledningen til virksomhederne.

Implementeringsrådet skønner, at det vil komme omkring 1000 danske detailslagtere og et mindre antal grossister og opskæringsvirksomheder til gode og spare dem for unødvendige administrative omkostninger. Det estimeres, at kravet samlet koster erhvervet tre til fem årsværk om året, hvormed der kan opnås besparelser på op mod 1,6 mio. kr. om året.

Arbejdet fortsætter

Det er bare ét af det seneste års resultater fra regeringens EU-Implementeringsudvalg (IU) og Implementeringsrådet (IR), der skal forhindre unødig overimplementering af EU-regulering og sikre, at danske borgere og virksomheder får mest muligt ud af EU-samarbejdet.

Det gøres ved at kigge nye love og bekendtgørelser igennem, at gennemgå allerede eksisterende krav til danske virksomheder og med en tidlig indsats at påvirke kommende EU-regler.

Status på arbejdet for perioden 1. marts 2017-1. marts 2018, viser, at der var 66 love og bekendtgørelser, der implementerer erhvervsrettet EU-regulering.

Deraf er det blot i 18 pct. af sagerne, at implementeringen strider mod de fem principper, der skal sikre, at danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder, medmindre særlige hensyn taler for det.

Under de tidligere SFSR/SR-regeringer blev der som nævnt implementeret erhvervsrettet EU-regulering i strid med de fem principper med en andel på 38 pct.

Samtidig er 32 nabotjek af nuværende love og bekendtgørelser behandlet, heraf er 25 afsluttet og afrapporteret i EU-Implementeringsudvalget. I 16 tilfælde er der iværksat opfølgende initiativer, efter nabotjekket er blevet gennemført.

Det er ikke altid EU's skyld

Det gør en kæmpe forskel for de danske virksomheder, og jeg er stolt over at have været med til at udvikle Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet.

Jeg glæder mig over, at det er blevet en fast del af lovgivningsarbejdet i alle ministerier, at der er fokus på ikke at overimplementere EU-regler, og nu høster de danske virksomheder og dermed hele Danmark frugterne af det arbejde.

Det indre marked er en kæmpe gevinst for Danmark, og arbejdet i Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet er med til at synliggøre de gevinster.

Det er et vigtigt fokusområde både for at sikre den danske konkurrenceevne, men også for at EU ikke får skylden for noget, som vi faktisk selv har besluttet.

Det skaber ofte en uretfærdigt negativ holdning til EU.

Opgørelse forventes til efteråret

Der er ikke sat konkrete tal på alle erhvervsøkonomiske lettelser som følge af arbejdet i Implementeringsudvalget.

Årsagen er blandt andet, at lettelserne for erhvervslivet typisk først gøres op, når der udarbejdes et lovforslag eller en bekendtgørelse som opfølgning på arbejdet i EU-implementeringsudvalget og Implementeringsrådet.

Der vil i efteråret 2018 blive foretaget en opgørelse over resultaterne af de seneste års arbejde i EU-Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet med fokus på de besluttede byrdelettelser for erhvervslivet.


SENIORJOBS. VIKARARBEJDE SKAFFER KOLDINGS LEDIGE SENIORER ET JOB

27. maj 2018 JydskeVestkysten,
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

LÆSERBREV: Vi skal hjælpe ledige over 50 år med at komme i arbejde. Der er brug for dem i en tid, hvor flere virksomheder mangler arbejdskraft. Og netop seniorer har ofte rigtig meget erfaring at bidrage med efter mange år på arbejdsmarkedet.

Derfor glæder det mig, at Kolding Kommune i februar fik bevilget 915.000 kroner til et projekt i jobcenteret om seniorvikar-arbejde. På den måde bliver der gjort en særlig indsats for at bringe ledige over 50 år hurtigere tilbage i arbejde gennem vikarbureauer.

Det er desværre ofte lidt sværere for personer over 50 år at komme i beskæftigelse igen, når de først er blevet ledige.

Pengene kommer fra puljen i Beskæftigelsesreformen, hvor der er afsat godt 10 mio. kroner årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år. Pengene fra 2017 er øremærket til, at jobcentrene kan indgå et formaliseret samarbejde med vikarbureauer for at få seniorer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Erfaringer viser, at vikarjob kan være en god måde at få folk ind på arbejdsmarkedet. Fra et tidligere projekt har vi set, at mange seniorer er afklarede i forhold til deres kompetencer, og derfor er det nemmere at finde et godt match med en virksomhed.

Projekt seniorvikar er med til at sikre, at ledige seniorer , der kan og vil, igen kan bliver en del af det arbejdende fællesskab på arbejdsmarkedet.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi ved at give et ekstra løfttil de ledige seniorer står i en win-win-win situation.

Flere seniorer kommer tilbage til arbejdsmarkedet, virksomhederne får tilført kvalificeret arbejdskraftog det giver færre borgere på overførsel og flere penge til velfærdssamfundet.

Det er positivt for den enkelte at have et langt og sundt arbejdsliv, og det sikrer vækst og kernevelfærd i det danske samfund.

Det er også baggrunden for, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nedsætter en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv, som blandt andet skal pege på, hvad der skal til for at seniorerne bliver lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til at tænketanken kommer i gang med sit arbejde i den kommende tid.

Kolding Kommune er en ud af 17 kommuner, som deltager i projekt for seniorvikarer. I alt forventer Kolding Kommune at 400 ledige seniorer kommer til at deltage i projektet.


Tid til opgør med parallelsamfund

AF Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister.

Bragt i JV, HSFO, Stiften, Fyens Stifts, 18-20 maj 2018

Danmark er et samfund bygget på tillid, åbenhed, frihed under ansvar og demokrati. Desværre kan vi konstatere, at der i dag er huller i kortet, hvor helt andre værdier og regler gælder. Hvor offentlig forsørgelse er normen, og hvor resten af samfundet bliver set som en fjende snarere end et fællesskab. Det har længe været kendt, og vi har på Christiansborg desværre ladet stå til i alt for mange år. Måske i håbet om at tingene løste sig, men så alvorlige problemer forsvinder ikke bare af sig selv.

Derfor har regeringen nu lavet en bred politisk aftale, der for alvor tager fat om problemerne. Aftalen er et politisk nybrud, der for første gang indfører lovgivning, som afhænger af, hvor i landet man bor. Sådan plejer vi ikke at gøre i Danmark, men det er desværre nødvendigt at bruge nye og skrappe metoder. Også på beskæftigelsesområdet, som jeg har ansvaret for. Her indfører vi et direkte forbud mod, at mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse kan flytte til landets hårdeste ghettoer.

Vi skylder ganske enkelt at gøre tingene ordentligt. Når over 800 personer på offentlig forsørgelse sidste år flyttede til de hårdeste områder, hvor fire ud af 10 ikke er i arbejde, og som samlet koster staten 2,5 mia. kr. om året i overførselsindkomster, så kan vi ikke længere lade stå til. Alene sidste år flyttede der i alt næsten 100 borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse til Korskærparken i Fredericia, Finlandsparken i Vejle og Sundparken i Horsens.

Vi skal have stoppet tilflytningen, der år efter år sender mennesker på forsørgelse i stor stil til de hårdeste ghettoer, hvis vi for alvor skal gøre noget ved situationen. Udviklingen skævvrider samfundet og er en trussel mod sammenhængskraften og de værdier, vi sætter så højt i Danmark. Derfor skal vi gå så radikalt til værks.

Kritikerne siger, at boligerne ikke er der. Der er over 500.000 almene boliger i landet, og så er ambitionen, at vi fjerner ghettoerne, og at flere kommer i job og kan forsørge sig selv og deres familier.

Aftalen er endnu et led i den målrettede politik, vi har ført fra dag et for at få flygtninge og indvandrere bedre integreret. Vi har med arbejdsmarkedets parter lavet en integrationsgrunduddannelse, som nu er i gang med at give langt over 1000 flygtninge nye kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er begyndt at stille krav til vores nye medborgere om at stå til rådighed for job med det samme, og vi kan heldigvis se, at langt flere i dag er i job efter tre år i Danmark end for bare få år siden. Senest har vi foreslået 20 nye initiativer for at sikre, at det har klare konsekvenser, hvis ikke man står til rådighed for sin kontanthjælp.

Nu tager vi så fat på at opløse parallelsamfundene. Børn i Danmark skal kunne dansk, og overførselsindkomst må aldrig blive normen. Det er vi glade for, at et bredt flertal i folketinget bakker op om.


Det går så godt som aldrig før med beskæftigelsen

Bragt i Horsens Folkeblad 11. maj 2018

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, V

Det er ikke kun fordi foråret endelig er over os, at alting synes at lyse grønt. I beskæftigelsespolitikken lyser alle lamper nemlig grønt i disse dage. Det skal de blive ved med, så vi ikke pludselig må bremse op for rødt. Derfor arbejder regeringen på nye initiativer, der skal sikre flere hænder.

Vi sætter netop nu Danmarksrekord i lønmodtagerbeskæftigelse. Siden regeringen trådte til i juni 2015 er den private lønmodtagerbeskæftigelse steget med 129.300 personer. Samtidig er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse højere end i 2008, hvor den sidst toppede.

Vi oplever også en historisk lav ledighed i Danmark på 4,1 procent af arbejdsstyrken. Også langtidsledigheden er faldet markant over de seneste år, og internationale sammenligninger viser, at Danmark er europamester i at få folk i job. Det kan vi være stolte af.

Men der er mere at glæde sig over. For de gode tider betyder, at flere mennesker, der før har stået på kanten af arbejdsmarkedet, nu får fodfæste. Det er godt for samfundet, men det er også godt for den enkelte, der bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det gælder ikke mindst gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvor 40.000 flere er kommet i arbejde på tre år. Det svarer til en tredjedel af den samlede stigning i beskæftigelsen i perioden.

Det er en medvirkende årsag til, at der siden regeringen tiltrådte er kommet 49.200 færre personer på offentlig forsørgelse. Det betyder årlige besparelser i milliardklassen til offentlig forsørgelse.

Men de gode nyheder stopper ikke her. For også kontanthjælpskurven er knækket. Fra april 2016 til januar 2018 er der 21.500 færre personer i kontanthjælpssystemet.

Den positive udvikling er naturligvis hjulpet på vej af de gode konjunkturer, men regeringen har med integrationsydelse, kontanthjælpsloft, trepartsaftale om integration og flere andre initiativer styrket den gode udvikling.

Kunsten er nu at give opsvinget flyvelængde, og her bliver det afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, som der er brug for. Ellers må virksomhederne takke nej til ordre og dermed går Danmark glip af arbejdspladser.

Regeringen vil derfor i den kommende periode præsentere en række initiativer, der skal bidrage til at skaffe flere hænder, bl.a. ved at forebygge flaskehalse og styrke mulighederne for at ansætte relevant udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil ligeledes lancere et handicappolitisk udspil, så flere mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsfællesskabet.


Hjælp os med at få mere sund fornuft i arbejdsmiljøreglerne

Bragt i Børsen 5. april 2018

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

I Danmark har vi et solidt værn af arbejdsmiljøregler, der sikrer et godt arbejdsmiljø. Der findes mere end 300 vejledninger og bekendtgørelser om alt fra brug af sikkerhedssko til mobning og seksuel chikane.
Arbejdsmiljøreglerne er utroligt vigtige. De udgør rygraden i et sundt arbejdsliv, og de er med til at sikre, at vi kan gå trygt og sikkert på arbejde.

Men ifølge en undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur oplever hver femte danske virksomhed, at kompleks lovgivning gør arbejdsmiljøarbejdet svært. Nogle undrer sig over regler, som ikke giver mening, og i medierne har flere sager vakt opsigt.

Nogle husker måske den 70-årige mand fra Svendborg, der malede byens gadeskilte på eget initiativ. Tvivl om arbejdsmiljøreglerne betød, at kommunen stoppede hans arbejde, for hvad nu, hvis han kom galt af sted og f.eks. faldt ned fra sin stige? Heldigvis viste det sig, at arbejdsmiljøreglerne ikke umiddelbart står i vejen for det frivillige arbejde, som skiltemaleren udfører.

Eksemplet viser, at der er brug for klarere regler og ikke mindst - mere sund fornuft. Regeringen vil derfor forbedre arbejdsmiljøreglerne, og udgangspunktet er klart: Reglerne skal give mening og være til at forstå. Og det skal være lettere for virksomhederne at få den daglige arbejdsmiljøindsats til at glide samtidig med forretningen.

Som led i arbejdet vil jeg gerne opfordre alle til at hjælpe til og melde forslag til bedre regler ind på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, bm.dk/bedreregler. 

Regeringen har allerede nedsat et ekspertudvalg, der gentænker arbejdsmiljøindsatsen, og som også ser på regelforenklinger. Men vi har brug for input fra borgere, virksomheder og organisationer til at spotte de regler, der ikke fungerer godt nok.

Lige fra min første dag som beskæftigelsesminister har jeg været optaget af at forbedre arbejdsmiljøreglerne, og arbejdet er derfor allerede i gang.

Bedre og enklere regler er også et strategisk fokuspunkt for Arbejdstilsynet, der lige nu er i gang med at rydde op i de mange interne procedurer og krav, der stilles til Arbejdstilsynets medarbejdere. 

Målet er, at knap hver tredje interne instruks skal skæres væk, så de tilsynsførende kan bruge kræfterne bedst muligt på at fremme et godt arbejdsmiljø ude i virksomhederne.

Når vi forbedrer reglerne, er det vigtigt at huske på én ting: Regler skal ikke være til for reglernes skyld. De skal være til for danskernes skyld. Jeg håber, at mange vil hjælpe til.


Mangel på arbejdskraft er ikke en myte

Bragt i Jyllands-Posten 4. april 2018

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)


Danmark er midt i et opsving, rekordmange er i arbejde, og det skal vi glæde os over. Men det er vigtigt at kigge fremad. Når jeg besøger virksomheder rundt om i landet, er der for mig ingen tvivl om, at der er rekrutteringsudfordringer i visse brancher og områder, og den vurdering deler de økonomiske vismænd og andre dele af fagbevægelsen i øvrigt også.

I et debatindlæg forleden skrev LO-formand Lizette Risgaard, at det er en myte, at Danmark snart løber tør for arbejdskraft, og at hun ikke gider høre ét ord mere om det. Men jeg vil ikke være med til at forsøge at tie udviklingen ihjel. Det vil ramme os som en boomerang.

Jeg er enig med LO-formanden i, at vi skal udnytte væksten til at få flere med, og regeringen bidrager i den grad til at give både arbejdere og de arbejdsløse et løft. Sidste efterår indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale til 2,5 mia. kr. Her bliver voksen-, efter- og videreuddannelse styrket markant. Vi har blandt andet også sendt over en kvart mia. kr. ud i kommunerne med projektet ”Flere skal med” for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.

Men det er mere langsigtede løsninger, som mange virksomheder ikke kan vente på – de har brug for arbejdskraft i dag og i morgen. Derfor er det nødvendigt at gøre det nemmere at hente arbejdskraft fra udlandet, for hvis virksomhederne først mangler kvalificerede hænder, så flytter de i sidste ende ordrer og arbejdspladser ud af Danmark.


Mennesker med handicap skal have bedre muligheder for at komme i arbejde

Bragt i Horsens Folkeblad 1. april 2018

Af TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, VENSTRE

2.728.800 - så mange mennesker gik i januar på arbejde i Danmark. Det er rekord. For aldrig tidligere har så mange lønmodtagere haft et arbejde. Alene siden sommeren 2015, hvor regeringen trådte til, er der skabt 127.100 private jobs i de danske virksomheder.

Det er en fantastisk nyhed for den enkelte, der har fået et job at stå op til. Men det er også en fantastisk nyhed for det danske samfund. For når flere bliver en del af det arbejdende fællesskab, så skaber det vækst og velstand, som er med til at finansiere vores velfærd i Danmark. Det er svært ikke at glæde sig over som beskæftigelsesminister.

Derfor er det nu afgørende at sikre, at vi har de nødvendige hoveder og hænder til rådighed på arbejdsmarkedet, så vi kan holde fast i de gode tider. Vi skal så at sige udnytte opsvinget til at få alle med.

I efteråret 2017 indgik regeringen en trepartsaftale på 2,5 mia. kroner med arbejdsmarkedets parter om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Kort efter lancerede regeringen også en flaskehalspakke på over 90 mio. kroner, der skal hjælpe ledige i arbejde. For vi har brug for alle, der kan og vil.

Derfor vil regeringen til sommer lancere et handicappolitisk udspil med initiativer, som kan realisere potentialet blandt mennesker med handicap. Virksomhederne har hårdt brug for arbejdskraften, og vi skylder de mange mennesker med handicap, at vi ser deres ressourcer og muligheder.

For kampen om arbejdskraften er i fuld gang. Og faktum er, at danske virksomheder risikerer at gå glip af nye ordrer, fordi de mangler hænder og hoveder til at følge med efterspørgslen. Her kan udenlandsk arbejdskraft bidrage til at holde fast i opsvinget. Derfor vil regeringen styrke virksomhedernes adgang til kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft.

Samtidig skal det kunne betale sig at arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse. Derfor indførte V-regeringen integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet måned for måned, og de seneste tal viser, at vi nu har 18.700 færre i kontanthjælpssystemet.

Det er ligeledes afgørende, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor lancerede jeg tidligere på måneden et initiativ, der skal styrke kontrollen med offentlige ydelser og skærpe sanktionerne for dem, der ikke følger reglerne. Det er kun ret og rimeligt.


For mange ledige siger nej til tilbud - og det skal have mærkbare konsekvenser

Bragt i Horsens Folkeblad 14. marts 2018

Af TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER, VENSTRE

Vi har et sundt og godt grundprincip i Danmark, som vi skal værne om: Vi hjælper folk, der står uden arbejde og i en periode ikke kan forsørge sig selv. Men vi kræver til gengæld, at når man modtager en ydelse fra det offentlige som f.eks. kontanthjælp, og man kan arbejde, skal man også stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, man skal tage imod hjælp til at komme i job, og man må ikke opholde sig i udlandet i længere tid.

Jeg vil bestemt ikke skære alle over en kam. Langt de fleste står til rådighed og gør alt, hvad de kan for at komme i job. Men der er ledige - og for mange ledige - der ikke altid møder frem til et praktikophold i en virksomhed, til en samtale i jobcentret, til danskundervisning eller noget helt fjerde. Vi har også eksempler på, at ledige siger nej til et anvist jobtilbud, som jobcentret ellers vurderer, den ledige kan varetage. Det går ikke.

Regeringen vil derfor skærpe sanktionerne for ledige i kontanthjælpssystemet, så de kan mærke det på pengepungen, hvis de ikke tager imod et anvist jobtilbud eller udebliver fra fx et aktiveringstilbud, og hammeren skal falde hurtigere end i dag. Vi vil også skærpe sanktionen for folk, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget en ydelse fra det offentlige, mens de har opholdt sig i udlandet.

Men det er ikke tilstrækkeligt kun at skærpe sanktionerne. Kommunerne har i dag store problemer med at administrere de regler, der skal sikre, at ledige bliver sanktioneret, hvis de uden rimelig grund ikke står til rådighed. Derfor lægger regeringen nu op til at gøre sanktionsreglerne mere enkle, så kommunerne får lettere ved at bruge dem og begår færre fejl. Vi politikere har heller ikke gjort det nemt for kommunerne. I dag er der 74 sanktionssatser alene på kontanthjælpsområdet - alt efter hvilken ydelse, man modtager, og hvilken forseelse, man har begået. Det siger sig selv, at der er behov for et mere enkelt system. Vi vil derfor reducere de 74 satser til fire.

Vi har brug for handling - ellers går det ud over opbakningen til vores velfærdssamfund. Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis man ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Og det skal være tydeligere for alle, hvor meget det koster, når man ikke følger reglerne. Regeringen har lagt et udspil frem - efter givtige input fra KL - og nu håber jeg på opbakning fra Folketingets partier, så vi kan holde Danmark på sporet.


Bryd tabuet på arbejdspladsen: 

#MeToo-fortællingerne er et wake up call til os alle

Bragt i Horsens Folkeblad 26 februar 2018

AF LIGESTILLINGSMINISTER KAREN ELLEMANN, BESKÆFTIGELSESMINISTER TROELS LUND POULSEN, VICE ADM. DIREKTØR I DA PERNILLE KNUDSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I FA, Mariane Dissing og vice administrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.

#MeToo-fortællingerne er et wake up call til os alle. Der er brug for at sætte seksuel chikane på dagsordenen - også på de enkelte arbejdspladser. Vores fælles opfordring til alle arbejdspladser er ganske enkel: Bryd tabuet. På danske arbejdspladser anno 2018 må seksuel chikane ikke være omfattet af berøringsangst.

Vores opfordring gælder alle på arbejdspladsen: Ledere har et ansvar, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter har et ansvar og medarbejderne har et ansvar. I Danmark skal alle trygt kunne gå på arbejde uden at bekymre sig om at blive udsat for seksuel chikane.

Både arbejdsgivere og medarbejdere kan blive bedre til at understøtte en arbejdspladskultur, hvor alle bliver mere bevidste om, hvad der er god omgangstone. Hvor man sammen sikrer, at der er klare, kendte og tidssvarende retningslinjer for håndtering af uacceptabel adfærd - og at det håndhæves.

#Metoo-debatten har vist, at vi skal sikre, at vi holder fast i den åbne dialog omkring kultur og adfærd på virksomhederne. Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at hjælpe hinanden med at holde en ordentlig tone med respekt for hinandens grænser. Den generelle omgangstone på en arbejdsplads må aldrig være en dårlig undskyldning for ikke at gribe ind. Vi skal evne at kombinere det danske frisind med respekt.

Eller for at skære det ud i pap: Arbejdspladsen skal aktivt forebygge seksuel chikane. Det kræver åbenhed og de rette redskaber. Der vil altid være forskel på tonen og omgangsformen fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det er helt naturligt. Det afgørende er derfor at skabe fælles og velkendte normer og værdier for omgangsformen og tonen. Det gælder både for, hvilken adfærd der forventes, og i særdeleshed for hvilken adfærd som ikke tolereres på den enkelte arbejdsplads. Svarene er ikke altid indlysende. Hvor går grænsen for eksempel for de "lumre" bemærkninger på arbejdspladsen? Eller hvor tæt må man egentlig danse til julefrokosten? Og må man kramme en kollega? Derfor er dialogen så vigtig.

Endelig bør arbejdspladsen have tydelige retningslinjer for, hvor medarbejderne kan få hjælp og klage, hvis de oplever seksuel chikane. Mange virksomheder gør allerede en stor indsats for at forebygge og undgå seksuel chikane på arbejdspladsen. Og udgangspunktet er heldigvis i orden: Vi har i dag en lovgivning og et effektivt system, der både kan forebygge mod krænkelser og håndtere dem, hvis de allerede er sket. Så det handler i vid udstrækning om at bruge de eksisterende redskaber. Det er vigtigt at understrege. Men alligevel har #Metoo vist os, at vi kan gøre det bedre.

Vi har alle et ansvar. Men som arbejdsgivere, ledere og politikere har vi et særlig ansvar. Vi skal gå forrest og vise, at vi i fællesskab tager ansvar for at komme seksuel chikane til livs.

Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor retningslinjer for uacceptabel adfærd håndhæves, og hvor det bliver taget alvorligt, hvis de ansatte henvender sig om seksuel chikane. Vi får aldrig medarbejdere, der føler sig trygge ved at bryde tabuet og bede om hjælp, hvis ikke vi har lagt fundamentet for en tillidsfuld dialog.

Det er bestemt ikke nemt, det her. Men den tid, hvor vi derfor lader det ligge som hensigtserklæringer i skufferne, er med #MeToo for længst forbi. Viden forpligter. Og ingen kan vist længere påstå ikke at have opdaget, at problemerne har langt større omfang, end vi anede.

Vi håber, at både ledere, virksomheder og offentlige institutioner i Danmark vil bidrage til, at seksuel chikane ikke forbliver et tabu på arbejdspladsen. Derfor modtager alle danske arbejdspladser i disse dage også en direkte henvendelse om at tage problemet op. Vi glæder os samtidig til en masse input, når der i begyndelsen af april er en offentlig høring om emnet.

Seksuel chikane er aldrig i orden og må aldrig blive den enkeltes ansvar. Vi er alle sammen ansvarlige for at sikre sunde og gode rammer, hvor de ansatte kan føle sig trygge. Det hele begynder med, at vi tage ansvaret på os og taler om det.

Ligestillingsminister Karen Ellemann, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, vice adm. direktør i DA Pernille Knudsen, administrerende direktør i FA, Mariane Dissing og vice administrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.


Bragt i Børsen 22. februar 2018.

Af Kent Petersen, formand, Finansforbundet, Thomas Krogh Jensen, adm. direktør, Copenhagen Fintech, og Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

DEBAT - De fleste kender nok Mobilepay fra deres hverdag, når de handler i butikker eller på nettet. Den digitale betalingsform er et af de bedst kendte eksempler på de muligheder, som den teknologiske udvikling inden for den finansielle sektor - også kaldet fintech - har bragt med sig.

Netop erfaringer fra fintech-sektoren er noget af det, vi kan tage ved lære af, når vi skal se på, hvordan vi bedst ruster Danmark til den digitale fremtid. Derfor besøger medlemmer af Disruptionrådet i dag Copenhagen Fintech, der er base for mere end 50 fintech-virksomheder.

Danmark står overfor en digital transformation, der rækker lige fra industri til detailhandel og fra serviceerhverv til den finansielle sektor.

Det kan for nogle virke som en trussel, da det forstyrrer vores vante måde at tænke og gøre tingene på. 

Men med de rette kompetencer og den fornødne omstillingsparathed kan vi udnytte digitaliseringen som en strategisk fordel og gøre det til en kæmpe gevinst for Danmark.

Det er bl.a. de emner, som regeringens Disruptionråd løbende drøfter for at skubbe udviklingen i den rigtige retning. 

Netop fintech er i kraftig vækst både i Danmark og i resten af verden. Stadig flere af de klassiske bankopgaver kan i dag løses digitalt. Senest har perspektiverne inden for kryptovalutaer, herunder bitcoin, fået megen opmærksomhed.

Særligt teknologien bag bitcoin, nemlig blockchain, er der masser af muligheder i, også for andre vækstbrancher. 

Ifølge tal fra analysevirksomheden Fintech Global er de danske investeringer i nye fintech-virksomheder steget fra ca. 40 mio. kr. i 2014 til godt 300 mio. kr. i 2016 - altså ca. otte gange så mange på tre år. 

Dertil forventer Copenhagen Fintech, at branchen i perioden 2015-2020 kan skabe yderligere godt 5000 job i Danmark.

Det er et godt eksempel på, hvad teknologien giver Danmark, hvis vi forbereder os, samarbejder og griber mulighederne.


Postnummeret må ikke afgøre førtidspension

Bragt i Jyllands-Posten 19. februar 2018

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Syge borgere skal ikke sendes i ressourceforløb, hvis der ikke er udsigt til, at de kan udvikle deres arbejdsevne. Og det må aldrig være postnummeret, der er udslagsgivende for, om man kan få førtidspension.

Flere kommuner har givet udtryk for, at reglerne på området er for upræcise. Og det kan jeg ikke sidde overhørig. Vi har derfor fået undersøgt området til bunds, og en evaluering bekræfter nu, at flere kommuner har fortolket reglerne strammere end andre, og derfor har de sendt borgere i ressourceforløb, som de slet ikke burde være i.

Derfor ændrer jeg sammen med partierne bag reformen af førtidspension og fleksjob nu loven, så to helt centrale ting bliver præciseret.

For det første må der ikke herske nogen som helst tvivl om, at borgere kun skal have et ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at de kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle deres arbejdsevne. Kommunerne må ikke sætte et ressourceforløb i gang med det ene mål at dokumentere, hvad borgeren ikke kan. Det er perspektivløst.

For det andet skal kommunerne ikke pr. automatik have afprøvet alle indsatser i praksis, heller ikke ressourceforløb, for at kunne dokumentere, at borgeren skal have førtidspension. Ressourceforløb er fortsat udgangspunktet, men det er ikke et ufravigeligt krav. Vejen til en førtidspension går nemlig ikke altid via et ressourceforløb.

Vi kommer ikke til at udvide retten til førtidspension med den nye lov. Vi præciserer reglerne og forventer, at flere kommuner fremover vil ændre praksis og give nogle borgere førtidspension på et tidligere tidspunkt.

Det er også vigtigt for mig at slå fast, at vi som samfund aldrig må opgive mennesker, som har et udviklingsperspektiv. De skal have den bedst mulige hjælp og støtte, så de forhåbentligt på sigt kan blive en del af arbejdsmarkedet og i højere grad forsørge sig selv.

Ressourceforløb er derfor meget afgørende for mange menneskers ve og vel – og derfor har indsatsen i ressourceforløb min fulde opmærksomhed. Jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med yderligere ændringer. Det tager jeg stilling til, når jeg ser den samlede evaluering af hele reformområdet, som er på trapperne.

Mit hovedfokus er at sikre, at syge borgere får den bedst mulige hjælp til at blive en del af arbejdsmarkedet, og at de får tilkendt en førtidspension, hvis udviklingspotentialet ikke er der. For selvfølgelig skal man kunne få førtidspension – og det gælder, uanset hvor man bor. Det er centralt i vores velfærdssamfund, at vi tager hånd om de mennesker, der på ingen måde kan forsørge sig selv.


Danmark er klar til disruption

DANMARK OG DEN DANSKE MODEL HAR MANGE TING FOR SIG I FORHOLD TIL MANGE ANDRE LANDE, NÅR DET GÆLDER DEN TEKNOLOGISKE REVOLUTIONS MØDE MED ARBEJDSMARKEDET. 

Bragt i Jyllands-Posten den 28. januar 2018

AF Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister | Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri | Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal

Som medlemmer af regeringens disruptionråd diskuterer vi løbende, hvordan Danmark er rustet til at gribe mulighederne i en verden, der forandrer sig. Den fjerde industrielle revolution er allerede over os med robotteknologi, 3D-print, data og digitalisering, der bliver en mere og mere integreret del af produktionen og de produkter og services, vi sælger. Det er det, der bliver kaldt industri 4.0. Også det danske arbejdsmarked er naturligvis til debat, og fra tid til anden hører vi debattører og meningsdannere tale om, at nu er det på tide, at vi får Flexicurity 4.0 eller Den danske model 4.0. Men heldigvis har den danske model allerede vist, at den er tilpasningsdygtig til at håndtere de forandringer, vores arbejdsmarked har undergået – og kommer til at undergå.

Selvfølgelig skal vi ikke hvile på laurbærrene og opfatte vores arbejdsmarkedsmodel som hugget i granit. Men det ligger i den danske models natur, at vi aldrig kan blive ved med at gøre, som vi plejer. Den danske model er født som et dynamisk redskab, som arbejdsmarkedets parter løbende skal føre ajour, og som konstant er i forandring.

Det er vores vurdering, at vi i Danmark har gode forudsætninger for at implementere nye teknologiske landvindinger, fordi vi har en dynamisk arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder pragmatiske og smidige løsninger, der tilgodeser både virksomheder og medarbejdere. I mange andre lande tyer man til lovgivning, og afhængigt af hvordan de politiske vinde blæser, løber enten arbejdsgivere eller lønmodtagere af med en – dog ofte kortsigtet – sejr. Prisen er konflikt, mistillid og et ødelagt samarbejdsklima, som koster konkurrenceevne og innovationskraft.

Verden har tidligere set tre industrielle revolutioner. Den første fandt sted, da traditionelle håndværk i løbet af 1800-tallet kunne suppleres med industriproduktion. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede fulgte den anden industrielle revolution. Her gav kemikalier, elektricitet, samlebånd, jernbanedrift, telefon- og radiokommunikation og mange andre nybrud også nye banebrydende muligheder. Endelig blev den tredje industrielle revolution en realitet i årtierne efter Anden Verdenskrig. Elektronik og tidlige computersystemer skabte grundlag for de første store automatiseringsløsninger, og robotterne gjorde deres indtog.

Med den igangværende fjerde industrielle revolution er tidligere teknologiske gennembrud suppleret med nye, banebrydende muligheder. Kogt ind til benet er det mest afgørende bidrag, at digitaliseringen endegyldigt integreres i den fysiske verden. Robotter bliver selvoptimerende. Data bruges til at forudsige produktionsstop, som dermed kan afværges, inden de finder sted. 3D-printere gør det muligt at producere mindre emner, som før ville have været dyre eller krævet masseproduktion. Alt er forbundet i netværk, kommunikationen på tværs af landegrænser er hurtigere end nogensinde.

Alle de industrielle revolutioner har naturligvis påvirket arbejdsmarkedet. Nogle fag er døet ud, mens andre er opstået. Som da typograferne blev afløst af grafikere i løbet af ganske få år.

Den væsentligste strukturelle forandring, som i dag kendetegner vores arbejdsmarked, indtraf, omtrent samtidig med at den anden industrielle revolution rullede henover verden. I 1899 blev grundstenen lagt til den danske model i form af Septemberforliget, der ofte omtales som arbejdsmarkedets grundlov. Forliget fastslår, at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens lønmodtagerne har ret til at organisere sig og føre deres forhandlinger kollektivt.

En altafgørende fordel ved vores arbejdsmarkedsmodel er netop aftalernes dynamiske natur. Evnen til løbende tilpasning er årsagen til, at vi allerede i dag har, hvad der kan betegnes som den danske model 4.0, fordi vores fælles model fordrer, at de ansvarlige repræsentanter for arbejdsmarkedets parter fylder rammerne ud og forhandler nye kompromiser og løsninger, når verden banker på, samfundet forandres og behovene på arbejdsmarkedet ændrer sig.

Den korte forklaring på vores arbejdsmarkedsstrukturs langtidsholdbarhed er især de løbende overenskomstforhandlinger – men også vores tradition for trepartsforhandlinger. Nedenfor følger konkrete eksempler på, hvordan begge forhandlingstyper i praksis nutidssikrer og gavner samfundet.

Overenskomstforhandlingerne gennemføres med få års mellemrum og sikrer, at nye behov absorberes i den danske model, fordi de bringes ind til forhandlingsbordet af henholdsvis tillidsrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter. Lad os give et par konkrete eksempler.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere har de senere år erkendt, at der er et stigende behov for, at flere tilegner sig nye kompetencer, så dansk erhvervsliv kan gribe mulighederne i de nye teknologier. Det var blandt andet derfor, vi ved overenskomstforhandlingerne i 2017 forbedrede uddannelsesmulighederne markant. Industriansatte med læse- og skriveudfordringer får bedre mulighed for at blive løftet, ufaglærte kan videreuddannes til faglærte, og faglærte og funktionærer kan løftes til videregående niveau.

Når det gælder trepartsforhandlinger, så løser staten i fællesskab med arbejdsmarkedets parter centrale udfordringer for samfundet. Mest kendt er aftalen, som har sikret hovedparten af de danske lønmodtagere en arbejdsmarkedspension som følge af Fælleserklæringen fra 1987.

Men også i de senere år har trepartssamarbejdet løftet vigtige opgaver. I 2016 indgik parterne en aftale om bedre integration af flygtninge, herunder en såkaldt Integrationsgrunduddannelse (IGU), som sluser flygtninge mere effektivt ind på arbejdsmarkedet.

I sensommeren 2016 blev der indgået en trepartsaftale, som skulle forebygge rekrutteringsudfordringer bl.a. med bedre opkvalificeringsmuligheder for ledige og sikre op mod 10.000 flere praktikpladser, så flere unge motiveres til at tage en erhvervsuddannelse.

Senest indgik parterne i efteråret 2017 en aftale, der styrker mulighederne for, at flere lønmodtagere kan blive opkvalificeret, så de kan imødekomme de krav, som nye, avancerede produktionsteknologier stiller til medarbejderne. Trepartsaftalen rummer initiativer for ca. 2,5 mia. kr. over fire år til efter- og videreuddannelse.

Den danske model har vist sig tilpasningsdygtig gennem alle ”revolutionerne” og er det også i dag.

Danmark vil i år formentlig nå et rekordhøjt niveau for vores beskæftigelse – med flere arbejdspladser end nogensinde før. Samtidig er arbejdsløsheden lav – for unge såvel som ældre.

Her skiller vi os ud fra mange andre lande, hvor meget rigide regler for at ansætte og afskedige gør, at arbejdsgiverne ofte er tilbageholdende med at ansætte ikke mindst de unge i et fast job.

Fleksibiliteten i den danske model betyder også, at vi har langt flere tidsubegrænsede, faste ansættelser i Danmark sammenlignet med andre lande – og det har relativt nye fænomener som platformsøkonomi faktisk ikke ændret på.

Endelig har det danske arbejdsmarked også været karakteriseret ved, at danske lønmodtagere på alle niveauer de seneste år har oplevet en fremgang i deres realløn i kraft af de overenskomster og lokale aftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået.

Fortsat succes kræver naturligvis, at alle parter bakker op om den århundrede lange tradition for forhandlingsvilje og indgåelse af kompromiser. En tradition, vi kan være stolte af, fordi vi frem for at revolutionere med bål og brand i stedet har reformeret vores arbejdsmarked i fællesskab, når nye behov opstod.

Vi har et ansvar for at værne om vores forgængeres arv til at udvise tillid og villighed til at forhandle og søge kompromiser, for den tilgang har i årtier sikret udvikling, velstand og gode arbejdspladser i Danmark.


Udflytning gør Danmark lidt mindre skævt

Bragt i Århus Stiftstidende 22 januar 2018

AF: TROELS LUND POULSEN (V), BESKÆFTIGELSESMINISTER

Jubel og lidt jammer. Det er vel den korte version af modtagelsen af regeringens beslutning om, at flytte yderligere 4.000 nye arbejdspladser ud af hovedstaden og ind i resten af vores dejlige land.

Jubel hos de borgmestre, borgere og virksomheder, der nu kan se frem til, at Danmark bliver lidt mindre skæv, når det gælder fordelingen af de statslige institutioner og myndigheder, som vi alle bruger og betaler til over skatten. Også udbredt glæde over, at vi i denne runde har besluttet også at flytte en række eftertragtede uddannelser ud til ti nye byer.

Naturlig bekymring hos de medarbejdere, der nu skal beslutte, om de skal give familien en ny start et andet sted i landet, eller om de skal søge et nyt job på et arbejdsmarked, der heldigvis lige nu er i rivende udvikling.

Jeg forstår begge reaktioner. Og derfor gør regeringen også ekstra meget ud af, at de berørte medarbejdere skal behandles ordentligt og fair. Det glæder mig, hvis de vil flytte med, men det er ikke et succeskriterie for udflytningen af statslige arbejdspladser.

Aarhus er med 306 nye arbejdspladser blandt de byer, hvor der er grund til brede smil. I hele region Midtjylland etableres der 1.082 nye arbejdspladser. Det glæder mig, at det er lykkedes at tilgodese det midt- og østjyske område. En velfortjent ekstra vitaminindsprøjtning.

Realiteten er, at Danmark gennem en længere årrække blevet trukket skævt. Det har skiftende regeringer ansvaret for. En række strukturreformer og en global trend med vandring fra land til by har tømt lokalområder for offentlige arbejdspladser. Det vil regeringen rette op på. Vi ønsker et Danmark i bedre balance.

Jeg er helt bevidst om, at udflytning af arbejdspladser ikke er et tryllemiddel, der i sig selv skaber vækst. Men erfaringen fra udflytningen af de første 3.900 job, som stadig er i gang, er, at det er med til at skabe ny optimisme og tro på fremtiden. Det betyder noget, at et lokalområde får flere akademiske arbejdspladser, fordi det giver nye muligheder for dem, der allerede bor i området, men også mulighed for at tiltrække nye indbyggere fra nær og fjern, nu hvor både mor og far har flere karrieremuligheder.

Sammen med alle de andre initiativer - ny planlov, en offensiv turismestrategi og bedre vilkår for iværksættere - vil det betyde, at vi kan forhindre, at Danmark bliver opdelt i områder med udvikling og områder med afvikling.

Nu går arbejdet i gang. Erfaringen fra første runde, hvor jeg selv stod i spidsen, er, at dygtige folk overalt i landet kommer til at stå i kø for at søge de mange nye job. 49 byer får i denne omgang nye arbejds- og uddannelsespladser. Samlet har regeringen nu lagt planer for udflytning af i alt 8.000 statslige arbejdspladser til byer udenfor hovedstaden. Det fortjener de - og det fortjener Danmark.


Nu skal de svage med ud på arbejdsmarkedet. Der skal ruskes op i systemet

Bragt i Horsens Folkeblad 14. december 2017

AF Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister.

Et år er ikke lang tid i historisk perspektiv. Men det forgangne af slagsen vidner alligevel om, at har man vilje, kan man nå langt. I trekløverregeringen glæder vi os i hvert fald over, at vi på blot et år har lavet 55 vigtige politiske aftaler, svarende til én om ugen i snit. Som beskæftigelsesminister er jeg særligt stolt over at have stået i spidsen for en historisk trepartsaftale om opkvalificering til danskerne, nye dagpengeregler, som passer til fremtidens nye arbejdsformer og senest et udspil til en omfattende oprydning i de meningsløse regler for ledige og kommuner - for nu blot at nævne nogle.

Men det jeg glæder mig mest over er, at arbejdsmarkedet oplever den største fremgang siden finanskrisen.

Derfor er der heller ingen tvivl om, at det frem til det kommende folketingsvalg har topprioritet for os at tage det afgørende greb om én af vor tids store udfordringer, nemlig at få flere af vores svageste borgere ind på arbejdsmarkedet, herunder flygtninge og indvandrere, hvor integrationen har fejlet i årtier.

Og vi tror på, at det kan lade sig gøre. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet måned for måned, og seneste melding er, at vi nu har 14.700 færre i systemet end for bare halvandet år siden. Beskæftigelsen har ikke været højere siden krisen, og væksten var sidste år den højeste siden 2006. Konjunkturerne er altså med os. Men vi tror også på, at politik kan trække udviklingen i den rigtige retning. Vi tror, at det har en betydning, hvilke love og regler, vi laver for danskerne. Og her har regeringen turde træffe svære beslutninger, trods hård kritik fra blandt andet Socialdemokratiet. V-regeringen indførte et kontanthjælpssystem med klare krav til de ledige og et loft over, hvor meget man samlet kan få fra det offentlige. Netop nu arbejder vi så på at lette skatten for dem med de laveste indkomster. Alt sammen for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde - også i job til en løn i den lavere ende af lønskalaen. Samtidig vil vi holde kommunerne benhårdt op på, at de tilbyder de ledige de rigtige tilbud, som kan bringe dem tættere på job.

Og her et år efter vi vedtog reglerne kan vi blot konstatere, at oppositionens skræmmebillede ikke har vist sig at holde stik. Tværtimod forlader flere kontanthjælpen, og der er heller ikke flere, som bliver sat ud af deres bolig. Danskerne har i øvrigt stadig ikke fået svar fra oppositionens leder på, om hun vil rulle reglerne tilbage, hvis hun skulle blive statsminister efter næste valg. Men regeringen er ikke i tvivl. Politik gør en forskel. Og trods de gode resultater er der grund til at gøre mere. Vi har fortsat godt 686.000 på offentlig forsørgelse, og desværre er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret.

De grupper kan og skal vi fortsat hjælpe og tage alvorligt. Det handler både om det enkelte menneske og om samfundet. For hvis vi skal undgå, at luften går ud af opsvinget, kan vi ikke bare læne os tilbage. Med gode tider kommer nemlig en ny udfordring: mangel på kvalificering arbejdskraft. En udfordring, som ikke bliver mindre af, at de store årgange er på vej på pension, og at vi i fremtiden ikke længere kan tage for givet at få hjælp udefra. Senest har den polske ambassadør sagt, at Polen arbejder på at få deres borgere i udlandet til at rejse hjem igen, for også Europas østlige del kommer til at mangle hænder i fremtiden.

Det er blandt andet derfor, at vi har indgået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, som skal styrke danskernes kompetencer. Omkring 600.000 danskere mangler læse-skrive- og regnefærdigheder og vil have svært ved at begå sig på fremtidens arbejdsmarked, hvis ikke vi gør noget. Parallelt har vi siden foråret mødtes i regeringens Disruptionråd, hvor vi sammen med eksperter diskuterer, hvordan Danmark og ikke mindst den nuværende lovgivning bliver klar til en fremtid med nye teknologier. Så sent som i efteråret fremlagde vi et deleøkonomisk udspil, som blandt andet skal sikre klare regler om skatteindbetalingerne fra de nye platformsvirksomheder. Mere er på vej.

Desuden har jeg som beskæftigelsesminister fornylig afsat midler til, at vi her og nu kan styrke jobcentrenes service overfor virksomheder og samtidig opkvalificere de ledige inden for områder, hvor der nu er begyndende mangel på arbejdskraft. Og jeg tør godt løfte sløret for, at flere initiativer er på vej. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få alle i job i de gode tider og håber, at resten af Folketinget deler den målsætning.


Historisk udspil fjerner bureaukrati og frigør tid til at hjælpe ledige i job

Det skal være nemmere for virksomheder at byde ind med praktikpladser, løntilskudsjob og voksenlærlinge.

Bragt i Jyllands-Posten 8. december 2017

Af Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Regeljunglen for ledige har taget overhånd og gør livet surt for mange. Kommuner, virksomheder, ledige og den enkelte medarbejder i jobcentrene oplever unødvendigt bureaukrati, mistro frem for tillid, og et hav af besværlige og uforståelige regler. Det var også det klare budskab til mig, da jeg i foråret efterlyste forslag til, hvad der kan forenkles i beskæftigelsesindsatsen. Hundredvis af konstruktive indspark er det blevet til. De har banet vejen for et historisk udspil fra regeringen, der skal rydde op i regeljunglen, fjerne bureaukrati og frigøre vigtige ressourcer til at hjælpe folk i arbejde.

Regeringen vurderer, at udspillet betyder, at kommunerne årligt vil blive aflastet for administrative opgaver for omkring en halv mia. kr. Det svarer til op mod 1.000 fuldtidsansatte. Medarbejdere, der frigøres fra administration til velfærd og til at lave det, der skaber mest værdi: nemlig at hjælpe ledige i job. Vi skal have alle med – og det har vi alle tiders mulighed for netop nu, hvor det går godt på arbejdsmarkedet. Bureaukratiske øvelser må ikke blokere vejen til job. Danmark har brug for en mere enkel og effektiv beskæftigelsesindsats.

Ledige skal mødes med fair krav og forståelige regler. De skal mødes af sagsbehandlere, der har tid til dem, og som kan hjælpe dem i job. Vi kan også se, at de steder, man investerer i indsatsen til især de mest udsatte, ser pengene ud til at komme mere end igen. Det gælder f.eks. i Aabenraa, Silkeborg, Hjørring og Ballerup, og det er noget, flere kommuner med fordel kan lade sig inspirere af.

Det er også vigtigt, at vi får fjernet et rigidt krav om jobsøgning for ledige.

Har man et job på hånden og inden for kort tid starter i jobbet, så skal det ikke længere være et krav, at man skal søge job – heller ikke vikarjob – de sidste seks uger.

Det skal være nemmere for virksomheder at byde ind med praktikpladser, løntilskudsjob og voksenlærlinge.

Vi ved, at det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen er, når ledige bliver en del af en arbejdsplads. Derfor er det så vigtigt, at virksomheder bidrager og ikke skræmmes væk af bureaukratiske øvelser. Mere end 180.000 ansøgninger fra virksomheder om løntilskud og virksomhedspraktik kan – og skal derfor – automatiseres, så virksomheder slipper for unødvendig og tidskrævende administration.

Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Min grundholdning er, at det er den enkelte kommune bedre til end vi politikere på Christiansborg. Kommunen kender sine borgere, virksomheder og ved bedst, hvad der virker lokalt. Derfor skal kommunen have friere rammer for at planlægge, hvornår der skal holdes samtaler med ledige. Og der vil alene være ét krav til, hvornår ledige skal i aktivering. Herefter er det op til kommunerne i dialog med de ledige at planlægge indsatsen. Det skal ikke længere dikteres fra centralt hold.

Jeg vil gerne understrege, at når regeringen vil fjerne krav til indsatsen, så betyder det ikke, at kommunerne skal skrue ned for hverken kontakten til ledige eller aktiveringen.

Det betyder kun, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge den indsats, de vurderer, er den bedste for den enkelte. Det er frihed under ansvar. Med friheden følger også ansvaret for at sikre, at ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende for mig, at ingen bliver overladt til sig selv på passiv forsørgelse. Jeg vil derfor løbende måle, hvordan kommunerne håndterer den større frihed, vi lægger op til, og det skal have konsekvenser, hvis der er kommuner, der ikke lever op til ansvaret.

Udspillet fra regeringen er ambitiøst, og det er vores bud på, hvordan vi kan fjerne bureaukrati og skabe en enkel og mere effektiv beskæftigelsesindsats. Vi skylder ledige, kommuner, virksomheder og den enkelte medarbejder i jobcentret, at vi sætter os ved forhandlingsbordet og bliver enige om at rydde godt og grundigt op i regeljunglen.

Tåbelig regel afskaffes. Ledige med job skal ikke søge job inden første arbejdsdag


Bragt i Århus Stiftstidende 29. november 2017


AF: TROELS LUND POULSEN, V, BESKÆFTIGELSESMINISTER

Ledige: Bureaukrati, uforståelige regler og rigide krav til ledige har taget overhånd og gør livet surt for mange. Det er på tide, at der for alvor ryddes op i regeljunglen. Regeringen har derfor fremlagt et historisk udspil til, hvordan vi kan fjerne bureaukrati og skabe enkle og forståelige regler. Og én ting står urokkeligt fast: Ledige skal mødes med fair krav og regler, der kan forstås og forklares.

Udspillet bygger på mange givtige input, som jeg blandt andet har fået ind via min postkasse "Ryd op i regeljunglen". Og noget, som går igen er reglen om, at man skal søge job, også selv om man snart skal på efterløn, på barsel eller har fået et job, hvor man inden for kort tid skal starte.

Jeg kan godt forstå, at mange undrer sig over kravet og finder det bureaukratisk. Der må være en vis rimelighed i reglerne. Med udspillet lægger regeringen op til, at det ikke længere skal være et krav, at ledige med job på hånden eller som snart skal på efterløn eller barsel skal søge job - heller ikke vikarjob - de sidste seks uger.

Regeringen er ambitiøs. Vi vurderer, at udspillet betyder, at kommunerne årligt vil blive aflastet for administrative opgaver for omkring en halv milliard kroner, som kan bruges i kommunerne og anden offentlig service. Penge, som for eksempel kan investeres i beskæftigelsesindsatsen for udsatte, som vi blandt andet har set i Aabenraa, der har fået langt mere ud af det, end de har investeret.

Denne gang skal det lykkes at skabe en langt mere enkel og effektiv beskæftigelsesindsats. Jeg håber, at Folketingets partier er lige så ambitiøse. Vi skylder alle - ikke mindst de ledige - at vi sætter os ved forhandlingsbordet og bliver enige om at rydde godt og grundigt op i regeljunglen. Ingen er tjent med bureaukrati og rigide krav.


Trepartsaftale løfter danskernes kompetencer

600.000 voksne mangler basale læse- og skrivefærdigheder.

Bragt i Jyllands-Posten 10. november 2017

AF TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en vigtig trepartsaftale, der styrker danskernes kompetencer og sikrer, at landets virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi er enige om, at bruge knap 2,5 mia. kr. de næste fire år på initiativerne i aftalen. Det er vigtigt, at danske medarbejdere løbende kan tilegne sig kompetencer og omstille sig i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig.

Målet for regeringen er meget klart. Vi skal have alle danskere med. De helt store udfordringer er, at 600.000 voksne mangler basale læse- og skrivefærdigheder. Næsten hver anden ufaglært finder det ikke nødvendigt at tage efteruddannelse, og vi kan se, at stadig færre bruger offentlig voksen- og efteruddannelse. Jeg er derfor glad for, at det lykkedes at få en ambitiøs aftale på plads, der tager hånd om disse udfordringer.

Lad mig fremhæve nogle af de initiativer, der kan gøre en afgørende forskel. Vi forbedrer mulighederne for læse-, skrive- og regneundervisning, så vi får løftet danskernes basale kompetencer. Det er helt afgørende i en tid, hvor ny teknologi og digitalisering stiller stadig større krav til vores kompetencer og evner til at omstille os. En del af det handler om, at læse-, skrive- og regneundervisningen i højere grad målrettes den enkelte virksomhed. Vi ved dog, at hvis vi for alvor skal sætte skub i undervisningen, så skal både virksomheder og medarbejdere være opmærksomme på udfordringen og motiverede til at tage hånd om det. Derfor har vi afsat 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, der kan få flere virksomheder til at arbejde systematisk med at forbedre deres medarbejderes læse- og regnefærdigheder.

Vi bruger 400 mio. kr. på en omstillingsfond, der giver ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig. Det bliver med andre ord gratis for dem at tage efteruddannelse, så de kan få opkvalificeret deres kompetencer eller helt skifte spor.

Trepartsaftalen er den tredje aftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået inden for mindre end to år. Tidligere har vi lavet trepartsaftaler om integration og skabt grundlaget for, at 8.000 til 10.000 flere unge kan få en praktikplads. Arbejdstagerne og arbejdsgiverne igen har taget ansvar, vist samfundssind, handlekraft, og at den over 100 år gamle danske arbejdsmarkedsmodel lever i bedste velgående. Danmark har også brug for, at vi tager fælles ansvar og sammen finder løsninger på de udfordringer, vi står over for, så vi får alle danskere med.

Flere kontanthjælpsmodtagere tager småjob efter indførelsen af 225-timersreglen

Reglen er sammen med kontanthjælpsloftet med til at sikre, at der er forskel på at forsørge sig selv og at blive forsørget af det offentlige

Bragt i Jyllands-Posten 9. september 2017.

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER (V)

Langt flere kontanthjælpsmodtagere arbejder i småjob efter indførelsen af 225-timersreglen i oktober 2016.

Det er en særdeles positiv udvikling, som en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der ser på kontanthjælpsområdet, peger på.

I juli 2016 arbejdede omkring en af 25 kontanthjælpsmodtagere, som senere i oktober 2016 blev berørt af 225-timersreglen. I december 2016 var der hele en af 10 kontanthjælpsmodtagere, der var berørt af 225-timersreglen, som arbejdede.

Det er utroligt positivt, at vi efter indførelsen af 225-timersreglen på så kort tid ser en så markant stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har småjob.

Det er godt at få – selv et spinkelt – fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi det øger chancerne for at kunne forsørge sig selv og sin familie på den lange bane.

Med selv få timers arbejde i en virksomhed bliver man en del af et arbejdsfællesskab, hvor kolleger og chefer forventer noget af en – hvor der er noget at stå op til om morgenen. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Der kan være flere årsager til, at kontanthjælpsmodtagere, der er berørt af 225-timersreglen, i højere grad arbejder i småjob – blandt andet bedre konjunkturer. Men jeg er personligt ikke i tvivl om, at de nye regler også er en del af forklaringen. Man indretter sig efter reglerne. Det er sund fornuft.

Med 225-timersreglen stiller vi krav til borgere på kontanthjælp om, at de skal stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Kravet gælder naturligvis kun de kontanthjælpsmodtagere, som efter kommunernes vurdering er i stand til at arbejde.

I praksis betyder det, at man som kontanthjælpsmodtager skal arbejde 225 timer om året – det svarer til knap fem timer om ugen eller godt seks ugers sæsonarbejde.

Gør man ikke det, er man siden oktober 2016 blevet trukket i sin ydelse. Hvis man f.eks. er for syg til at arbejde, ja, så er man selvfølgelig undtaget fra reglen. Det er kun rimeligt.

225-timersreglen er sammen med kontanthjælpsloftet med til at sikre, at der er forskel på at forsørge sig selv og at blive forsørget af det offentlige.

Det skal kunne mærkes på budgettet, om man er i arbejde eller på kontanthjælp, og hvis man er på kontanthjælp, skal man gøre en indsats for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og her kan nogle få timers arbejde ved siden af kontanthjælpen være et skridt på vejen.

Derudover kan vi også se, at der er 10.800 færre personer i kontanthjælpssystemet, et år efter at vi indførte jobreformen i april 2016. Det er endnu en god nyhed.


Alle skal med ind i fremtiden

Bragt i Horsens Folkeblad og Avisen Danmark 19. juni 2017

TROELS LUND POULSEN, BESKÆFTIGELSESMINISTER,(V)OG NIELS B. CHRISTIANSEN, KONCERNCHEF, DANFOSS

I Sydjylland går det godt. Ledigheden er lav. Der skabes mange nye arbejdspladser - gode og produktive arbejdspladser, der er med til at skabe vækst og udvikling. Faktisk ligger produktiviteten her i landsdelen højere end landsgennemsnittet, og stigningen i produktiviteten ligger markant højere. En af de gode arbejdspladser, nemlig Abena i Aabenraa, besøger Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid - i dag, når regeringens Disruptionråd mødes i Sydjylland. Men hvis det går så godt - hvorfor så et Disruptionråd? Hvad kan det bidrage med?

Historisk set har vi i Danmark været dygtige til at gribe nye muligheder. Vi har et omstillingsparat erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager i høj grad robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Men vi kan ikke forlade os på, at fremtiden automatisk bliver lys. Vi er mere ambitiøse på Danmarks vegne. Vi skal være frontløbere i den digitale og teknologiske udvikling, så vi slår vores konkurrenter og styrker Dan­mark som produktionsland. Og vi skal for alt i verden have alle danskere med, når kompetencer og omstillingsparathed kommer til at betyde mere og mere.

Det er netop baggrunden for Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid. Rådet skal hjælpe med at finde svar på, hvordan vi udnytter mulighederne i den teknologiske og digitale udvikling bedst muligt. Vi ved, at den teknologiske udvikling stryger afsted og ændrer vores hverdag og arbejdsliv på en måde, vi ikke har kendt tidligere. OECD skønner, at i hvert tredje danske job kan halvdelen af arbejdsopgaverne automatiseres. McKinsey har offentliggjort en analyse, der viser, at ca. 40 pct. af arbejdstimerne i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den teknologi, vi kender i dag.

Vores budskab er, at den teknologiske udvikling giver os nye muligheder - og skaber nye job - hvis vi griber dem. En oplagt gevinst er, at digitalisering og robotter kan styrke Dan­mark som produktionsland. Det giver os mulighed for lettere at konkurrere med lande, der har lavere lønomkostninger end os. Robotter er ikke vores fjende, men vores ven, når det gælder om at skabe vækst i virksomheder. Men flere robotter og mere automatisering af vores produktion kan kun blive en succes, hvis medarbejderne føler sig trygge ved udviklingen.

Den danske arbejdsstyrke er generelt omstillingsparat, velkvalificeret og positiv overfor digitalisering og ny teknologi. Danskerne har stor tiltro til fremtiden. Vi har mod på forandring. Undersøgelser viser, at mere end ni ud af ti danskere ikke frygter, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af den teknologiske udvikling. Men samtidig må vi også erkende og anerkende, at nogle er bekymrede og usikre. Har jeg kompetencerne til at fastholde en plads på arbejdsmarkedet? Eksisterer min arbejdsplads eller mit job i fremtiden? Vi forstår godt bekymringen, og vi tager den alvorligt.

I Disruptionrådet har vi fokus på at sikre, at alle kommer med. For det er kun, når vi har alle med, at vi som land kan omstille os med den hastighed, det kræver at blive en digital frontløber.

I dag mødes Disruptionrådet i Kolding, hvor de vigtigste tendenser inden for teknologiudvikling er på programmet. Her skal vi blive klogere på de mange muligheder, der udspringer af den teknologiske udvikling, så vi kan bidrage til at sikre, at Danmark trygt kan gå fremtiden i møde. Det kræver blandt meget andet et dynamisk erhvervsliv - et erhvervsliv, der bliver ved med at skabe vækst og velstand i hele Danmark.


Sådan skal mit Disruptionråd arbejde

Bragt i Børsen 8. juni 2017

Af Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

Danmark er mulighedernes land, og den teknologiske udvikling giver os nye muligheder. Men det kræver, at vi er klar til at gribe dem. Så hvordan ruster vi bedst danskerne og danske virksomheder til fremtiden - med mere digitalisering, flere robotter og mere kunstig intelligens? 

De spørgsmål har regeringen sat på dagsordenen, og vi henter hjælp til både at stille de rigtige spørgsmål og til at få de rigtige svar hos Disruptionrådet. Disruptionrådet er bredt sammensat af arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, akademiske kapaciteter og repræsentanter fra det øvrige samfundsliv. 

Vi skal sammen arbejde for, at danskerne trygt kan gå fremtiden i møde, at vi skaber gode arbejdspladser, og at vi fremmer et dynamisk erhvervsliv, der kan blive ved med at skabe vækst og velstand i Danmark.

En oplagt gevinst er, at digitalisering og robotter kan styrke Danmark som produktionsland. Det giver os mulighed for lettere at konkurrere med lande, der har lavere lønomkostninger end os. 

Mulighederne er mange

Et fleksibelt arbejdsmarked kan sikre, at vi hurtigt kan omstille os og udnytte de muligheder, som ny teknologi giver. Nye og flere job kan opstå i både gamle og nye brancher. Og nye måder at være beskæftiget på kan give større fleksibilitet og flere muligheder i arbejdslivet. Mulighederne er mange, hvis vi griber dem. 

En ting er i hvert fald sikker: Historisk set har vi været dygtige til at bruge de nye muligheder, der hele tiden dukker op. Det skal vi også være i fremtiden, og vi har et rigtigt godt afsæt. Vi har et omstillingsparat erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er det mest digitaliserede land i EU, og danske virksomheder tager mere og mere robotterne og de nye teknologiske muligheder til sig. Lige så vigtigt er det, at danskerne har tiltro til fremtiden. 

Vi har mod på forandring. Undersøgelser viser, at mere end ni ud af ti danskere ikke frygter, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af den teknologiske udvikling. 

Danmark er også det land i EU, hvor flest borgere har et positivt syn på globaliseringen. Tre ud af fire danskere mener, at globaliseringen giver mulighed for øget vækst. Men skal vi have det fulde udbytte af de teknologiske muligheder, og skal vi have alle med, så skal danskerne og dansk erhvervsliv være rustet til fremtiden. Vi ved, at den teknologiske udvikling stryger afsted og udfordrer os på flere områder. 

Debatten angår os alle

Vækst kræver flere investeringer. Det gælder særligt i de små og mellemstore virksomheder. Kravene til vores kompetencer og uddannelser ændres. Flere skal lære gennem hele livet. Og vi skal uddanne de unge til en ukendt fremtid - til jobfunktioner, der måske ikke eksisterer endnu. 

Derfor bliver det rette valg af uddannelse, opkvalificering og omskoling endnu mere afgørende. Jeg ser meget frem til arbejdet i Disruptionrådet og ikke mindst til at komme rundt i Danmark sammen med medlemmerne af rådet det næste halvandet år. Vi skal drøfte både muligheder og udfordringer med danskerne og danske virksomheder. Debatten angår os alle - det handler om vores fælles fremtid.


Lorem Ipsum

Her er der noget tekst

Og mere tekst og mere tekst.